Få opslag som dette inden alle andre

Driftsleder til ATP Ejendomme

ATP



Motiveres du af at skabe gode kundeoplevelser? Drømmer du om at være en del af et team af kompetente driftsmedarbejdere, hvor du sætter retningen? Og vil du være med til at sætte dit præg på ATP Ejendommes fantastiske ejendomsportefølje? Så er du måske den nye driftsleder, som vi står og mangler.
Som driftsleder i ATP Ejendomme skal du lede et team af ejendomsinspektører som varetager driften af en spændende portefølje af erhvervsejendomme, primært i indre København. Som driftsleder er du med til at skabe rammerne for et stærkt samarbejde mellem ATP Ejendomme, vores kunder og eksterne leverandører, og med dit store overblik bidrager du aktivt til, at teamet kan levere både ejendomsdrift og kundeservice af højeste kvalitet.

Du bliver en del af vores driftsafdeling, der er tilknyttet vores kontor i indre København med daglig adgang til vores mange smukke ejendomme. I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle lederkolleger og medarbejdere, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en stor lyst til at gøre en forskel både fagligt og socialt.

Om dine nye opgaver
Dine opgaver inkluderer blandt andet at:

  • lede en driftssektion bestående af ca. 6 – 8 ejendomsinspektører.
  • lede og fordele arbejdet på dele af ejendomsporteføljen.
  • sikre, at driftsplaner dækker nødvendige drifts- og vedligeholdelsesopgaver.
  • medvirke til at udarbejde og følge op på driftsbudgetter.
  • have løbende dialog og opfølgning med leverandører.
  • medvirke til at udvikle afdelingens strategi i samarbejde med afdelingschefen, lederkolleger og medarbejdere.

Brænder du for ledelse, ejendomsdrift og god kundeservice?
Vi forestiller os, at du har en mellemteknisk uddannelse, eksempelvis maskinmester eller installatør med håndværksmæssig baggrund og erfaring med ejendomsdrift. Du har ledererfaring og formår at drive teamet, så både du og medarbejderne konstant udvikler og forbedrer opgaveløsningen. Du er en synlig leder, der sætter en ære i at gå forrest og skabe de rammer, der giver medarbejdere i vækst. Du går ansvarsfuldt til dine opgaver, leverer herpå og formår at skabe balance i at fordele opgaver og overlade ansvar til andre med et fokus på at udføre det nødvendige for, at virksomheden fungerer.

Du har flair for at opbygge relationer, er udadvendt med en naturlig og imødekommende autoritet, samt forstår vigtigheden af at kommunikere det rette budskab på det rette tidspunkt. Du er udpræget serviceminded og formår i pressede situationer at bevare overblik, ligesom du er i stand til at evaluere og løse de daglige udfordringer, som ejendomsdrift byder på. Har du kendskab til Dalux systemet, særligt DaluxFM og DaluxFM HelpDesk, er dette en stor fordel.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så glæder vi os til at høre fra dig
Vi afholder samtaler løbende, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tim Gyrtrup på 91 36 66 34.

Afdeling:
Hammerichsgade 14, 2. sal, København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ATP



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ATP

Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød

ATP er meget mere end pension. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark, da vi administrerer en lang række velfærds- og sikringsordninger, som er med til at sikre grundtryghed for de fleste.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634177//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.