Få opslag som dette inden alle andre

Korleder søges til Vallensbæk Musikskole

Vallensbæk Kommune



Korleder søges til Vallensbæk Musikskole

Mener du også, at alle burde opleve glæden ved at synge? Vi søger pr. 1. november 2024 en korleder til at drive og videreudvikle kormiljøet i og omkring vores Musikskole. Undervisningsgraden starter på ca. 10/37 med mulighed for udvidelse.

Om os:
Vallensbæk Musikskole er en velfungerende musikskole med hyggelige rammer i to ældre villaer lige ved Vallensbæk Skole og de grønne områder ved landsbyen. Det er også her, hvor størstedelen af undervisningen foregår. Vi har en fremtrædende position i byens kulturliv og er et af kommunens kulturelle fyrtårne. Vi samarbejder bredt med både skoler og dagtilbud og har en god dialog med byens borgere og gode relationer til de øvrige institutioner i kommunen.

Vi ønsker, at vores ansatte prioriterer samarbejde og er gode til at tage del i fællesskabet både internt på Musikskolen, men også i alle de gode initiativer og arrangementer som der er i kommunen. Det forventes derfor, at du er klar til at bidrage og involvere dig i samarbejdet med kolleger på tværs af både instrumenter, fag og afdelinger.

Vi søger:

  • En engageret og faglig dygtig korleder til drive kor i alle aldre på og for Vallensbæk Musikskole
  • En underviser med lyst til at videreudvikle og udbygge korområdet i kommunen, hvilket kræver noget energi og tid, samt fokus på evt. rekruttering af nye elever.
  • En kollega som har lyst til at indgå i skolens lærerstab med godt humør og ikke går af vejen for at tage ansvar og udvise initiativ
  • En underviser, som kan bidrage med ny energi, ideer og personlighed til både elever og kollegaer.

Fakta:

  • Musikskolen består af 15 dedikerede musikundervisere, en ny administrativ medarbejder og leder Nell Larsen.
  • Vi har en sæson på i alt 35 undervisningsuger.
  • Stillingen indeholder pt. ét ”sangloppehold” som synger i sfo-tiden på en folkeskole, ét musikskolekor og ét voksenkor.
  • Vallensbæk Kommune har det seneste år og vil det kommende år samarbejde med Sangens Hus som varetager ”Sangglad-mini” i alle daginstitutioner i kommunen, til gavn og glæde for alle.

Jobbet indebærer:

  • Mindst én ugentlig fast undervisningsdag i eftermiddags- og aftentimerne
  • En forventning om deltagelse i personalemøder (ca. 6 onsdage fra kl. 11.00-13.30), pædagogiske dage, arrangementer og koncerter som vil være indeholdt i stillingen.
  • Et tæt samarbejde med alle relevante parter; så som ensemblefaggruppen (bestående af dig og vores klaver/sang-, guitar-, cello- og violinlærer), musik- og kulturfagskonsulenten, sfo’er m.fl.

Aflønning:
Aflønning vil ske efter ”Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere”. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Samtale:
Tirsdag d. 24. september ml. kl. 10.00 – 13.30.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du få besked mandag d. 23. september 2024.

Ansøgningsfrist torsdag d. 19. september 2024 kl. 12.00.
For at høre mere om stillingen eller processen kan du ringe til musikskoleleder, Nell Krogh Larsen, på 2053 7226.

Du kan også læse mere om vores forventninger til vores medarbejdere i vores medarbejder- og ledelsesgrundlag. Medarbejder- og ledelsesgrundlag (vallensbaek.dk)

CV, ansøgning og eventuelle andre relevante dokumenter sendes via rekrutteringssystemet. Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:
Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand

Ansøgningsfrist: 19 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vallensbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2634186//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.