Få opslag som dette inden alle andre

Mellervangskolen søger lærer til barselsvikariat i K-klasserne

Aalborg Kommune



Mellervangskolen søger lærer til barselsvikariat i K-klasserne

Del jobopslag ved at kopiere linket

Er du vores nye kollega, der brænder for at skabe deltagelsesmuligheder blandt skolens elever i K-klasserne? Og har du lyst til at arbejde sammen med dygtige og engagerede kolleger omkring elevernes læring og trivsel indenfor specialområdet?

Er du dygtig inden for specialpædagogik, og kan du bringe dine kompetencer i spil med henblik på at understøtte stærke faglige læringsfællesskaber, der skaber deltagelsesmuligheder for alle elever på Mellervangskolen?

Så læs med her!

Mellervangskolen er en folkeskole i det østlige Aalborg med 450 elever og 115 ansatte. Skolen er tosporet fra 0. - 9. klasse med tilhørende DUS-tilbud for elever fra 0-3 klasse. Derudover har skolen to specialklasserækker. SOK-klasser er en specialklasserække for elever med massive sproglige udfordringer og K-klasserne er en specialklasse for elever inden for autismespekteret. Specialafdelingerne har en DUS/klub tilknyttet. Herudover rummer Mellervangskolen også DELTA-klasser på årgange i den ældste afdeling.

Alle teams, både i almen og special, arbejder med en ensartet tilgang i forhold til omsætningen af DELTA-inspirerede læringsmiljøer og anvendelse af visuelle strukturer på hele Mellervangskolen. Omsætningen af DELTA-inspirerede læringsmiljøer udspringer af skolens strategiplan. Læs mere om DELTA på skolens hjemmeside

Skolen er afdelingsopdelt, og der arbejdes med høj grad af selvledelse og ansvar i et forpligtende samarbejde i teamet. På Mellervangskolen er der samarbejdspligt. Det er derfor vigtigt, at du er en teamplayer og sammen med teamet får skabt en tryg, struktureret og forudsigelig hverdag med børnene i centrum.

På Mellervangskolen har vi defineret vores fælles kerneopgave, og den er udgangspunkt for vores prioritering og vores fokus i pædagogisk praksis. Kerneopgaven er: “På Mellervangskolen skaber vi trivsels- og læringsfremmende udviklingsmuligheder i skønne, forpligtende fællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle og med plads til skæve løsninger”. Det er derfor centralt, at du kan se dig selv i denne formulering.

Vi søger:
En uddannet lærer med linjefag i matematikog med specialpædagogisk viden og erfaring, gerne indenfor autismespektret.

Da stillingen henvender sig til de ældste elever, ser vi gerne, at du har erfaring med eller mod på at føre til afgangsprøve. Derudover hører vi meget gerne, hvis du har kompetencer til at undervise i et eller flere af følgende fag: dansk, geografi, madkundskab.

Vi forventer at du i samarbejde med dit team kan:

  • Forpligte dig på vores kerneopgave og vores inklusionsgrundlag.
  • Indgå i et tæt samarbejde med forældre og teamkollegaer.
  • Indgå i andre teamkonstellationer, når det er påkrævet.
  • Arbejde konkret og systematisk med indsatser på individ- og fællesskabsniveau.
  • Møde alle elever med relevant pædagogik og didaktik.
  • Arbejde selvstændigt og i team og indgå i et tværfagligt samarbejde med PPR m.fl.
  • Bringe din faglighed i spil i fagteam og ved læringskonferencer.
  • Navigere i en til tider uforudsigelig hverdag med fokus på at skabe de bedste rammer og vilkår for børn med særlige behov med de rammer, der er stillet til rådighed.

Vi kan tilbyde:

  • En engageret medarbejdergruppe, der er gode til at hjælpe og støtte hinanden.
  • En unik arbejdsplads med motiverede og samarbejdsorienterede kolleger, og et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor din indsats bliver værdsat, og hvor vi værner om hinanden.
  • En arbejdsplads, hvor vi arbejder for at kunne gå professionelt til opgaven til gavn for elevernes læring.

Det er helt centralt at du kan se dig selv i - og at du arbejder ud fra skolens inklusionsgrundlag.
Læs grundlaget her: https://mellervangskolen.aula.dk/inklusionsgrundlag

Se mere på https://mellervangskolen.aula.dk/

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Start den 21. oktober 2024 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist torsdag 19. september 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24. september 2024.

Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Spørgsmål til stillingen rettes til afdelingsleder for J-afdeling (K-klasserne) Morten Lundtoft, tlf. 31994304, [email protected].

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
19.09.2024

Kontaktperson
Morten Lundtoft

Stillingskategori
Undervisning

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2634211//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.