Få opslag som dette inden alle andre

Talent Acquisition Specialist - Tech

SAM International



Banker dit hjerte for at matche IT-/Tech-specialister med de rette muligheder, og har du erfaring med rekruttering fra A-Z? Er du samtidig bekendt med dynamikkerne i Softwareverdenen, således du evner at identificere og tiltrække de rette medarbejdere både fagligt og kulturelt samt agere sparringspartner for Hiring Managers? Hvis ja, så er det lige netop dig, vi leder efter til at blive en del af HR-teamet hos Autorola.
Stillingen
Som Talent Acquisition Specialist til IT/Tech vil du i tæt samarbejde med Hiring Managers styre og facilitere hele rekrutteringsprocessen af de mange IT-/Tech-ansættelser, som Autorola står overfor på deres fortsatte vækstrejse. Tech-afdelingen i Autorola består i dag af 4 afdelinger med i alt mere end 75 passionerede og dygtige specialister, hvoraf hovedparten har til huse i HQ i hjertet af Odense.

Du vil med reference til den Globale HR Direktør indgå som en vigtig medspiller i HR-teamet, hvor performance og frihed under ansvar er nogle af nøgleordene, og hvor man har hver sine individuelle ansvarsområder og kompetencer, men komplimenterer hinanden og træder til, så man står stærkt sammen som et team. Din leder vil også være en tæt sparringspartner for dig i udviklingen af rollen som Talent Acquisition Specialist – Tech.

Du kan dermed se frem til følgende primære ansvar og opgaver:

  • Planlægning og eksekvering af IT-/Tech-rekrutteringer i tæt samarbejde med Hiring Managers i Tech-afdelingen
  • Sourcing af kandidater via forskellige kanaler til de forskellige stillingstyper bl.a. udviklere, Product Owners etc.
  • Løbende sparring med og udfordring af Hiring Managers i henhold til markedssituationen og udviklingstendenser
  • Udarbejdelse af stillingsbeskrivelser, annoncer etc.
  • Screening og interview af kandidater
  • Udarbejdelse af kontrakter
  • Deltagelse i og planlægning af diverse arrangementer med henblik på at skabe synlighed og employer branding af tech-miljøet hos Autorola
  • Rapportering i henhold til succeskriterier og fremtidig rekrutterings- og fastholdelsesstrategi
  • Ad hoc-opgaver i HR-afdelingen i øvrigt

Din profil
Din indgang til stillingen kan være mange – det vigtigste er, at du brænder for og har erfaring med IT-/Tech-rekruttering og elsker de dynamikker, der gør sig gældende indenfor branchen. Du har dermed et solidt kendskab til markedet og ved, hvilke faktorer der er vigtige for både kandidater og virksomheden og ved, hvordan du bringer de rette kandidater i spil. Samtidig har du også allerede opbygget et stort fagligt og personligt netværk inden for både IT og Tech.

Din erfaring fra software-verdenen gør, at du har styr på dine frameworks og udviklingssprog generelt - eller har let ved at sætte dig ind i de forskellige terminologier. Ved Autorola anvendes bl.a. SAFe, SCRUM, AWS, Spring Framework, Java, Jira, Github etc.

Du har formentlig en videregående uddannelse på min. bachelorniveau indenfor eksempelvis IT, SW-udvikling, kommunikation, humaniora eller HR.

Som person er du proaktiv, opsøgende og vedholdende. Du formår at være selvkørende og tage ejerskab for dine opgaver. Du er professionel i mødet med potentielle kandidater og har en ydmyg tilgang samt en naturlig nysgerrighed.

Du kan begå dig ubesværet på dansk og engelsk og besidder veludviklede kommunikationsevner i både skrift og tale samtidig med, at du har stærke interpersonelle færdigheder.

Hvorfor blive en del af Autorola?
Hos Autorola bliver du en del af en spændende global koncern, der har specialiseret sig i online bilauktioner og IT-løsninger til bilbranchen, og som har mere end 750 ansatte på verdensplan i Europa, Nordamerika, Sydamerika og Asien-Stillehavsområdet.

Du vil indgå i en organisation med en stærk iværksætterånd og en uformel og afslappet atmosfære, hvor der er stort fokus på at opretholde en god balance mellem arbejde og fritid, og hvor kulturen er kendetegnet ved de tre kerneværdier: Result - Responsibility – Respect.

Du vil opleve et multikulturelt, uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du vil få store frihedsgrader i forhold til, hvordan du løser dine opgaver. Du bliver en del af et passioneret team, hvor dine idéer er værdsat, hvor teamånden altid er i top. Der er fokus på arbejdsglæde og den enkeltes faglige og personlige udvikling, og der er i denne rolle en unik mulighed for selv at forme stillingen.

Vil du med på holdet?
Så send os endelig dit CV inklusiv en kort motivation for stillingen. Vi afholder interview løbende så ansøg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

Afdeling:
Skibhusvej 52A, st., Odense C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SAM International



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SAM International

Bødkervej 7B, 2. (Snoghøj), 7000 Fredericia

SAM International har mere end 25 års erfaring med headhunting, executive search/ search, rekruttering, forretningsudvikling, onboarding og outplacement.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634463//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.