Få opslag som dette inden alle andre

INCIDENT MANAGEMENT PROCESEJER TIL UNIKT TVÆRKOMMUNALT IT-FÆLLESSKAB

ISG Danmark



APPLY

ISG Denmark hjælper IT-Forsyningen med at finde de bedste kandidater til denne spændende stilling:
Brænder du for sammenhængende serviceforløb og procesoptimering, og kan du sikre vores mere end 15.000 IT-brugere en ubesværet arbejdsdag? Så søger vi netop dig, der vil skabe og forankre optimale og effektive serviceforløb for IT-brugerne i vores fem ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø.

Du bliver en del af vores afdeling for Service & Support på 30 dygtige medarbejdere, hvor du i en central og indflydelsesrig rolle vil arbejde med forretningskritiske processer i vores kernedrift, som rækker på tværs af hele IT-Forsyningen og ejerkommunerne. Som led i dette vil du have en nøglerolle, når vi inden længe skal udvælge og implementere en ny IT Service Management-løsning, hvilket er et stort og spændende projekt, vi står over for.

Dine vigtigste opgaver
En professionel og effektiv IT-drift og -support er en helt grundlæggende del af vores hverdag, og vi er stolte af at have særdeles tilfredse brugere. Vi arbejder ud fra principper og processer i ITIL og benytter derfor både Incident, Service Request, Change, Knowledge og Problem Management som en naturlig del af vores arbejde.

Du vil i din rolle være ejer af Incident-processens leverancer iht. aftalte SLA’er og være et vigtigt kontaktpunkt i ledelsen. Konkret skal du:

  • Sikre kvalitet i den daglige udførsel af vores Incident Management-proces ved at følge processerne i driften tæt og sikre, at de forløber effektivt, så vi har et serviceniveau, vi kan være stolte af.
  • Forbedre og forankre processerne i organisationen, så de matcher de aftalte serviceniveauer.
  • Analysere og afrapportere på leverancer inden for Incident Management, herunder at fremme gennemsigtighed og beslutninger pba. data og på tværs af teams. Du vil her spille en væsentlig rolle i at lede IT-Forsyningen mod at blive mere datadrevet.
  • Implementere løbende forbedringer, så vi sikrer sammenhængende serviceforløb og kontinuerligt forbedrer vores performance og kvaliteten i vores services. Dette kan fx indebære oplæg til handlingsplaner og implementering heraf, ligesom det kan indebære træning og uddannelse af kollegaer.
  • Være drivende i design og implementering af en ny IT Service Management-løsning i IT-Forsyningen.
  • Bidrage aktivt til samarbejde, videndeling og sparring med IT-Forsyningens Proces Managers og kollegaer på alle niveauer.

Vi tilbyder
Et alsidigt og udfordrende job med mulighed for indflydelse og for at gøre en væsentlig forskel i et spændende tværkommunalt IT-selskab under stor udvikling. Vi er en arbejdsplads med respekt for hinandens forskellighed og faglige kompetencer, og vi har en stærk samarbejdskultur – både på tværs af huset og i vores ejerkreds.

Derudover tilbyder vi:

  • En travl og afvekslende hverdag med en stor kontaktflade og alsidige opgaver.
  • Spændende faglige udfordringer og gode muligheder for træning og udvikling af dine faglige og personlige kvalifikationer.
  • 37 timers arbejdsuge, flextid og mulighed for hjemmearbejde.
  • Frokostordning.
  • Løn efter kvalifikationer og en god pensionsordning i overensstemmelse med gældende kommunal overenskomst.
  • Et dynamisk og kollegialt arbejdsmiljø med en humoristisk og uformel omgangstone samt mulighed for at gøre en væsentlig forskel – for arbejdspladsen, vores brugere og vores ejerkommuner.

Vi holder til på Rådhustorvet 5, 3520 i Farum, som også bliver dit daglige arbejdssted. Der er gode parkeringsmuligheder, og det er tæt på både S-tog og indkøbscenter.

Om dig
Du har stærke formidlingsevner i skrift og tale, og det falder dig naturligt at udbygge gode samarbejdsrelationer med kollegerne internt i IT-Forsyningen og samarbejdspartnerne i ejerkommunerne. Du brænder for den gode service, og du har et skarpt øje for at identificere og skabe effektive forandringer.

Derudover lægger vi vægt på, at du har:

  • En relevant uddannelse inden for IT, data, UX eller lign.
  • ITIL-ekspertise og -certificering.
  • Erfaring med dataanalyse, rapportering/formidling og procesoptimering i en IT-virksomhed.
  • En stærk interesse for IT Service Management, og hvad der rører sig på området.
  • En god og helhedsorienteret forståelse for data, procesflow, bruger- og forretningsbehov.
  • En imødekommende personlighed. Du er god til at formidle, vejlede og inspirere dine kollegaer til at opretholde effektive processer.
  • En ansvarsbevidst, nysgerrig og løsningsorienteret arbejdsstil.
  • En positiv indstilling, gå-på-mod og et godt humør, der er med til at få tingene til at glide, når der er travlt og tempoet er højt.

Af hensyn til kommunikationen i samarbejdet er det et krav, at du behersker dansk i skrift og tale. Desuden skal du have kørekort, og du skal kunne fremvise straffeattest.

Lidt om os
IT-Forsyningen er et tværkommunalt §60-selskab, der varetager IT-drifts- og serviceopgaven for vores fem ejerkommuner Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg og Furesø. Vi er 65 ansatte, og vores opgaver spænder bredt over service og drift af kommunernes IT. Formålet er at sikre et stabilt, moderne og fremtidssikret IT-driftsmiljø og den bedst mulige digitale platform til løsningen af de kommunale kerneopgaver.

At levere top-service kræver sammenhold og glade medarbejdere. Samvær prioriteres derfor højt både socialt og sportsligt, om det er til sommerfest og julefrokost eller til firmaevents inden for cykling, padel tennis, DHL-stafet eller CS2.

Din ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicedirektør Helle Friis på telefon 2552 8052 eller mail [email protected].

Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Klik på ”Apply” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis. Ved ansættelse indhentes referencer.

Tiltrædelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Hvis du er interesseret i denne spændende stilling ser vi frem til at modtage dit cv og evt ansøgning enten via vores ISG career portal eller via email [email protected] med ref.no. 103,977 angivet i emnefeltet . Visit isg.com/jobs/search - here you can find new job offers every day.

ISG Denmark- www.isg.com/dk
Rådhuspladsen 16, 1550 København V.
Gammel Kongevej 1, 1610 København V.
Virumgade 7 - 9, 2830 Virum
Peter Wadsholt, M: +45 53 55 59 61
@:application.wadsholt@

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ISG Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ISG Danmark

Søbækvej 13, 3060 Espergærde

Som en del af ISG (International Service Group), der er et af Europas største HR-konsulenthuse, kan ISG Denmark tilbyde en bred vifte af HR konsulentydelser indenfor Executive Search, Rekruttering, Test/Assessment og Outplacement.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634676//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.