Få opslag som dette inden alle andre

Redaktør for DR LÆR og Partnerskaber

DR - Danmarks Radio



DR søger en ny ambitiøs redaktør til B&U, som kan stå i spidsen for vores skoletilbud, daginstitutioner og partnerskabsportefølje. Har du strategisk og analytisk erfaring kombineret med en baggrund i tv-produktion eller indholdsudvikling? Har du arbejdet professionelt med børnemålgruppen? Og har du udtalte ledelses- og samarbejdsevner? Så er det dig, vi leder efter, som ny redaktør i B&U.

DR søger en ny ambitiøs redaktør til B&U, som kan stå i spidsen for vores skoletilbud, daginstitutioner og partnerskabsportefølje. Har du strategisk og analytisk erfaring kombineret med en baggrund i tv-produktion eller indholdsudvikling? Har du arbejdet professionelt med børnemålgruppen? Og har du udtalte ledelses- og samarbejdsevner? Så er det dig, vi leder efter, som ny redaktør i B&U.

Om DR Lær og partnerskaber
Redaktionen er todelt og består både af en gruppe specialiserede medarbejdere med didaktiske kompetencer, som arbejder med et specialiseret skoletilbud til børn og en gruppe projektledere, som arbejder med at sammensætte alt fra events, kampagner og andre ben ud i virkeligheden igennem vores partnerskaber. Lær-folkene har fysisk redaktion i Århus, mens Partnerskaber holder til i København, og du skal som redaktør for den mangfoldige gruppe sikre ledelse og udvikling begge steder. Du får selvfølgelig hjælp, for redaktionen er godt tømret sammen, har en høj faglighed og arbejder meget selvstændigt. Du skal som redaktør være med til at sætte retning og arbejde strategisk efter indsigter, udvikle på vores dygtige folk og initiere nye måder vores børneindhold udkommer og lever blandt børnene i skoler, biblioteker og foreningsliv – og hvor du ellers tænker vi bør udkomme. Vores samarbejdspartnere i kulturlivet er vigtige for os, og derfor skal du også se dig selv, som én der kan binde dem sammen med DR og B&U´s værdier og børnesyn.

Om B&U
B&U har i mere end halvtreds år skabt børneindhold, spil og events for danske børn. Afdelingen er forankret i både København og Aarhus og servicerer målgruppen 1-14 år igennem de tre hovedbrands Minisjang, Ramasjang og Ultra. Afdelingen er dynamisk og laver alt fra nyheder, store fiktionsserier, MGP og digitale spil – alt sammen med det formål at spejle, udfordre og styrke børn. Hos os er barndommen en destination i sig selv og vi har en legende, indsigtsbaseret tilgang til målgruppen, som vi involverer i alt, hvad vi laver.

Om jobbet som redaktør
Som redaktør er du en del af B&U’s ledelsesgruppe, der sætter rammer og retning for DRs kanaler, platforme og programmer. Et job, der kræver mange forskellige kompetencer. Fra at sikre implementeringen af vores strategi til det redaktionelle ansvar for og sparring på vores eksterne produktioner.

Dine vigtigste opgaver er:

  • At sikre et sammenhængende tilbud på tværs af alt vores indhold, så det følger målgruppens brugsmønstre og DR’s public service-ambitioner
  • At sikre, at vores tilstedeværelse har gennemslagskraft hos vores interessenter
  • At have mod til at udvikle nye typer af læringsmaterialer til både skoler og daginstitutioner
  • At indgå i tæt samarbejde med lederkolleger og andre børneambassadører i DR
  • At indfri vores høje ambitioner og mål om at levere et public service-tilbud i høj kvalitet
  • At kommunikere strategi og retning klart og tydeligt, så alle forstår, hvor vi skal hen (og hvorfor!)

Kvalifikationer og erfaring

  • Stærke analytiske evner og erfaring med strategisk udvikling
  • Stærke kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt
  • Gerne erfaring med udvikling og ledelse
  • Målgruppeindsigt - indgående kendskab til behov, ønsker, medieforbrug og -vaner
  • Udtalt samarbejdsevne og holdånd

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Du kommer til at arbejde i DR Aarhus, som har røgfrit miljø. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte B&U-chef for Marlene Boel på [email protected] eller B&U chef Morten Skov på [email protected]

Du får tjenestested i Aarhus

Ansøgningsfrist: 23. september 2024 og samtaler afholdes i uge 40.

Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C

Lokation: DR Aarhus

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634758//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.