Få opslag som dette inden alle andre

Laborant til laboratoriet i enheden Miljøarkæologi og Materialeforskning

Nationalmuseet



Vi søger en laborant til vores forskningsenhed, hvor vi belyser kulturhistoriske problemstillinger ved hjælp af naturvidenskabelige metoder.

Enheden beskæftiger ca. 30 medarbejdere, hvoraf de fleste er forskere, der har forskellige baggrunde indenfor blandt andet kemi, geologi, geografi, biologi, arkæologi og konservering. Ud over forskningsprojekter arbejder vi også med indtægtsdækket virksomhed, hvor vi udfører forskellige analyser for eksterne kunder og samarbejdspartnere. Du bliver en af afdelingens tre laboranter.

Arbejdsopgaver
Vores nye laborant vil bl.a. skulle:

  • Udføre saltanalyser af murværk ved hjælp af Ion Chromatografi (IC), hvorfor erfaring med IC (eller HPLC) vil være en fordel. På laboratoriet arbejder vi endvidere med FT-IR, respirometri, derivatisering til GC-MS og DNA ekstraktion, hvorfor erfaring med, eller lyst til, at arbejde med en eller flere af disse metoder vil være en fordel.
  • Prøvetage diverse emner, såsom museumsgenstande, prøver fra arkæologiske udgravninger og sedimenter fra naturlige aflejringer, som f.eks. søer og moser
  • Udføre glødetab, præparation af diverse prøver, kalibrere analyseudstyr, fremstille standarder og fortyndinger mv.
  • Passe vores kemikalielager ved at ajourføre kartotek/database med lagernumre og produkt datablade, sørge for mærkning, gennemføre årlig sikkerhedsgennemgang samt håndtere kemikalieaffald. Herudover vil det også indgå som en del af arbejdet at varetage det overordnede tilsyn med kemikaliehåndtering på andre af Nationalmuseets enheder, hvor der anvendes kemikalier
  • Stå for laboratoriets sikkerhed og arbejdsmiljø, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse af kemiske risikovurderinger ved hjælp af Dansk kemidatabase. Herudover informere nyansatte laboratoriebrugere og gæster om sikkerhed på laboratoriet samt anskaffelse af sikkerhedsudstyr

Kvalifikationer
Ved besættelse af stillingen, vil vi lægge vægt på, at du:

  • Er uddannet laborant eller lignende
  • Har erfaring med nogle af de ovennævnte arbejdsopgaver
  • Arbejder struktureret og er god til at skaffe sig overblik
  • Er god til at håndtere IT-systemer, instrumenter og Excel
  • Er initiativrig og parat til at sætte dig ind i nye arbejdsopgaver
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til faglig og kollegial kontakt med laboratoriets mange brugere
  • Er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt og har gode engelskkundskaber

Udover ovennævnte kvalifikationer vil det være en fordel, at du har kendskab til Dansk kemidatabase.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har flekstid. Arbejdsstedet er Nationalmuseet i Brede nord for København.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest onsdag den 18. september 2024.

Yderligere oplysninger om den ledige stilling kan indhentes hos seniorforsker Martin N. Mortensen (tlf. 4120 6486, e-mail [email protected]) eller forskningschef Kristoffer Buck Pedersen (tlf. 4120 6317, e-mail [email protected]).

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12, København K

Lokation: Lyngby/Brede

Ansøgningsfrist: 18 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634814//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.