Få opslag som dette inden alle andre

Virksomhedskonsulenter til Jobcenter Fredericia, Job og Erhverv

Fredericia Kommune



Har du indgående kendskab og erfaring med beskæftigelsesområdet?
Får du energi af at finde og understøtte det rette match mellem ledige og virksomheder?
Så vil vi gerne have dig med på vores hold.

Vi søger en resultatorienteret kollega til vores engagerede team af virksomhedskonsulenter. Vi styrker vores indsats omkring de forsikrede ledige (dagpengemodtagere) og søger derfor en virksomhedskonsulent til at arbejde med en jobrettet og virksomhedsvendt indsats, indtil den ledige er kommet i arbejde.

Vi arbejder på at fokusere vores indsats, så borgeren kommer hurtigst muligt i job, samtidig med at vi sikrer et godt match mellem virksomheder og ledige. Vi ønsker at være virksomhedernes fortrukne samarbejdspartner til rekruttering af nye medarbejdere. Virksomhederne skal opleve et nemt, ubesværet og koordineret samarbejde - uanset om det drejer sig om rekruttering, opkvalificering af medarbejdere eller fastholdelse og forebyggelse af sygdom.

Vi søger en virksomhedskonsulent, som brænder for dialogen og samarbejdet med virksomheder, og som har kompetencerne til at servicere og samarbejde med dem. Samtidig lægger vi vægt på, at du trives med det borgervendte arbejde. Mange ledige har brug for ekstra hjælp til at finde det rette match med en virksomhed. Derfor skal du kunne se dig selv i at arbejde med de forskellige borgergrupper, vi har i jobcentret.

En fast stilling samt en tidsbegrænset stilling i perioden fra oktober eller snarest mulig til og med december 2025.
Vi søger to virksomhedskonsulenter til at arbejde med jobmatch og virksomhedsvendt indsats for forsikrede ledige dagpengemodtagere.

For stillingen gælder det blandt andet følgende opgaver:

  • Opsøgende arbejde ift. ansættelser, ordinære timer og virksomhedsrettede tilbud til målgruppen
  • At have fokus på det gode match mellem virksomheder og borgere
  • Servicere og bistå virksomheder med rekruttering
  • Skabe individuelle løsninger, så skånebehov tilgodeses, og der samtidig skabes progression frem til ansættelse
  • Beskrive udvikling og understøtte progressionen i borgerens forløb.
  • Facilitering af forløb for ledige i samarbejde med kollegaer, med afstemte roller og ansvar

Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab omkring målgruppen med tre virksomhedskonsulenter og fem jobformidlere.

Dine kvalifikationer
Du har et solidt kendskab til forholdene på arbejdsmarkedet, gerne i Fredericia. Du har en kreativ, udadvendt, netværksskabende og salgsorienteret profil. Du er også kreativ og motiverende i dit samarbejde med borgere. Samtidig er det afgørende, at du evner at indgå i et tæt samarbejde med kollegaerne i Beskæftigelsesafdelingen i Fredericia Kommune, hvor opgaver og retning løbende afstemmes.

Du kan sige ja til flere af nedenstående:

  • Kendskab til det lokale erhvervsliv
  • Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt
  • Gerne erfaring med at arbejde i et jobcenter
  • Kendskab til beskæftigelsesområdet
  • God til at motivere borgere mod realistiske jobønsker og jobåbninger
  • Du har en tillidsfuld og troværdig adfærd
  • Stærke relationelle og kommunikative kompetencer
  • Daglig bruger af it-systemer og flair for at lære nye
  • Stærke administrative kompetencer, som bl.a. udmøntes i god planlægning
  • Du har en god og fyldestgørende datadisciplin samt journaliseringspraksis
  • Arbejder selvstændigt, men trives godt i et tæt samarbejde med kolleger
  • Har kørekort og bil til rådighed.

Hvem er vi?
Du bliver en del af afdelingen Job og Erhverv som består af 29 kompetente kolleger (heraf 18 virksomhedskonsulenter), vores Fleks team, nøglepersoner for vores handicapkompenserende ordninger, vores veteran og pårørende indsats samt en faglig koordinator.

Vores Virksomhedsservice består af to grupper, en rekrutteringsgruppe og et jobmatch-team, som fordeler sig på LAB’s forskellige målgrupper. Alle arbejder tæt sammen med myndighedssagsbehandlerne om at hjælpe ledige og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet.

Vi tilbyder dig et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at finde og udvikle gode løsninger for virksomheder og borgere. Vi arbejder hver dag på at blive bedre, stærkere og mere proaktive i vores tilgang til serviceringen af de lokale virksomheder og samtidig motivere ledige i beskæftigelse inden for områder med mangel på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på opkvalificering og den kortest mulige vej i beskæftigelse. Særligt i arbejdet med de forsikrede ledige arbejder vi lige nu på en styrket tidlig indsats for forsikrede ledige, som overgår til Jobcenteret i deres ledighedsperiode.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte faglig koordinator Louise Sterndorff, 50 84 57 26, Lina Gylling (TR og virksomhedskonsulent for forsikret ledige), 25 73 14 94 eller afdelingsleder Malena Thusanth 22 79 57 73.
Send gerne en SMS, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast stilling, samt tidsbegrænset stilling. Begge stillinger er på fuldtid.

Tiltrædelse 1. oktober 2024 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. september 2024.

Udvælgelse af kandidater til samtaler vil ske den 19. september 2024.

Send ansøgning online
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du din ansøgning, CV, eksamensbevis samt øvrige relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk.

Ansøgningsfrist
18. september 2024 kl. 12.00.

Afdeling: Team 1 Dagpenge & virksomhedsservice

Ansøgningsfrist: 18 September 2024

Placering: Danmarksstræde 13, 7000, Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2634881//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.