Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikations- og pressemedarbejder med appetit på den retspolitiske dagsorden (barselsvikar)

Advokatsamfundet



Advokatsamfundet søger en strategisk og velskrivende kommunikationsmedarbejder, der har lyst til at arbejde med retssikkerhed og den retspolitiske dagsorden på digitale platforme og på print.

Har du lyst til at arbejde for bedre retssikkerhed i samfundet gennem velskrevne retspolitiske historier, og fortællinger om advokaters arbejde og hverdag? Har du styr på sociale medier og kan lide at skrive til nyhedsbrev, LinkedIn, magasin? Så har vi et barselsvikariat (8 mdr.) som kommunikationsmedarbejder i Advokatsamfundets kommunikationsteam.

Hvad kan du forvente?
Du vil blive en del af kommunikationsteamet på fire personer, som bor i Ledelsessupport. Vi har tæt dialog og sparring med vores kolleger i hele organisationen samt formandskab, Advokatrådet og de faglige udvalg under Advokatrådet.

Kommunikationsteamet udgiver blandt andet et nyhedsbrev hver 14. dag, kvartalsmagasinet Advokaten samt opdaterer løbende hjemmeside og vores sociale medier med historier og nyheder. Derudover servicerer vi pressen. Du skal bistå med nyheder og historier til magasinet, og derudover planlægge og håndtere vores sociale medier og hjælpe med pressehåndtering i mindre omfang.

Hvem er den rette kandidat?
Ingen kan det hele, men vores drømmekandidat kan sætte flueben ud for en del af de nedenstående punkter:

  • Du har en journalistisk baggrund eller en kommunikationsuddannelse – om du har meget eller lidt erfaring er ikke afgørende for os.
  • Du har blik for at skrive til forskellige formater og evt. erfaring med at publicere på hjemmeside (Umbraco).
  • Du kender SoMe-genren godt og er fortrolig med opslag til LinkedIn og Instagram.
  • Du kommer med positiv energi og er iderig og let at samarbejde med både for dine kommunikationskolleger og resten af organisationen.

Hvem er Advokatsamfundet?
Advokatsamfundet arbejder på et politisk neutralt grundlag for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og for et velfungerende retssamfund.
Advokatsamfundet uddanner advokater, fører tilsyn med alle landets advokater og advokatvirksomheder og påser og håndhæver opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater.
Vi er en organisation, der er præget af et stærkt sammenhold, en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau.

Det praktiske
Stillingen er på fuld tid (37,5 timer om ugen inkl. frokost) med flekstid. Du indplaceres i Advokatsamfundets løngruppesystem og aflønnes efter dine faglige og personlige kompetencer. Vi kan tilbyde pensionsordning, sundhedsforsikring og en skøn kantineordning.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest fra 1. november, og der holdes samtaler løbende. Finder vi den rette kandidat, inden ansøgningsfristen, så tages opslaget ned.

Send din ansøgning senest den 16. september 2024 vedlagt CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser (undlad cpr.nr.) ved at trykke på ansøgningsknappen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller spørgsmål, så er du velkommen til at tage fat i Kommunikations- og pressechef Rasmus Holm Thomsen (26 79 83 50 / [email protected])

Se mere om hvordan Advokatsamfundet behandler din ansøgning på Advokatsamfundets hjemmeside.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Advokatsamfundet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (16.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Advokatsamfundet

Kronprinsessegade 28, 1306 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2635155//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.