Få opslag som dette inden alle andre

Dokumentar Festivalkonsulent

Det Danske Filminstitut



Vil du deltage i arbejdet med at promovere danske dokumentarfilm internationalt? Det Danske Filminstitut søger en festivalkonsulent med indgående viden om dokumentarfilm, internationale filmfestivaler og lancering.
Det er festivalkonsulentens opgave at sikre, at den enkelte films internationale muligheder bliver udnyttet. Det sker i tæt samarbejde med filmskaberne og via Filminstituttets store internationale netværk på filmfestivaler, -markeder og andre brancheaktiviteter. Konsulenten er en del af et fagteam i den Internationale afdeling, hvis primære opgave er at vejlede, fordele støtte til og promovere danske film ude i verden. Der foregår en løbende sparring med filmskabere, men også en forventningsafstemning og sidste ende en prioritering mellem filmene.

Arbejdsopgaver

  • Deltage i udvælgelsen af dokumentarfilm til festivaldistribution
  • Sagsbehandle støtte om international promovering til danske dokumentarfilm
  • Sikre kvalificeret sparring til dokumentarfilmskaberne
  • Opdateret viden om det internationale markedets udvikling og lignende forhold
  • Proaktiv omkring nye internationale netværksmuligheder
  • Deltage i relevante festivaler, markeder, seminarer og arrangementer
  • Sparring internt med dokumentarkonsulent, -producer og -lanceringskonsulent
  • Diverse administrative opgaver i statens systemer, indsamling af materialer mv.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en faglig relevant uddannelsesmæssig eller erfaringsmæssig baggrund i PR, markedsføring, filmkultur, filmmarked eller lignende og omkring 3-5 års relevant erhvervserfaring.

Vi lægger særligt vægt på

  • Indgående viden om internationale filmfestivaler eller lignende med fokus på dokumentarfilm
  • Kendskab til det danske produktionsmiljø
  • Besidder gennemslagskaft samt diplomatiske evner
  • Erfaring fra at arbejde i et team, er initiativrig og trives med et højt tempo
  • Erfaring med brug af sociale medier/markedsføring
  • Professionel kommunikationsevner på dansk og engelsk

Konsulenten forventes at arbejde selvstændigt i forhold til sagsbehandling og på festivaler, men samarbejder tæt med festivalkonsulenten for spillefilm samt resten af afdelingen på andre områder som strategiske og tværgående indsatser, der er prioriteret af Filminstituttet. Den primære del af arbejdet udføres på Filminstituttet, men konsulenten skal kunne deltage i relevante aktiviteter i udlandet. Konsulenten indgår i en række allerede etablerede netværk, særligt det nordiske samarbejde i ’The Five Nordics’ der er paraplyen for de nordiske filminstitutters internationale afdelinger. Du refererer til afdelingschef Jacob Neiiendam.

Løn og ansættelsesvilkår og
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Staten og Akademikerne, eller efter anden relevant overenskomst. Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat den 1. december 2024. Yderligere oplysninger på dfi.dk eller hos afdelingschef Jacob Neiiendam [email protected] eller 26188865.

Ansøgning
Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Motiveret ansøgning, CV og eventuelle eksamensbeviser skal være indsendt via vores elektroniske ansøgningssystem senest 18. september 2024. Klik på ”Søg stillingen” nedenfor. Vi forventer at afholde samtaler i uge 40.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet. Filminstituttet har ca. 180 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.

Afdeling: Gothersgade 55 , København K

Ansøgningsfrist: 18 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Danske Filminstitut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Danske Filminstitut

Gothersgade 55, 1123 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2635293//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.