Vi rekrutterer revisorer til KAMPER+ANDERSEN
Hald HR Consulting ApS
Bliv revisor hos KAMPER + ANDERSEN – du bestemmer selv din hverdag! Er du klar til at forme din egen hverdag i en moderne og fleksibel revisionsvirksomhed? Hos os behøver du ikke vente 15 år.
KAMPER + ANDERSEN søger revisorer med forskellige drømme og jobønsker.
For dig, der ønsker at være mere end bare revisor og du føler dig klar til at tage ansvar for kundekontakten, lede udviklingsprojekter eller måske motiveres du af at dele din viden med andre, har du muligheden hos os. Måske drømmer du om en rolle, hvor du kan udvikle dine ledelsesevner, have direkte kontakt til dine egne kunder eller går du med en drøm om et kortere partner-track, og samtidig selv vil sætte rammen for, hvordan din arbejdsdag ser ud, så er dette din chance!
Vi har også plads til dig, der bare elsker at være revisor og ønsker at overlade ansvaret og udviklingsopgaven til andre. Hos os er alle velkomne og værdifulde – vi har opgaver til alle.
Din rolle
Som revisor hos os får du ikke kun ansvaret for en række spændende opgaver, men også muligheden for at opbygge og styre din egen kundeportefølje.
Dine hovedopgaver vil inkludere:
- Udfærdige årsregnskaber og skatteopgørelser for dine egne kunder
- Være del af revisionsprocesser for en varieret kundebase, hvor du kan præge resultaterne
- Udføre ad hoc-opgaver og hjælpe med dybdegående analyser
- Bidrage til udviklingen og optimeringen af interne processer
- Mulighed for at lede mindre projekter og lære fra dig til kollegaer
Vi arbejder med flere spændende retninger for den enkelte. Så fortæl os, hvad du drømmer om, så former vi din hverdag sammen med dig.
Hvad du bringer med
Vi leder efter dig, der:
- Har minimum 4 års erfaring med regnskabsaflæggelse, gerne fra en revisionsvirksomhed
- Besidder en solid forståelse for dansk regnskabslovgivning og skatteforhold
- Er computerkyndig – gerne erfaring med Uniconta, E-conomic og Case-ware
- Har gode analytiske evner og en skarp sans for detaljer
- Kommunikerer klart på både dansk og engelsk
Vi værdsætter desuden:
- En ansvarlig og selvstændig tilgang til arbejdet
- En fleksibel og serviceorienteret indstilling
- Din evne til at arbejde effektivt sammen med både kunder og kolleger
- En struktureret og kvalitetsbevidst arbejdsmoral
Hvad vi tilbyder
Hos KAMPER + ANDERSEN kan du se frem til:
- En spændende og varierende hverdag i en virksomhed i vækst
- Stærke muligheder for både faglig og personlig udvikling samt ledelsesmuligheder
- Fleksible arbejdstider, så du kan tilpasse din hverdag efter dine ønsker
- En uformel og inkluderende arbejdsatmosfære, hvor du bliver værdsat
- Frokostordning, sundhedsforsikring og attraktive ansættelsesvilkår
- Løn og vilkår der matcher dine kvalifikationer
KAMPER + ANDERSEN er en engageret revisionsvirksomhed i Nykøbing Falster med 20 dedikerede medarbejdere, der servicerer lokale virksomheder og selvstændige på Lolland-Falster. Vi er kundernes betroede økonomiske sparringspartner og stræber efter at levere fremragende service med fleksibilitet som kerneværdi.
Interesseret?
Vil du være en del af vores team som revisor? Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Hald + Actio Consulting, som står for rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte rekrutteringspartner, Louise Buur, på +4524888597, hvis du har spørgsmål.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen
KAMPER + ANDERSEN
Toldbodgade 11
4800 Nykøbing Falster
Vi er en lokal forankret revisionsvirksomhed i Nykøbing Falster, som servicerer lokale virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende på Lolland-Falster. Vi er kundernes økonomiske sparringspartner, og tilstræber at være fleksible, pålidelige og yde en formidabel service.
Vi er meget stolte af at kunne præsentere en medarbejderstab på 20 revisorer og revisorassistenter, som alle besidder stærke kompetencer og en høj faglighed indenfor regnskab og revision. Vi garanterer, at vores revisorer hurtigt kan sikre kunden et økonomisk overblik, så de kan træffe strategiske og velovervejede beslutninger.
Vi er en del af Dansk Revision, som består af 450 partnere og medarbejdere. Det er et partnerskab, som vi er meget stolte af, fordi det skaber værdi for vores kunder. Ved partnerskabet med Dansk Revision kan vi nemlig sikre, at kunden altid har adgang til alle de kompetencer, der er brug for, når virksomheden skal effektiviseres eller udvikles.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: