Få opslag som dette inden alle andre

Head of Media & GTM Distribution

VisitDenmark



Er du en strategisk stærk med gode leder- og samarbejdsegenskaber, og er du mester i medieplanlægning? Så har vi netop oprettet det helt rigtige job til dig.
Har du lyst til at lede arbejdet med medieplanlægning og medieindkøb i relation til markedsføring af Danmark, og samtidig arbejde i et internationalt miljø med mange forskellige nationaliteter og specialistkompetencer, har du muligheden her.

VisitDenmark arbejder for at øge kendskabet og rejselysten til Danmark som rejsemål, og som vores nye chef for Media & Go to Market Distribution bliver du en central person i vores samlede marketingindsats. I forbindelse med en omlægning af opgaveløsningen i marketing i foråret består afdelingen nu af fire enheder med hver deres personaleleder; Brand & Creative, Content & Brand Activation, Digital samt Media & GTM Distribution. Du vil sammen med dine øvrige chefkolleger referere til marketingdirektøren.

Opgaver og ansvar:
Media & GTM Distribution varetager og håndterer internt i organisationen digitale medieindkøb på tværs af alle vores markeder, og har fast kontakt med vores eksterne mediebureau. Du får til opgave at samle og sætte retningen for et stærkt team, som tæller fire medarbejdere, og du bliver ansvarlig for at løfte den strategiske udvikling og drift af VisitDenmarks internationale branding og kampagneindsatser.

Media & GTM Distribution arbejder meget tæt sammen med de andre enheder i marketing, med vores markedskontorer i udlandet og de øvrige kolleger på hovedkontoret. Du vil få en bred kontaktflade i organisationen, hvor et godt og tillidsfuldt samarbejde funderet i solid faglig viden er nøglen til at lykkes.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Strategisk udvikling, rådgivning og drift af internationale medieindsatser med skarpt øje for at bygge bro til nationale og lokale opgaver
  • Lede og udvikle dit team i den daglige mediestyring
  • Hands on og dagligt ansvar for mediebudgetter og løbende optimering af digitale kampagner i digitale indkøbsplatforme
  • I tæt samarbejde med teamet gennemføre analyser og afrapportering på udvikling af kampagneindsatser til interne såvel som eksterne stakeholders
  • Optimering af kampagner og test af nye kanaler og samarbejder
  • Sikre flowcharts og lette processer for opsætning, eksekvering og deadlines

Vi forventer, at du er en visionær leder, der ser dine medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere i øjenhøjde og inspirerer alle til at gøre deres ypperste. Og det er afgørende for succes, og for at trives i jobbet, at du demonstrerer international bevidsthed og forståelse for, at markeder og kulturer er forskellige, og at du kan agere fleksibelt og løsningsorienteret på forskellige markeder.

Dine erfaringer og kompetencer:
Vi søger en stærk og strategisk tænkende leder med flere års erfaring og meget gerne med personaleledelse. Du ligger i front, når det angår analytiske evner, nye trends, mens du med din udadvendte og inspirerende tilgang, skaber følgeskab. Du er super struktureret både på egne og holdets vegne og god til at være på forkant.

Du skal kunne lede et team af specialister, som du skal kunne udfordre, udvikle og motivere til vedvarende gode resultater og stærke samarbejdsrelationer.

Det er vigtigt, at du brænder for den rigtige kommunikation, som er resultatskabende. Vi lægger stor vægt på, at du har en strategisk tilgang med data som afsæt og nemt kan formidle de strategiske tanker både skriftligt og mundtligt.

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse inden for marketing og gerne medievidenskabelig. Har du erfaring med at arbejde i og med offentlige organisationer, vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:
Som vores nye Head of Media & GTM Distribution får du et spændende og selvstændigt job, hvor du får mulighed for at sætte retningen for medarbejdere i VisitDenmark og for vores medieindkøb. Vil tilbyder gode muligheder for at blive udfordret og at udvikle dine kompetencer i et internationalt digitalt marketingmiljø med en uformel og uhøjtidelig tone.

Løn forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer.

Arbejdsstedet er på VisitDenmarks hovedkontor, Islands Brygge 43, hvor vi er ca. 55 medarbejdere. Samlet set får du omkring 80 dygtige og engagerede kolleger i København og på vores markedskontorer, som alle er stolte af at markedsføre Danmark – og dermed medvirke til at skabe udvikling og arbejdspladser i hele landet.

Ansøgning:
Vi vil meget gerne byde dig velkommen senest den 1. december 2024, så send ansøgning og CV senest torsdag den19. september 2024, via ”søg stillingen”. Alene ansøgninger indsendt via vores E-rekrutteringssystem vil blive taget i betragtning. Samtaler forventes holdt i uge 40 og 41.

Undervejs i processen kan du blive præsenteret for en personprofilanalyse.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CMO, Line Nøhr Kobzili på mail: [email protected].

Afdeling: Islands Brygge 43 , København

Lokation: København - DK

Ansøgningsfrist: 19 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VisitDenmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VisitDenmark

Islands Brygge 43, 2300 København S

VisitDenmark markedsfører Danmark som rejsemål, så endnu flere internationale turister får kendskab til vores land og lyst til at rejse hertil. Det gør vi for at skabe omsætning, vækst og arbejdspladser i hele Danmark året rundt. Vi har markedskontorer i 8 lande og bearbejder prioriterede markeder i Europa, Nordamerika og Asien. Omkring halvdelen af vores finansiering kommer fra staten, mens den resterende del kommer fra destinationerne og kommercielle partnere i såvel Danmark som udlandet.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2635662//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.