Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedarbejder til Velfærdsstaben

Vejle Kommune



Har du en skarp pen, og drømmer du om at snuse lidt til kommunikationsfaget? Kan du producere små videofilm og tør du stikke fingrene i maskinrummet bag hjemmesider? Vil du gerne vide mere om, hvordan Vejle Kommune driver velfærdsområdet, være med til at udvikle det, og har du mod på at dele din nyeste viden med os? Så er du lige den studentermedhjælper, vi savner på vores hold.

I Vejle Kommune har vi en ambition om at have en national førerposition i velfærdsudvikling. En ambition som udspringer af visionen ’Vejle med Vilje’. Det betyder, at vi i Velfærdsforvaltningen arbejder målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og opgaveløsning, og at vi med åbent sind går efter at opkvalificere og finde nye velfærdsløsninger på vejen frem mod fremtidens velfærd. Vores ambition er, at vi er noget for hinanden, vi giver mere, end vi tager, og vi former fremtiden med mod.

Vi søger en studentermedhjælper til Velfærdsstaben med gå-på mod, initiativ og som har noget at byde ind med til velfærdsudvikling.

Om jobbet
Velfærdsstabens vigtigste opgave er at være bindeled mellem driften og den strategiske og politiske ledelse.
Du skal arbejde med formidlings- og kommunikationsopgaver i bred forstand i kombination med udviklingsopgaver. Dine opgaver bliver mange og forskelligartede. Det, du kan være helt sikker på, er, at du kommer til at arbejde med udvikling af morgendagens velfærd.

De opgaver, som vi forventer, at du skal arbejde med og får erfaring med, er blandt andet:

  • at formidle vores driftsområders gode tilbud
  • at hjælpe os godt på vej med vores kommende hjemmeside og vedligeholdelse af den
  • at skrive artikler til Velfærdsmagasinet
  • at formidle vores gode velfærdshistorier
  • at forfatte, designe og tilrette vores brochurer, pjecer, postkort m.m.
  • at producere små videoer
  • udvikling- og afdækningsopgaver
  • spørgeskemaundersøgelser
  • input til oplæg, PowerPoint og præsentationer
  • Og så vil der være alle mulige ad hoc-opgaver

Du kommer til at være en del af en afdeling og stab, hvor vi sparrer og deler viden på tværs og har et stort samarbejde med de øvrige forvaltningsområder og eksterne samarbejdspartnere.

Du kan være helt sikker på, at du kommer til at arbejde med udvikling af morgendagens velfærd.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en kommunikationsfaglig uddannelse eller lignende.

For os er det vigtigt, at du trives med forskellige opgaver og ønsker et studentermedhjælperjob, hvor du vil få mulighed for at løse opgaver, som gør dig klar til dit fremtidige job. Du kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er helt ok at løse opgaver sammen med andre. Du er ikke bleg for at henvende dig til dine kolleger eller borgere.

Om os
Du bliver en del af Velfærdsstaben, som er en stabsfunktion i Velfærdsforvaltningen. Vores opgave er at understøtte organisationen med bl.a. økonomi, IT, jura, HR, sekretærbistand, velfærdsteknologi, proces- og projektledelse, analyser og meget andet.

Velfærdsstaben servicerer de to politiske udvalg Seniorudvalget og Voksenudvalget, chefgruppen og driften. Derudover er Velfærdsstaben opsøgende og på forkant med, hvordan vi fortsat kan understøtte og udvikle Velfærdsforvaltningen. Du får ca. 55 engagerede og dygtige kolleger.

Velfærdsstaben er en afdeling, hvor der er stort fokus på et godt samarbejde i en uhøjtidelig tone. Hos os er det naturligt at sparre på tværs for at sikre den bedste opgaveløsning for de borgere, som vi skal betjene. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og et meget stort engagement.

Vi tilbyder dig
Som studentermedhjælper i Velfærdsstaben bliver du en del af konsulentteamet i Faglig og Organisatorisk Udvikling i Velfærdsstaben. Her får du kolleger, som på forskellig vis brænder for arbejdet på velfærdsområdet, og som har et rigtig godt kollegaskab. Dine nære kolleger arbejder med udviklingsprojekter, sagsfremstillinger, kommunikation, frivillighed, velfærdsteknologi og meget mere. Du kommer til at være en del af en afdeling, hvor der også er andre studentermedhjælpere, og hvor du vil få erfaring og blive klædt godt på til dit fremtidige job.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat med en arbejdstid på 10-12 timer om ugen fordelt på 2-3 arbejdsdage. Dette aftales løbende. Der kan i kortere perioder som f.eks. i eksamensperioder aftales andet.

Du bliver ansat på løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Dit arbejdssted er Vejle Kommune, Velfærdsforvaltningen Skolegade 1 i Vejle. Stillingen er til besættelse 1. november 2024 eller før.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 19. september 2024.

Har du lyst til at vide mere?
Er du meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Vicki Lund tlf.: 23 34 96 31 eller chefkonsulent Signe Pedersen tlf.: 24 91 99 81.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2635980//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.