Få opslag som dette inden alle andre

Vallensbæk Kommune søger energitekniker

Vallensbæk Kommune



Vallensbæk Kommune søger energitekniker

Er du vores nye tekniske specialist? Vil du bidrage til den grønne omstilling? Er du engageret, samvittighedsfuld og trives med selvstændige opgaver og ansvar? Så læs mere om stillingen som energitekniker herunder…

Vallensbæk Kommune søger en energitekniker til afdelingen Kommunale Ejendomme, som kan starte den. 1. november 2024 eller snarest efter aftale.

Kommunale Ejendomme varetager en bred vifte af opgaver inden for drift- og vedligeholdelse af kommunes 53 ejendomme. Bygningerne er fordelt på ca. 96.000 m2.

Din base bliver på Vallensbæk Rådhus, men dine primære arbejdsopgaver vil være at servicere kommunens egne tekniske anlæg med henblik på at reducere forbruget i kommunens bygninger og du må derfor forvente udekørende opgaver rundt omkring i kommunen.

Mere konkret skal du arbejde med:

  • Overvågning og drift af tekniske anlæg.
  • Tilsyn med teknisk anlæg og installationer.
  • Samarbejde med eksterne servicepartnere.
  • Teknisk gennemgang af varmecentraler med henblik på energirigtig drift.
  • Dokumentation af udført arbejde.
  • Opstartsmøder med håndværkere og løbende opfølgning.
  • Kvalitetskontrol af underentreprenører.
  • Primær CTS ansvarlig.
  • Fejlfinding på målerdata.
  • Intern teknisk rådgivning på tværs af organisationen, herunder dialog med kommunens energiambassadører.
  • Årlig energiafrapportering til brug for det kommunens grønne regnskab.

Du vil få mulighed for sparring på tværs af faggrupper og vil i mange tilfælde selv kunne planlægge dine arbejdsopgaver. Du skal stå til rådighed for resten af organisationen ved tekniske spørgsmål og efter lidt tid vil du opleve, at du som specialist hurtigt bliver den, man spørger til råds om dine områder.

Vi tilbyder
Vi lægger vægt på et tæt tværfagligt samarbejde med resten af organisationen og et højt fagligt miljø, hvor der sparres på tværs.

Du får gode muligheder for relevante efteruddannelse, frihed under ansvar samt mulighed for flextid, frokost- og frugtordning.

Du bliver en del af et hold med en engageret og samvittighedsfuld tilgang til de mange forskelligartede opgaver. Et hold, hvor vi altid hjælper hinanden og er parate til at give en hånd med, når det kniber.

Kommunale Ejendomme består af 22 medarbejdere, som er organiseret med 6 medarbejdere på skoleområdet, 6 medarbejdere ved plejeboligerne, 1 medarbejder på bostedet Kløverengen, 2 rådhusbetjente, 3 medarbejdere i det ud kørende Serviceteam, 2 flex-medarbejdere og en medarbejder i seniorordning.

Vores nye kollega…

  • Er uddannet med teknisk baggrund, som fx VVS’er, elektriker, maskinmester, energiteknolog eller lignende.
  • Har kørekort til alm. bil.
  • Er vant til at kommunikere med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Er vant til at formulere dig forståeligt i skrift og tale.
  • Har flair for udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk behandling.
  • Er en habil bruger af Office pakken.
  • Har erfaring med styring af tekniske installationer, herunder CTS o. lign.
  • Bevarer overblikket og baserer problemløsning på data, kendsgerninger og vedtagne procedurer
  • Kan varetage mange opgaver på én gang og er god til selv at prioritere.
  • Ser styrken i, at vi er forskellige både fagligt og personligt, har humor og er indstillet på at bidrage til trivsel og god stemning.
  • Har gode evner til at skabe tillidsfulde relationer, opbygge netværk og bruge det i dit daglige arbejde.
  • Har kendskab til ventilation og varmestyringer er en fordel men ikke et krav.

Søg stillingen allerede i dag med dit motiveret CV
Er du interesseret i stillingen eller kender du en som kunne være det, bede vi kun om dit motiveret CV, hvor du helt kort fortæller os hvad der motiverer dig ved stillingen.

Vi afholder løbende samtaler og vi beder dig derfor om at sende dit CV hurtigst muligt dog senest den 4. oktober 2024 kl. 12.00. Herefter udvælges kandidater, som vil blive indkaldt 2. ansættelsessamtale.

Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst, og løn fastsættes ud fra erfaring, kvalifikationer mm.

Stillingen er med opstart den 1. november 2024 eller snarest efter aftale.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Carlos Rosted på tlf. 5159 3508 eller på mail: [email protected].

Vallensbæk kommune
Udover Center for Teknik er kommunen organiseret i syv andre centre, som vi har et tæt samarbejde med for at nå de mål, som vores politikere har besluttet. Vi har fokus på vores fælles kerneopgave og på borgernes behov, og vi insisterer på, at borgerne skal være i centrum. Det betyder, at vi har et udefra og ind-perspektiv på alt det, vi laver. Det betyder at vi inddrager brugerne i vores arbejde og lytter til deres ønsker og behov med åbenhed og et smil.

Vallensbæk Kommune er en nærværsorganisation, hvor der er fokus på dialog, relationer, netværk og tværfagligt samarbejde med inddragelse af borgere og erhvervsliv. Nærvær, dialog og tillid er værdierne i nærværsorganisationen, og vi bruger vores størrelse som vores styrke. Nærværsorganisationen tilpasser sig opgaverne og søger en effektiv løsning af vores kerneopgaver. Organisationsstrukturen er et værktøj til at understøtte nærværs organisationens opgaveløsning.

Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

Afdeling: Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand

Ansøgningsfrist: 04 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vallensbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Stationstorv 100, 2665 Vallensbæk Strand

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2636007//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.