Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs og erfaren forstander til Fælledgården – Danmarks største plejehjem på Østerbro! | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Ambitiøs og erfaren forstander til Fælledgården – Danmarks største plejehjem på Østerbro!
Kan du drive og videreudvikle et moderne plejehjem, der kan håndtere nutidens opgaver og udfordringer?
Og vil du sammen med en ambitiøs ledergruppe fastholde trivsel hos beboere og medarbejdere?

Lige nu søger vi en strategisk og driftsorienteret forstander, som gennem ledelse af ledere kan sikre stabil drift og høj faglig kvalitet på Danmarks største plejehjem.

Fælledgården er beliggende på Østerbro (se ruteplan til Drejøgade 3, København Ø) med 193 moderne to-værelsesboliger fordelt på seks etager. I 2013 genåbnede Fælledgården efter omfattende ombygning og drives som et moderne, selvejende plejehjem med bestyrelse, kristent grundlag og driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

På Fælledgården går værdier som mangfoldighed og medmenneskelighed fint i spænd med ambitionerne om et frit, trygt og fælles ældreliv i hverdagen. Her banker et hjerte, siger medarbejderne, for stedet og det fælles projekt: At livet skal leves på Fælledgården.

Du bliver øverste leder for en multikulturel arbejdsplads på omkring 200 medarbejdere, herunder en stor ledergruppe på fem afdelingsledere, en faglig leder og en leder for køkken, service og rengøring. Dine vigtigste opgaver bliver at optimere og prioritere i Fælledgårdens økonomi og at understøtte lederne i deres ledelse, så alle medarbejdere trives og løser opgaverne omkring beboerne på et højt fagligt niveau.

Det overordnede mål for Fælledgården er fortsat at være ét samlet plejehjem med høj sammenhængskraft fra kælder til loft og på tværs af afdelinger og faglighed. Vi er ambitiøse på hinandens vegne, og vi arbejder strategisk med faglig udvikling – blandt andet gennem undervisning og supervision – så alle medarbejdere udvikler sig fagligt og menneskeligt.

Ring til områdechef Signe Grauslund på tlf. 2637 8875 og bestyrelsesforperson Mette Møbjerg Madsen på tlf. 2689 0621 for at høre mere om stillingen og dine muligheder som leder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Om dig: Kan du lede ledere?
Vi drømmer om en erfaren og ambitiøs leder, der står stærkt i sin rolle som leder. Du har en lederuddannelse på minimum diplomniveau og kendskab til fagområdet – og du er motiveret til at drive og videreudvikle et moderne plejehjem, som kan håndtere nutidens – og fremtidens – opgaver og udfordringer.

Dit mindset er innovativt og din ledelsesstil tillidsbaseret. Du er nysgerrig, og du evner både at lytte, inddrage og udfordre dem, du leder. Og du kan sikre, at nye initiativer kommer godt i mål.

Du har erfaring med at balancere store budgetter og har organisatorisk tæft med blik for kerneopgaven og de udfordringer, der kan opstå i driften.

Sammen med ledergruppen skal du sikre en stabil drift og ressourcestyring samt høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven – herunder at sikre en høj faglig kvalitet gennem fortsat uddannelse, rekruttering og opkvalificering af alle medarbejdere.

Du kan læse mere i den jobprofil, vi har udarbejdet for stillingen.

Om forvaltningen: Visionære strategier og bred understøttelse
Organisatorisk er Fælledgården placeret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Område Nord, der understøtter driften af omkring halvdelen af de 40 plejehjem i Københavns Kommune.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er en organisation med visioner og højt ambitionsniveau for ældreområdet, og du skal som strategisk leder arbejde med forvaltningens strategiske indsatser og i overensstemmelse med Kommunens Ældrepolitik og Sundhedspolitik.

Du får et tæt samspil med områdechef Signe Grauslund, og du har mulighed for at blive understøttet af blandt andet sundhedsfaglige konsulenter, pårørendevejledere, økonomikonsulenter og rekrutteringskonsulenter. Ligeledes er der gode muligheder for sparring og samarbejde gennem ledergruppen i Område Nord, der blandt andet tæller forstanderne fra 20 af Københavns Kommunes plejehjem.

Du vil opleve, at der i forvaltningen er et stort fokus på ledelse og lederudvikling – og du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt gennem fx faglig indflydelse og deltagelse i udviklingsprojekter.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi har brug for dig fra den 1. december 2024 – eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er uden øverste arbejdstid og aflønnes efter gældende overenskomst.

Søg via linket senest søndag den 29. september 2024
Første samtale er den 4. oktober og anden samtale er den 24. oktober 2024. Kandidater, der går videre til anden samtale, forventes at gennemføre tests hos en HR-konsulent inden samtalen.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltn­ingen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.dk.

Søg jobbet
Område: Ledelse

Ansøgningsfrist: 29.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2636584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.