Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren Digital Forretningsudvikler til Vertica København

Vertica A/S



Vertica er et e-commerce konsulenthus, der designer og udvikler e-commerce løsninger for virksomheder som Brødrene Dahl, Molslinjen og Søstrene Grene. Vi er optagede af, hvordan teknologi skaber forretning, og hvordan AI revolutionerer online salg.Vi leder efter en kollega til vores kontor i København, der som os brænder for udvikling af e-commerce løsninger og digital strategi for nogle af Danmarks største brands.
Hvem er du?
Vi søger en erfaren Digital Forretningsudvikler, som kan se sig selv i nedstående:

  • Rådgivning af både B2B og B2C virksomheder ift. udvikling af digital forretning - strategisk og operationelt - med afsæt i målsætninger og med fokus på resultater
  • Udbygge kendskabet til Vertica i markedet: e-commerce virksomheder skal vide, at Vertica leverer indsigtsfuld rådgivning og stærke tekniske løsninger
  • God energi, drive, solid erfaring, stærke kompetencer og et aktivt netværk
  • Er nysgerrig og interesserer sig for nye trends indenfor e-commerce og digital teknologi. På basis af viden og indsigt kan du skitsere værdiskabende forretningsinitiativer for virksomheder.
  • Forstår virksomheder indefra og kan sætte rammer for planlægning, estimering og implementering af digitale projekter i praksis.
  • Er god til at bygge relationer – både internt og eksternt hos kunder og netværk
  • Du er en stærk kommunikatør skriftligt og mundtligt og kan deltage i og facilitere salgspitches, workshops m.m.
  • Det er et plus, hvis du også er god til at udbrede din viden f. eks. gennem eksterne oplæg, netværksdeltagelse og SoMe.

Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt team, der vil hinanden og vores kunder.

Din daglige arbejdsplads bliver i Kødbyen 10 min fra Hovedbanen, hvor vi sidder knap 20 gode kolleger, der sammen skaber et miljø med plads til store grin og gode faglige diskussioner. Foruden dine kolleger på kontoret har du 130 kolleger i Aarhus, som du får et tæt samarbejde med.

Du bliver en del af et konsulenthus, som har en flad ledelsesstruktur, fleksibilitet i hverdagen og et dedikeret fokus på e-commerce.

Dit fundament og opgave
Du har flere års erfaring med e-commerce og digital strategi som rådgivende konsulent og gerne suppleret af erfaring som ansvarlig for digital salg/kanaler såsom Head of Digital, Chief Digital Officer eller lignende.

I din rolle løser du to primære opgaver:

  • Holder møder og har dialoger med virksomheder om potentielle e-commerce projekter
  • Agerer strategisk partner for en eller flere af vores kunder, hvor du udfordrer deres ideer og tager medansvar for eksekvering af deres langsigtede strategier digitalt.

Og nu til alt det som Vertica gerne vil tilbyde dig!
Gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt her. I personalehåndbogen kan du læse, hvilke vilkår vi, og alle vores fremtidige kolleger, arbejder under.

Vi har fremhævet noget af det, vi sætter særligt pris på.

Livslang læring: Vi går i livets skole, men af og til er der også kurser, konferencer eller uddannelser, som man kan lære af. Er det noget, du gerne vil blive klogere på, har du muligheden for at videreuddanne dig i Vertica. Vi har sat uddannelsesbudgettet frit.

Fleksibilitet og frihed: Skal den lille starte i skole? Har du en tandlægetid midt på dagen? Eller vil du bare gerne spare pendlertid? Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor skal arbejdstid – og sted også være fleksible. Hvis du har brug for at hive nogle timer ud midt på dagen, eller ønsker du at arbejde hjemmefra et par dage, er det intet problem.

Det sociale: Sociale arrangementer holder vi mange af. Det kan være alt fra curling, byg-dit-eget-tastatur og cocktail-kursus til familietur i Sommerland Sjælland. Derudover tager vi hvert år på en firmaweekend, hvor vi har fokus på hygge, god mad og socialt samvær.

Lyder det her som den rigtige stilling for dig?
Lyder dette som dit næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi er klar over, at det er umuligt at give et fuldstændigt og retvisende billede af dig selv ud fra en ansøgning og CV alene, men indledningsvist er det desværre alt, vi har. Vi vil gerne lære personen bag ansøgningen så godt at kende som muligt. Fortæl os derfor om din passion og dine værdier.

Hvis du vil høre mere om stillingen, så skriv eller ring til Line Ghisler på +45 5119 7340 eller [email protected].

Send os din ansøgning og CV

Vertica - Hvem er vi

Onboarding
En god start
Læs med og bliv klogere på, hvad der sker fra du sender din ansøgning, til du er faldet godt til hos os. Karriere
Personalehåndbogen
Gennemsigtighed er en af kerneværdierne i Vertica, og derfor ligger vores personalehåndbog frit tilgængeligt her på siden, så du kan se, hvilke vilkår vi arbejder under.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vertica A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vertica A/S

Flæsketorvet 68, 1711 København

Vertica er et dedikeret e-handelshus med 100 medarbejdere. Vi har eksisteret i 20 år og sammen med Danmarks mest ambitiøse virksomheder nytænker og udvikler vi prisvindende e-handelsløsninger til B2B og B2C.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2636637//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.