Få opslag som dette inden alle andre

Key Art Manager til designteamet i Marketing

TV 2 DANMARK A/S



København

Løbende

Vi søger en dygtig og erfaren Key Art Manager til at udvikle vores key art-område i tæt samarbejde med vores designchef.
Vi er et kreativt og dynamisk designteam, der stræber efter at levere unikke og engagerende visuelle oplevelser til vores brugere. Vores mål er at skabe inspirerende key art, der både differentierer vores brand og fanger opmærksomheden på tværs af forskellige platforme og medier.

Om stillingen
Som Key Art Manager vil du være ansvarlig for den overordnede udvikling af key art til en bred portefølje af programmer. Du vil være faglig lead for et team af dygtige key art designere og arbejde tæt sammen med designchefen for at fremme kreativitet, tværgående sammenhæng og udvikling af området. Etablering af professionelle tværgående samarbejder på tværs af organisationen og med eksterne partnere vil være væsentligt for at lykkes i jobbet.

Vi designer årligt key art til 350+ programmer. Udover at blive udstillet på TV 2 Play udfoldes key art på prioriterede kontaktpunkter. Eksempler på key art kunne være TV 2 Danmarks podcastindsats ’Dato’ med Abdel, ikonbilleder til programserier som ’Den sorte svane’, ’Bachelorette’ og ’Skyggesiden’.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udvikling og ledelse af key art-projekter
  • Fungere som faglig lead for key art designerne, herunder prioritering af opgaver, kvalitetssikring og faglig udvikling
  • Være en kreativ sparringspartner, der nytænker og inspirerer key art designerne til at levere engagerende visuelle løsninger
  • Etablere og deltage i tværgående samarbejder med andre afdelinger: kommerciel, publicering, programafdeling, kommunikation, design i teknologi og eksterne produktionsselskaber for at sikre en integreret og helhedsorienteret tilgang til key art
  • Tæt samarbejde med designchefen om at udvikle og implementere strategier og retningslinjer, der understøtter vores kreative vision og forretningen

Dine opgaver vil også inkludere:

  • Sikre, at key art anvendes optimalt og differentieres klart mellem serielle programmer og aktualitetsindhold, herunder live-domæner og grafikassets til nyheder og sport
  • Evaluere og forbedre nuværende arbejdsgange for at maksimere effekten og udfoldelsen af key art
  • Planlægning og projektledelse af key art-opgaver ved hjælp af værktøjet Monday, der bruges til strukturering og prioritering af arbejdsopgaverne
  • Fokus på at skabe visuelle løsninger, der understøtter salgsmål, og dermed afsætte passende ressourcer og tid til hver enkelt key art-opgave baseret på prioritering

Dine kvalifikationer:

  • En uddannelse inden for visuel kommunikation, art direction eller et andet relateret område
  • Minimum 5 års erfaring – herunder erfaring med projektledelse og samarbejde på tværs af teams og afdelinger
  • Erfaring med at udarbejde og kvalificere kreative briefs samt kravspecificere og briefe fotografer
  • Indgående kendskab til projektstyringsværktøjet Monday og Adobe Creative Suite
  • Solide kommunikations- og samarbejdsevner samt evnen til at arbejde i et dynamisk miljø med flere deadlines

Dit nye team
Du vil blive en del af designteamet, som består af branddesignere, motiondesignere og key art designere. Her vil du være lead for teamets fire key art designere og samarbejde tæt med designchefen. To af designerne er placeret i Odense, mens du og de to andre sidder på Teglholmen i København. Vi lægger stor vægt på et positivt og kreativt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, vidensdeling og en fælles passion for design er omdrejningspunktet. Vi tror på, at vi sammen kan skabe bedre og mere effektive løsninger.

TV 2 som arbejdsplads
TV 2 Danmark er en Medie Tech-virksomhed med store digitale målsætninger og en mangeårig solid position på det danske tv- og streamingmarked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, TV2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi bedriver public service på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Som en moderne virksomhed ønsker vi at skabe en rummelig arbejdsplads for vores dedikerede medarbejdere. Medarbejdernes trivsel er vigtig for, at vi hver dag kan udkomme med vores indhold og samle danskerne om alt fra store sportsbegivenheder til aktuelle emner om samfundet omkring os. Derfor arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for de mange fagligheder, vi har i virksomheden. Med fokus på ligestilling, inklusion og trivsel ønsker vi at tiltrække en mangfoldig blanding af talenter, der vil være med til at udvikle fremtidens TV 2 Danmark.

Søg jobbet
Du søger jobbet via formularen nedenunder. Vær opmærksom på, at vi vil holde samtaler løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse sker snarest muligt efter aftale. Vi ser frem til at høre fra dig!

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Tina Ringberg Haahr
Designchef

[email protected]

30100313

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TV 2 DANMARK A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TV 2 DANMARK A/S

Teglholm Alle 16, 2450 København SV

TV 2 DANMARK A/S er et 100 procent statsligt aktieselskab med cirka 1.000 ansatte. Virksomheden driver TV 2, der er landets mest sete tv-kanal, og søsterkanalerne TV 2 NEWS, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT og TV 2 FRI, samt TV 2s tv-tjeneste på net, mobiltelefon og tablet, TV 2 PLAY – tv2play.dk. Dertil kommer bl.a. internet-portalen tv2.dk, der er blandt landets mest anvendte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2636964//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.