Få opslag som dette inden alle andre

Ingeniørpraktikant til opgaver inden for forsyningssikkerhed

Energinet



Læser du til diplom- eller civilingeniør inden for stærkstrøm? Og har du lyst til at teste din teoretiske faglighed i Energinet med mulighed for spændende og udfordrende opgaver inden for den grønne omstilling? Så søg ind som praktikant i foråret 2025. Dit praktikophold vil foregå på vores hovedkontor i Fredericia med stor mulighed for fleksibilitet i tid og sted.

Hvem er vi?
Som praktikant hos Energinet bliver du en del af et uformelt miljø, som er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, tværgående samarbejde og fokus på faglig og personlig udvikling. Vores opgave er at sikre forsyningen af el og gas i Danmark, samtidig med at den grønne omstilling sker samfundsøkonomisk effektivt.

Hvad tilbyder vi?
Hos Energinet har vi jævnligt studerende fra videregående uddannelser i praktik som et led i deres uddannelse. Vi definerer sammen opgaverne i relation til din studieretning, så du får arbejdsopgaver, der matcher og udvikler dine faglige kompetencer. Forsyningssikkerhed er en afdeling med ca. 18 medarbejdere, primært stærkstrømsingeniører og økonomer.

Som praktikant i Forsyningssikkerhed arbejder du med følgende opgaver:

  • Være med til at udvikling og analyser af hvordan VE produktion og nye forbrugstyper kan indpasses i driften af elsystemet
  • Deltage i ad hoc-opgaver vedrørende drift af det danske eltransmissionssystem med fokus på at omsætte analyser til praksis
  • Være med til at videreudvikle på de værktøjer der bruges til at vurdere elsystemet i fremtiden.
  • Være en del af projekter til at sikre en fortsat høj elforsyningssikkerhed, f.eks. når store dele af eltransmissionsnettet skal vedligeholdes og derfor tages midlertidigt ud af drift
  • Udføre analyser ud fra specifikke driftssituationer, med det formål at sikre at forsyningssikkerheden ikke bliver kompromitteret

Du kan forvente at få indsigt i og praktisk erfaring med mange emner inden for Stærkstrøm som er med til at sikre dig et godt afsæt for dit arbejdsliv efter studiet.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du studerer til diplom- eller civilingeniør inden for stærkstrøm. Samtidig er du fagligt velfunderet, nysgerrig og god til at samarbejde.

Som stærkstrømsingeniør skal du have kendskab til fagtekniske begreber som effektoverførsel og spændingsregulering. Vi forventer, at du kan eller vil lære at arbejde i PowerFactory eller lignende simuleringsværktøjer. Det er desuden et plus men ikke et krav, hvis du har kendskab til statistik og er god til at formulere dig skriftligt.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, karakterudskrift og andre relevante bilag via linket. Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette. Vent derfor ikke for længe med at sende din ansøgning. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sissel Sofie Larsen på 26 80 84 95 eller [email protected] eller Henrik Houmøller på 61 24 43 69 eller [email protected]. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637096//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.