Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til NEXT Kommunikation

NEXT Uddannelse København



Er du en erfaren og strategisk stærk kommunikatør, der har erfaring med eller lyst til personaleledelse? Så er du måske et match til stillingen som afdelingsleder for vores kommunikationsafdeling på NEXT.

Hvem er vi?
NEXT Uddannelse København er den største ungdomsuddannelsesinstitution i Storkøbenhavn med 10. klasse, seks gymnasier (stx, htx og hhx), over 40 erhvervsuddannelser, eux og efteruddannelse.I NEXT Kommunikation har vi til opgave at hjælpe unge og voksne med at finde lige præcis den uddannelse, de har talent for og drømmer om - gennem enkel og informativ webkommunikation, involverende kampagner, sammenhængende intern kommunikation og dagsordensættende pressearbejde og SoMe-indhold, der både oplyser og engagerer.

Du kommer til at stå i spidsen for en afdeling på otte dygtige fuldtidskommunikatører og studentermedhjælper. Vi har vores faste base i storrumskontor øverst på Sukkertoppen Gymnasium i Valby, men bestræber os på at komme rundt på alle NEXTs adresser.

Hvem er du?
Vi søger en lederprofil, der har lyst til at være en del af holdet og som selv kan bidrage til de daglige opgaver. Du skal have erfaring med en bred pallette af kommunikationsdiscipliner, og det er en fordel, hvis du både er i stand til at give skarp sparring på kampagnetekster, håndtere en kritisk pressesag og drive en intern kommunikationsindsats.

Vigtigst skal du være en involverende, tydelig og ordentlig personaleleder, som kan få følgeskab blandt medarbejderne og i organisationen.Vi står et godt sted med NEXTs kommunikationsarbejde, og du vil blive målt på, om du både kan fastholde et offensivt kampagne- og pressearbejde og samtidig udtænke og udvikle nye koncepter for NEXT på områder som intern kommunikation og på trængte uddannelsesområder, hvor vi skal tiltrække flere elever.

Du har en relevant uddannelse, gerne på kandidatniveau, og har enten konkret erfaring med eller en stor lyst til og nysgerrighed på ledelsesopgaven. Erfaring med uddannelsesområdet er et plus.

Organisering
Du får reference til uddannelsesdirektør Trine Breyt Joensen og bliver del af Kommunikation, Elevrekruttering og 10. klasse, som består af fire selvstændige afdelinger, der på forskellig vis arbejder med uddannelsesvejledning, brobygning, information og afklaring af unge.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid og med primær placering i Valby. Du skal forvente skiftende arbejdssteder.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til cirkulære om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Vi håber, at du kan starte snarest muligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Frist og yderligere information
Send din ansøgning senest den 16. september.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Trine Breyt Joensen. Send en sms til 27435500 eller mail til [email protected], så ringer eller skriver jeg tilbage.

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.
Afdeling: Kommunikation, elevrekruttering og 10. klasse

Ansøgningsfrist: 16 September 2024

Placering: Carl Jacobsens Vej 25, 2500, Valby, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos NEXT Uddannelse København



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (16.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


NEXT Uddannelse København

Carl Jacobsens Vej 25, 2500 valby

NEXT rummer mange forskellige ungdomsuddannelser og efteruddannelseskurser, så vi kan matche næsten alle fremtidsdrømme – uanset talent og interesse.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637135//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.