Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til Naturpark Vesterhavet søges!

Varde Kommune



Kunne du tænke dig at have en af Danmarks største naturparker – Naturpark Vesterhavet – som arbejdsplads? Er tværfagligt arbejde og samarbejde på tværs af organisationer og med frivillige en fed udfordring? – så passer du perfekt ind her!

Vi mangler en kollega, der kan omsætte strategier og mål for Naturpark Vesterhavet til konkrete aktiviteter og projekter. Naturpark Vesterhavet udgør 22.000 ha unik Vestkystnatur fra Blåvand til Nymindegab, og har som mål at skabe faciliteter, aktiviteter og oplevelser i samarbejde med de mange interessenter langs kysten.

Dine arbejdsopgaver vil primært være inden for følgende områder:

  • Projektledelse af naturparkens aktiviteter og indsatser for at opfylde målsætninger beskrevet i naturparkplanen.
  • Kommunikation og formidling om Naturpark Vesterhavet bl.a. gennem sociale medier og hjemmeside.
  • Understøtte kommunens arbejde for en mere bæredygtig turisme bl.a. med realisering af udviklingsplanen ”Længe leve Blåbjerg-Nyminde”
  • Betjene og understøtte arbejdet i naturparkrådet for Naturpark Vesterhavet.
  • Sikre samarbejde og afrapportering til Friluftrådet, som håndterer certificeringen af Danske Naturparker.
  • Indgå i et tæt arbejdsfællesskab omkring friluftsliv og rekreativ brug af kommunen.
  • Fagligt bidrag til kollegaer ved tværgående projekter.

Bare rolig – vi hjælpes ad om opgaverne. Du bliver en del af ”Park- og projektgruppen” i Naturcenteret, som er et erfarent team bestående af to landskabsarkitekter, en skov- og landskabsingeniør og en landskabsforvalter. Vi arbejder selvstændigt med vores opgaver, men er gode til at sparre løbende.

Du er sandsynligvis uddannet indenfor Natur- og kulturformidling, Landskabsforvaltning, Oplevelsesøkonomi eller turisme, men du kan også have erhvervet dine kompetencer ad andre veje. Der vil være mulighed for at sammensætte opgaverne efter dine interesser og kompetencer, men vi forventer, at du har ambitioner og interesse indenfor arbejdet omkring projektstyring, kommunikation og arbejde i en politisk styret organisation/betjening af råd.

Vi lægger vægt på at du:

  • Er en habil projektleder, med interesse for natur og friluftsliv.
  • Kan holde snuden i sporet, og skabe resultater.
  • Er en holdspiller - der er midler til at sætte projekter i søen, men ikke tid til, at du kan løbe med dem alle selv.
  • Har forståelse og evt. erfaring med indirekte formidling; skilte, foldere, SoMe
  • Har erfaring med administration og lyst til sagshåndtering i en politisk styret organisation.
  • Har tid og lyst til at arbejde med frivillige, og mulighed for at rykke arbejdstid, så det passer dem.
  • Er serviceminded og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • Er selvstændig og fleksibel i din opgaveløsning

I Naturcenteret får du kollegaer, som arbejder med udvikling af byernes og lokalområdernes grønne strukturer og rekreative faciliteter, vandløb, klimatilpasning, naturbeskyttelse samt miljøbeskyttelsesloven. I Naturcenteret bliver du en del af en dedikeret arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, som vægter socialtrivsel højt. Afdelingen er præget af en uformel, men professionel tilgang til opgaverne. Vi arbejder tillidsbaseret med stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af din arbejdsdag. Vi synes, at det skal være rart og sjovt at gå på arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er som udgangspunkt en 37 timers ansættelse fra den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter. Hvis du kun kan se dig selv i en del af opgaverne, hører vi også gerne fra dig med forslag om antal timer i ansættelsen.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen kræver kørekort. Du skal arbejde på rådhuset på Bytoften 2, 6800 Varde.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder af Naturcenteret Klaus Bertram Fries på 7994 7110.

Du kan besøge Naturpark Vesterhavets hjemmeside www.naturparkvesterhavet.dk og kommunens hjemmeside www.vardekommune.dk.

Ansøgningsfrist er den 29. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 2. og 4. oktober 2024.

Afdeling: Naturcenteret

Ansøgningsfrist: 29 September 2024

Placering: Bytoften, 2, 6800, Varde, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Varde Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Varde Kommune

Bytoften 2, 6800 Varde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2637150//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.