Få opslag som dette inden alle andre

Ergoterapeut søges til tidsbegrænset stilling på Neurologisk Afdeling N, OUH Odense

Region Syddanmark


Har du lyst til at vurdere og træne neurologiske patienter, og brænder du for en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Brænder du for det gode arbejdsmiljø, og kan du se dig selv i Neurologisk Afdeling N’s kerneopgave, som er ”at give patienter med neurologiske symptomer den bedste hjælp og behandling til rette tid i et tæt samarbejde med patient og pårørende”, så skal du søge denne stilling.

Vi søger en energisk og engageret ergoterapeut til 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter. Stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Der vil være weekendvagt ca. hver 7. weekend samt enkelte helligdagsvagter. Mødetiden er i tidsrummet kl 7.30-18.00 (der planlægges med en vagt til kl 18 ca. hver 14. dag).

At være ergoterapeut på Neurologisk Afdeling N, OUH Odense:

Du vil blive tilknytter Neurologisk Afdeling N, hvor vi udover neurologisk sengeafsnit også dækker afdelingerne: A, Y, D, L, S, MC, U, NIA, RC, RSC og F. Derudover har vi en del ambulante funktioner.

På sengeafsnit N har vi dels speciale i udredning og behandling af patienter med akut opstået apopleksi, og dels speciale i udredning og behandling af patienter med øvrige neurologisk sygdomme. Patientforløbene er meget forskellige, hvilket bidrager til en alsidig hverdag, hvor fokus er diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering. Behandlingen er bredt funderet, og en af ergoterapeutens essentielle roller er bl.a. at gennemføre vurderingen af patientens behov for rehabilitering og indgå i den tværfaglige planlægning heraf.

Dine primære opgaver vil være: Synkevurderinger, ADL-vurderinger og -træning, vurdering af behovet for og indstilling af behandlingsredskaber samt udarbejdelse af genoptræningsplaner og plejeforløbsplaner. Du skal deltage aktivt i opgaveløsningen på de øvrige afdelinger end Neurologisk Afdeling samt opgaver der knytter sig til at være en del af en sengeafdeling.

Vi søger en ergoterapeut der:

  • Udviser fagligt engagement, stabilitet og fleksibilitet samt ikke mindst interesse for at arbejde med diagnosticering, behandling og tidlig indsats for rehabilitering af neurologiske patienter
  • Trives med en omskiftelig hverdag og kan prioritere mellem arbejdsopgaver
  • Mestrer tværfagligt samarbejde med øje for at sætte ”Patienten først”
  • Gerne har neurologisk erfaring eller lyst til at lære det neurologiske speciale
  • Gerne har erfaring med synkevurderinger
  • Har lyst til at udvikle sin faglighed og formidle den
  • Er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt

Samarbejde i fokus:

Vi arbejder tværfagligt i Neurologisk Afdeling N. Vi møder ind i tværfaglige teams om morgenen, og dagens aktiviteter planlægges sammen, ud fra patienternes samlede behov. Vi er på nuværende tidspunkt i gang med en strukturændring i sengeafsnittet med fokus på tættere tværfagligt samarbejde.

Vi har på Neurologisk Afdeling N fokus på at have et godt samarbejde. Både internt med læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og Neurorehabiliteringen Svendborg samt eksternt med andre afdelinger på OUH, primærsektoren, sygehuse regionalt og nationalt.

Vi tilbyder:

  • En struktureret oplæring med evalueringssamtaler efter den 1., 3. og 6. måned med fokus på din læring, trivsel og udvikling
  • En spændende stilling i en afdeling med engagerede, dedikerede og fagligt stærke kolleger, der kan lide et godt grin, og som lægger stor vægt på den sociale trivsel
  • En arbejdsplads med stort fokus på faglig udvikling, og hvor vi hjælper dig godt i gang med et grundigt introduktionsprogram til afdelingen og til specialet
  • En arbejdsplads med fokus på åbenhed og positivitet i hverdagen, hvor vi tilbyder dig et udfordrende og varieret arbejde indenfor akut udredning, vurdering og træning af neurologiske patienter
  • Et sengeafsnit der er i udvikling og fremdrift ift. tværfagligt samarbejde

Lyder dette som en stilling for dig? – så hører vi gerne fra dig.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til overterapeut Trine Engdal Poulsen på tlf.: 61372153, , ergoterapeut Annemette G. Post på tlf.: 51828501, eller TR Christina Maj Nørgaard på tlf.: 63201610,

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og regionens Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Det er derfor vigtigt at medsende en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring samt dokumentation for erhvervserfaring og uddannelse.

Der er en prøvetid på tre måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark.

Ansøgningsfrist er 18/9 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes 25/9 2024

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Neurologisk Afdeling N

Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 18 Sep 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637333//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.