Få opslag som dette inden alle andre

Fagligt stærke jurister med interesse for skatteret til Skatteministeriet

Skatteministeriet



Synes du, at skatteret er spændende, og kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem politikudvikling og lovgivning? Vil du bidrage til at sikre, at politikudviklingen på skatteområdet sker på et fagligt velbelyst grundlag? Og kunne du tænke dig at arbejde sammen med andre dygtige jurister og økonomer? Så er du måske vores nye kollega i kontoret Moms, Afgifter og Told i Skatteministeriets departement.

Om stillingen
Kontorets fagområde spænder bredt og omfatter bl.a. moms, told og afgifter på alkohol, tobak, chokolade og spil. På spilområdet har kontoret også ansvaret for reguleringen af selve spilområdet, herunder fastsættelse af regler om markedsføring og forbrugerbeskyttelse. Derudover fylder EU-retten en del, da størstedelen af kontorets fagområde er EU-reguleret.

Kontoret har ansvar for ministerbetjening, analyser og lovgivning. Mere konkret vil du som jurist i kontoret bl.a. komme til at:

  • udarbejde juridiske analyser
  • udarbejde lovgivning
  • deltage i EU-arbejde, herunder deltage i forhandlinger i Bruxelles
  • følge retssager ved såvel nationale domstole som EU-Domstolen
  • samarbejde med ministeriets styrelser samt andre ministerier, brancheorganisationer mv.
  • udarbejde notater, mødebriefinger, svar på folketingsspørgsmål og beslutningsoplæg mv. til departementschefen, skatteministeren og regeringen.

Opgaverne løses i tæt samarbejde mellem jurister og økonomer. Kontoret tæller p.t. 14 dygtige og engagerede jurister og økonomer og ledes af to kontorchefer.

Du vil få rig mulighed for at udvikle dig i et inspirerende og stærkt fagligt miljø i tæt sparring med dine kollegaer. Vi lægger i kontoret vægt på det gode samarbejde og gode humør, og at der er plads til et godt socialt fællesskab.

Om dig
Du er en fagligt dygtig jurist (cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende), som har lyst til og mod på at arbejde med lovgivning og juridiske problemstillinger tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Du har lyst til at arbejde i en organisation, der lægger stor vægt på faglighed, og som hurtigt giver dig et stort ansvar.

Du har et stort engagement, udpræget gode samarbejdsevner og en positiv indstilling, når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig og kan opfatte, gengive og nuancere en problemstilling klart i skrift og tale, så politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.

Du trives i et afvekslende miljø, hvor nogle opgaver er præget af korte deadlines og uforudsigelighed, mens andre opgaver kræver fordybelse over længere perioder.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatteministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for Skatteforvaltningen.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 300 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest den 19. september 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Jeanette Rose Hansen på [email protected] eller tlf. 72 37 32 68.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil blive afholdt samtaler løbende.

Såvel nyuddannede som erfarne kandidater vil blive taget i betragtning. Du vil også kunne komme i betragtning til andre stillinger i Skatteministeriets departement.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på www.skm.dk/job.

Lokation: Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

Ansøgningsfrist: 19 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skatteministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K

I Skatteministeriet bidrager vi til at sætte retning og skabe rammer for skatteforvaltningen i Danmark.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637551//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.