Få opslag som dette inden alle andre

Udvikler til digitaliseringsteam

Teknologisk Institut


Kunne tænke dig at arbejde med digitalisering og kunstig intelligens på Teknologisk Institut i Aarhus eller Taastrup? Så har du her muligheden for at indgå i et tværfagligt team, der udvikler og udruller applikationer, som anvendes til effektivisering og automatisering af arbejdsprocesser på Instituttet.

Fremsynede og langtidsholdbare løsninger
Som udvikler i vores digitaliseringsteam, er du med til at sætte retningen, når vi bygger nye løsninger, ligesom du sætter dig ind i og videreudvikler eksisterende værktøjer. Vi sigter efter tidssvarende og robuste applikationer på flere tilgængelige platforme, men din rolle vil også være at sikre, at vi er på forkant af udviklingen, så noget af din tid vil være dedikeret til at afprøve nye teknologier.
Dine arbejdsområder vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling af dashboards, rapportgeneratorer og systemer til dataopsamling
  • Udvikling og vedligehold af komponenter til vores digitaliseringsplatform
  • Deltagelse i tværfaglige projekter, der sigter mod at udvikle AI systemer og værktøjer, der understøtter og accelererer arbejdsprocesser
  • Tæt samarbejde med slutbrugerne om at gennemføre tests forud for udrulning

Afhængigt af dine øvrige kompetencer finder vi sammen opgaver, hvor netop din viden kommer i spil.

Du kommer til at indgå i et team bestående af 10 udviklere i Aarhus og Taastrup. Vi udvikler og vedligeholder en bred portefølje af interne systemer rettet mod forskellige dele af virksomheden, både administrative systemer, hjemmeside/intranet men også komplekse løsninger til dataopsamling, automatisering og rapportgenerering i vores laboratorier. På sigt er det vores ønske, at du vil kunne deltage i kerneudvikling på vores generelle digitaliseringsplatform.

Du skal påregne enkelte rejsedage, hovedsageligt mellem København og Aarhus

Udvikler med udsyn
Vi søger en kollega, der holder sig ajour med trends inden for (evt. dele af, enten eller..) backend- og frontendudvikling. Følger du samtidig med i udviklingen inden for generativ AI, vil det være en fordel.
Du må gerne have erfaring fra en lignende stilling, men vigtigst er, at din tilgang er agil, og du kan navigere i et felt, hvor målet ofte flytter sig.

Det er en fordel, hvis du kan demonstrere solid erfaring med og/eller viden om tidssvarende frameworks og udviklingsparadigmer. Vi er dedikerede TypeScript-udviklere, men er dit modersmål C# eller noget helt andet, skal du ikke afholde dig fra at søge, hvis du er villig til at prøve noget nyt.

Vi søger en kollega, der favner bredt, og som vil kunne indgå i flere typer af projekter. Her vil yderligere specialviden inden for et eller flere af nedenstående områder også være relevant:

  • Cloud Computing platforme
  • TypeScript/JavaScript/Node.js
  • Generative AI – LLM’s
  • Big Data, dataanalyse
  • Databaser (både noSQL og relationelle)
  • Machine learning/deep learning
  • Elektronik og embeddede systemer
  • IoT og dataopsamling

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Du bliver en del af et team af IT-udviklere under corporate IT, hvor eksperter i digitalisering, udvikling og infrastruktur arbejder sammen om at levere tidssvarende og enkle løsninger til hele organisationen. Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor du får mulighed for at udforske de nyeste teknologier og bidrage til instituttets digitale transformation.

Teknologisk Institut er et uafhængigt forsknings- og udviklingsinstitut, der siden 1906 har arbejdet for at fremme udnyttelsen af teknologiske fremskridt i dansk erhvervsliv. Med omkring 1.050 specialister leverer instituttet årligt over 42.000 avancerede, teknologiske løsninger til mere end 10.500 store som små virksomheder.

Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mikkel Nepper-Christensen på telefon 72 20 34 35.

Vi har kontor både i Taastrup og Aarhus, hvorfor det ikke er lokationen, men den rette kandidat, der afgør tilknytningsstedet.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024. Vi forbeholder os retten til at lukke opslaget før tid, hvis den rette kandidat er fundet.

Lokation: Teknologisk Institut

Ansøgningsfrist: 01 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Teknologisk Institut

Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Teknologisk Institut er en helt central drivkraft for innovationen og teknologianvendelsen i Danmark. Vi har teknologisk ekspertise, den nyeste viden og ’state of the art’ udstyr, der styrker danske virksomheder og sikrer en høj innovationsevne.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637687//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.