Få opslag som dette inden alle andre

QA Team Manager

Orifarm Group



Category: Quality Assurance, Quality Compliance & Quality Co
Country/Region: DK
Location: Odense, DK, 5260

Er du passioneret omkring ledelse og udvikling, og kan du overføre glæden til et team af dedikerede specialister? Brænder du derudover for kvalitet og GMP så har vi en interessant mulighed i vores operationelle kvalitetsafdeling der håndterer parallelimporterede lægemidler.
Om jobbet
Orifarm er Europas største leverandør af parallelimporterede lægemidler, og vi søger nu en dygtig Team Manager til vores kvalitetsafdeling, som kan bidrage til den fortsatte udvikling.

Teamets primære opgaver omfatter:

  • Reklamationsbehandling og håndtering af kundehenvendelser.
  • Afvigelsesbehandling
  • Transportovervågning
  • Review af patientinformation
  • Support ved tilbagekaldelser
  • Kontakt til internationale søsterselskaber
  • Håndtering af produkter til kliniske studier

Som team manager i afdelingen vil det være din opgave at etablere et miljø, hvor medarbejdere trives, udvikles og performer. Du skal sikre teamets opgaver udføres i compliance med gældende lovgivning, i henhold til Orifarms kvalitetssystem og samtidig sikre driften så varer kan leveres rettidigt til vores kunder.

Som team manager vil du være ansvarlig for at teamet kan levere på deres mål, herunder er det dit ansvar at sikre det rette kapacitet og kompetence niveau. Du vil gennem arbejdet med relevante KPIer sikre teamets fortsatte performance.

Du vil blive en del af en nyetableret ledergruppe i Quality Operation organisationen. Nyligt er kvalitetsfunktionerne for parallelimporterede og generiske produkter blevet slået sammen. Ledergruppen udgøres af kvalitetsledere fra afdelinger, der håndterer både generiske og parallel importerede varer. Ledergruppen består af ledere fra både Danmark og Tyskland. Foran dig ligger en spændende opgave i at være med til at høste de fordele der er ved at slå organisationerne sammen. Du vil blive en aktiv del i implementering af Veeva systemet og nye processer for bl.a. afvigelsesbehandling og reklamationer.

Hvem er du?
I rollen som Team Manager bliver det din opgave at supportere et inkluderende miljø og fordre effektivt samarbejde i teamet af dygtige QA-medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du evner at specificere opgaver klart og tydeligt, definere mål og prioriteter, samt at du kan kommunikere og uddelegere ansvar i dit team, hvor tingene ofte går stærkt, og hvor er mange prioriterer der skal balanceres. Du trives i et miljø hvor drift fylder meget, og hvor kvaliteten altid skal være i orden.

Til hverdag vil du arbejde side om side med teamet og assistere samt supportere i teamets daglige arbejde. Vi forventer, at du kan sikre fortsat høj performance hos de enkelte medarbejdere i teamet og i teamet som helhed, og at du samtidig kan koordinere og samarbejde effektivt med andre afdelinger, så vi fortsat kan levere på Orifarms strategiske målsætninger.

Derudover forventer vi, at du:

  • Du har en relevant naturvidenskabelig uddannelse som f.eks. farmaceut, biomediciner, kemiingeniør eller tilsvarende og har høj forståelse og erfaring indenfor QA, kvalitetssikring, GMP, GDP eller tilsvarende eksempel ISO-standarder
  • Har erfaring med ledelse af specialister
  • Er driftsorienteret og trives med at arbejde med KPIer
  • Besidder mod til at træffe beslutninger og sætte retningen – også for andre
  • Har et internationalt og tværfagligt mindset
  • Da engelsk er vores koncernsprog, er det et krav, at du har et solidt kendskab til engelsk (både mundtligt og skriftligt).

Som person trives du i et dynamisk miljø med mange interessenter. Arbejdstempoet er generelt højt i afdelingen, og vi lægger derfor vægt på, at du er vant til at arbejde effektivt, selvstændigt og fleksibelt med dine opgaver samtidig med, at du fostre en kultur hvor der skal være tid og plads til at have det sjovt.

Om Orifarm
Alle skal have adgang til moderne medicin. Høje priser eller manglende adgang til lægemidler bør aldrig påvirke vores mulighed for at modtage behandling eller lindring og leve et sundt liv. I Orifarm stræber vi efter at bringe sunde dage til de mennesker og samfund, vi hjælper, ved at gøre moderne medicin til en bedre forretning for de mennesker og de samfund, vi bidrager til. Med afsæt i vores vision ønsker vi at skabe adgang til prisvenlige lægemidler af høj kvalitet ved at udfordre markeder og altid søge nye muligheder. Med vores kerneværdier i spidsen, sørger vi altid for at have fokus på ansvarlighed og altid med vores kunder som centrum for vores opmærksomhed. Alt vi gør er drevet af vores eneste formål:

For as many as possible, as healthy a day as possible.

Vores historie går tilbage til 1994, hvor Orifarm blev grundlagt i Danmark af Hans & Birgitte Bøgh-Sørensen. Siden dengang er Orifarm vokset fra at være en lille ni-personers virksomhed til i dag at være en international virksomhed, der opererer på globalt plan i 13 forskellige lande. I dag er Orifarm Europas største parallelimportør af lægemidler og Danmarks største leverandør af lægemidler med over 2200 medarbejdere.

Vi opererer indenfor syv forskellige forretningsområder: Over the Counter (OTC), Consumer Healthcare, Generics, Promotional Rx, Unlicensed Medicines, Parallel Import and Clinical Trials Supplies (CTS). Derudover har vi stort fokus på nye forretningsmuligheder og synergetiske M&A for at yderligere at øge vores tilbud.

Vi tilbyder
I Orifarm ved vi at vores vækst har rødder i væksten af vores medarbejdere. Vi er en ambitiøs organisation, der bærer præg af en iværksætter kultur og vi hylder både hjerner og hjerter med gå-på-mod. Vores hemmelighed bag succesen? At værdsætte hvordan forskellige færdigheder kan spille sammen, så vi i fællesskab danner rammerne for rejsen. Hvad end du spiller en direkte eller indirekte rolle i at indfri vores målsætning, kommer du til at bidrage ved brug af dine egenskaber, personlige såvel som professionelle. I Orifarm vil din personlige vækstrejse blive skabt ud fra dit eget bidrag til at gøre hverdagen sund for så mange som muligt.

Vi anser vores feedbackkultur som en fundamental del af hver eneste medarbejders mulighed for læring og udvikling. Og når vi opnår gode resultater i fællesskab, er alle medarbejdere, også studentermedhjælpere, selvfølgelig en del af vores bonusordning.

Lokation
Du kommer til at have din primære dagligdag på Orifarms hovedkontor i det sydlige Odense. Vi lægger vægt på en fleksibel hverdag, hvor alle medarbejdere skal have muligheden for at arbejde hjemmefra såfremt det er et ønske for medarbejderen og det stemmer overens med pågældende opgaver.

Har du brug for yderligere information?
Hvis du har brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Malene Anker Hansen på [email protected].

Vi er ofte på udkig efter nye medarbejdere, der kan bidrage til vores vækst og derfor har vi muligvis andre muligheder, der er interessante for dig? Følg os på LinkedIn og modtag opdateringer omkring vores forretning og jobmuligheder: https://www.linkedin.com/company/orifarm

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Orifarm Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Orifarm Group

Energivej 15, 5260 Odense S

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2637734//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.