Få opslag som dette inden alle andre

FRONTEND- ELLER FULLSTACK-UDVIKLER TIL DYNAMISK IT-GRUPPE

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Brænder du for at udvikle og vedligeholde hjemmesider og systemerne bag? Har du lyst til at indgå i en lille IT-gruppe med mulighed for selv at definere egne arbejdsopgaver? Er du serviceminded og resultatorienteret og god til at holde overblik? Vil du være i en afdeling med en uformel omgangstone og kort fra tanke til handling?

Jobbet
Du bliver en del af afdelingen Avl & Genetik, der har ca. 30 ansatte, hvoraf 7 arbejder med IT. Afdelingen står for udvikling, styring og avlsledelse af DanBred, som er blandt de fire største griseavlssystemer i verden, som årligt omsætter genetik for 1,5 mia. kr.

Du får ansvar for udvikling og daglig drift af vores processtyringssystem i relation til avlsarbejdet og er med hele vejen. Vi viser store mængder af data fra over 600 tabeller på over 300 individuelle undersider. Derfor er det vigtigt, at du er god til at skabe dig overblik og arbejde struktureret. Du skal sikre, at hjemmesiden er optimeret til håndtering af de store datamængder således, at svartider ikke bliver for lange. Ligeledes skal der sikres en generaliseret og struktureret udvikling af hjemmesiderne, så den daglige drift og vedligehold er effektiv.

Vi bruger en Oracle database, som kører på Linux-server. Frontenden er primært kodet i PHP og anvender funktionskald fra blandt andet SQL, JavaScript, C og R. Systemet skal fungere 24/7 og derfor har vi hver især ansvar for, at vores del fungerer.

Du skal være med til at forme Avl & Genetiks fremtidige frontend, samt indgå i teamets øvrige opgaver, som tæller vedligehold og udvikling af et komplet IT-system og servicering af DanBreds partnere og kunder. Jobbet vil både indeholde store udviklingsprojekter, små ad-hoc projekter samt drift og support.

Faglige kompetencer
Du har en relevant uddannelse som eksempelvis softwareingeniør, IT-ingeniør eller datalog. Du har minimum 3-5 års erhvervserfaring, hvor du har arbejdet med udvikling af frontend-løsninger. Du har erfaring med PHP, SQL og JavaScript. Erfaring med Linux, C og Oracle-database anses som en fordel, ligesom erfaring med projektarbejde vil være en fordel.

Personlige kompetencer
Du arbejder struktureret og selvstændigt, og har lyst til at indgå i et team. Du er en dygtig udvikler, som også kan arbejde sammen med kunder og partnere for at skabe det bedste resultat. Du har stor forståelse for tal samt datalogisk arkitektur. Du sætter en ære i at udvikle, vedligeholde og driftssikre systemer.

Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads med gode kollegaer og mulighed for fordybelse samt mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver og teknologivalg. Vi udfordrer hinanden dagligt, sætter faglighed og kvalitet i vores arbejde højt og skaber værdi og resultater. Det er vigtigt at du er social og har lyst til at have en behagelig omgangstone i hverdagen. Vi er en afdeling, hvor vi interesser os for hinanden og vi går op i at have en god balance mellem arbejde og fritid.

Arbejdssted er på Axelborg i København eller Agro Food Park i Århus.

Henvendelse
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos afdelingsleder i Avl & Genetik Jens Vinther [email protected]. Samtaler gennemføres efterhånden som relevante kandidater viser sig. Derfor skal du sende din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2024.

Tiltrædelse efter aftale.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
København V

Ansøgningsfrist:
1. oktober 2024 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Jens Vinter
Afdelingsleder

[email protected]

24842833

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.