Få opslag som dette inden alle andre

Skrivende redaktør til Lederne

Lederne



Kan du skrive engageret og målrettet? Kan du kommunikere kompleks viden, så det er nemt at forstå, og skabe indhold, som er relevant og giver værdi for vores medlemmer? Så er det dig, vi er på udkig efter.
Vi leder lige nu efter en dygtig skribent, som kan producere indhold, der gør en forskel for vores medlemmer i deres arbejdsliv. Hos Lederne er vi drevet af at sikre tryghed og udvikling i medlemmernes arbejdsliv, både økonomisk, juridisk og ledelsesmæssigt.

Du er digital i din tilgang til kommunikation og formidling, og du tænker naturligt på tværs af formater og kanaler. Du har blik for og ideer til nye måder, vi kan ramme vores medlemmer med spændende og relevant indhold – skal indholdet formidles som en test, en video med en rådgiver, en gode råd-artikel eller noget helt fjerde?

Du kommer til at arbejde på tværs af kommunikationskanaler og levere indhold, som kan bruges både på vores hjemmeside, i vores nyhedsbreve og flows.

Derudover kommer du til at skrive UX-tekster til vores digitale services og produkter, og med assistance fra vores grafiske team skal du også kunne producere enkle videoer. Du skal – med andre ord – være en alsidig redaktør, der den ene dag kan skrive UX-tekster til et nyt digitalt produkt, for den næste at kaste dig over en tekst om nye juridiske regler.

Vi sætter en stor ære i at arbejde godt sammen. Vi hjælper hinanden og tror på, at faglig nysgerrighed og forskellige perspektiver skaber de bedste resultater. Vi søger efter dig, der har den samme tilgang.

Dine opgaver vil spænde over:

  • Skrive og udvikle artikler, tekster og andet indhold til web, nyhedsbreve og sociale kanaler.
  • Opsætning af indhold i vores CMS-system (Sitecore).
  • Løbende vedligeholdelse af indhold i vores nyhedsbrevssystem (Bloomreach).
  • Skrive større guides.
  • UX-tekster til digitale produkter.
  • Producere simple videoer, som kan bruges på tværs af kanaler.
  • Løse andre skriveopgaver f.eks. gennemskrivning af rapporter og korrektur.

Vi ser efter dig, der:

  • Interesserer dig for og har erfaring med medlemskommunikation.
  • Er idérig og kan vende aktuelle temaer til medlemsrettet kommunikation.
  • Skriver klart og tydeligt – og har styr på retskrivning og kommaregler.
  • Har lidt erfaring med Photoshop, XD og Premiere Pro.
  • Er selvstændig og løber med egne opgaver og projekter.
  • Er en holdspiller og en god kollega.

Vi tilbyder - Lederne som arbejdsplads

  • En stilling med en helt særlig mulighed for at have indflydelse på medlemskommunikationen i Danmarks største interesseorganisation for ledere.
  • En dynamisk, ambitiøs og uformel kultur, hvor vi vægter samarbejde og faglig udvikling højt.
  • En stærk, kompetent og bæredygtig organisation med næsten 400 ansatte og over 134.000 medlemmer.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Syv ugers ferie, frokostordning fra Meyers Kantiner og en lang række andre personalegoder.

I denne stilling får du en berøringsflade bredt ud i huset, og du vil møde en organisation, der prioriterer kommunikation og gerne vil udkomme med relevant indhold til vores medlemmer.

Du bliver en del af vores stærke kommunikationsteam med 10 dygtige kollegaer, og du vil referere til Head of Communications Stine Glerup Søndergaard. Du kommer ind i et team og i et hus, hvor vi motiveres af at samarbejde og sammen skabe noget, der gør en forskel. Vi har nemt til grin og er gode til at fejre succeserne.

Vi er en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv balancerer. Vi arbejder bevidst med diversitet og inklusion og ønsker altid at opretholde en mangfoldig medarbejderstab. Derfor opfordrer vi alle, uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder, handicap fysisk som psykisk, kønsidentitet, seksualitet, politisk tilhørsforhold m.v. til at søge stillingen.

Arbejdet foregår på vores hovedkontor på Vermlandsgade 65, 2300 København S.

Er du den rette?
Så send din ansøgning hurtigst muligt og senest onsdag den 25. september. Vi afholder samtaler i uge 41. Skulle vi finde det rette match inden ansøgningsfristen, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen.

I Lederne er det ikke vigtigt, hvordan du ser ud, men derimod hvem du er som person. Derfor vil vi gerne frabede os et billede på dit CV.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Digital Redaktør Natasja Isabella Andersen på mail [email protected] eller på telefon 50722987 eller Head of Communications Stine Glerup Søndergaard på mail [email protected] .

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Vermlandsgade 65, København S

Lokation: København

Ansøgningsfrist: 25 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lederne



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lederne

Vermlandsgade 65, 2300 København S

Vi er Danmarks største faglige organisation for ledere, og med mere end 115.000 medlemmer har vi et dybdegående kendskab til din hverdag som leder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2637903//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.