Få opslag som dette inden alle andre

Konsulent til Forsikringsforeningen i F&P

Forsikring & Pension



Vil du være med til at videreudvikle medlemmernes interesse for forsikringserhvervet? Kan du løfte foreningens potentiale og tilbud, og afvikle et væld af arrangementer? Har du lyst til at arbejde med bestyrelsesbetjening og sætte dit eget præg på de øvrige arbejdsopgaver? Så er du måske vores nye kollega i Medlemmer.

F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager vores medlemmers interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for, herunder særligt i forhold til velfærd, tryghed og grøn omstilling.

Forsikringsforeningen, som er en del af F&P, er et forsikringsfagligt mødested for branchens ansatte. Foreningen arrangerer relevante og faglige tilbud til medlemmerne, fx foredrag, debatter og virksomhedsbesøg, og er ansvarlig for det danske bidrag til Nordisk Forsikringstidsskrift. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter fra branchen og sekretariatsbetjenes af F&P.

Vi søger en dygtig kollega, der får som hovedopgave at booste foreningens tilbud og udvikle potentialet til gavn for medlemmerne. Det bliver også dit ansvar at afholde fysiske og digitale ”Gå hjem-møder”, fx paneldiskussioner med relevante brancheeksperter eller eksterne, og andre typer arrangementer. Ideer til arrangementerne opstår i tæt samarbejde med Forsikringsforeningens bestyrelse, men vi har brug for dig til at drive og udvikle foreningen. Vi har ambitiøse mål og vil derfor styrke området.

Stillingen er nyoprettet, og du får mulighed for at få indflydelse på, hvordan du sikrer den bedste proces for betjening af Forsikringsforeningen. Fordelingen af dine opgaver vil fokusere på udvikling af foreningens potentiale og afvikling af arrangementer, i mindre omfang bestyrelsesbetjening og redaktion af bidrag til Nordisk Forsikringstidsskrift.

Du bliver en del af medlemsområdet i F&P og vil dele din hverdag med tre andre kollegaer, der sammen med resten af huset arbejder for at sikre, at F&P leverer værdi til medlemskredsen.

Dine vigtigste opgaver bliver, at

  • Arbejde ambitiøst med at løfte foreningen og videreudvikle foreningens medlemstilbud
  • Planlægge og afvikle foreningens arrangementer som hovedansvarlig drivkraft
  • Forberede materiale, afholde bestyrelsesmøder og generalforsamlinger

Vi lægger vægt på, at du

  • Kan identificere udviklingspotentiale og drive indsatser, som højner foreningens værdi
  • Har erfaring med afholdelse af arrangementer, fra planlægning til teknisk afvikling - måske du har erfaring med videoredigering
  • Har kendskab til LinkedIn på forretningsniveau og kan formulere fængende tekster
  • Motiveres af at skabe gode relationer og samarbejde på alle organisatoriske niveauer, og er opsøgende af natur
  • Arbejder struktureret, effektivt og procesorienteret, og trives i en kompleks organisation

Har du erfaring fra forsikringsbranchen er det positivt, men dine kvalifikationer er vigtigst for os.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Foruden en masse spændende og udviklende opgaver kan du forvente en 37 timers arbejdsuge i en ambitiøs virksomhed, hvor vi vægter trivsel og balance mellem arbejds- og privatliv højt.

Vores kultur er kendetegnet ved faglig sparring, en uformel omgangstone og hurtige beslutningsprocesser, og vi tilbyder gode muligheder for udvikling og uddannelse.

Løn forhandles på baggrund af erfaring og kvalifikationer, og hertil kommer en række personalegoder i form af attraktiv, arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17 %, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring, 7 ugers fri, en rigtig god kantineordning, fredagsbar og meget mere.

Om os
I F&P – branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikring og pension, arbejder vi hver dag for at skabe størst mulig værdi for vores medlemmer – så de kan skabe størst mulig værdi for deres kunder, danskerne. Det gør vi ved at udvikle og levere værktøjer og løsninger til vores medlemmer, rådgive om ansættelsesforhold og arbejde for, at vi nu og i fremtiden har en stærk og velfungerende forsikrings- og pensionssektor. Det er vigtigt for vores velfærdssamfund.

Hos F&P kommer du til at arbejde sammen med 160 kollegaer i Tuborg Havn. Vi værner om den høje faglighed, da den er afgørende for, at vi kan varetage forsikrings- og pensionsbranchens interesser.

Vi lægger vægt på et godt samarbejde, og at vi har det godt sammen. Derfor arbejder vi løbende på, at F&P er en god og sund arbejdsplads, hvor vi trives. Det betyder også, at vi har fokus på kompetenceudvikling og dine muligheder for at præge, hvordan dine arbejdsopgaver skal udvikle og udfolde sig.

Læs mere om F&P som arbejdsplads på www.fogp.dk

Sådan ansøger du
Er stillingen lige noget for dig, så send os en ansøgning senest den 22. september. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jacob Nisgaard Larsen, Underdirektør for Medlemmer på tlf.nr. 41 91 91 43.

Afdeling: F&P

Ansøgningsfrist: 22 September 2024

Placering: Philip Heymans Allé 1, 2900, Hellerup, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsikring & Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsikring & Pension

Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. Vi varetager branchens interesser og arbejder for, at branchen bliver kendt for sit bidrag til at løse nogle af de største udfordringer, det danske og internationale samfund står over for. Det handler i bund og grund om tryghed. Fx er de fleste danskere forsikret mod ulykke, brand og tyveri, og 2,3 millioner danskere supplerer det offentlige sundhedstilbud med en sundhedsforsikring.

Arbejdspladsen har lige nu 60 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638004//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.