Få opslag som dette inden alle andre

Sundhedskonsulent til Det Kommunale Sundhedscenter i Skanderborg

Skanderborg Kommune



Det Kommunale Sundhedscenter søger en klinisk diætist på 37 timer, der er passioneret omkring ernæringsindsatser og diætvejledning relateret til indsatser som Ny Kurs, Overvægtsbehandling, Enkeltstående diætvejledning, Hjerterehabilitering samt de nye kvalitetskrav for kronikere.

Du bliver en del af en tværfaglig kollegagruppe, der varetager indsatser i forbindelse med forløbsprogrammerne for ovenstående indsatser og en bred vifte af forebyggelsesindsatser målrettet borgere med særlig risiko for at udvikle kroniske sygdom. Det handler om borgernes vidensniveau og forståelse af kostens betydning for at forebygge opståen og forværring af livsstilssygdomme.

I Det Kommunale Sundhedscenter varetages der opgaver inden for borgerrettet sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. De daglige arbejdsopgaver består af en afvekslende blanding af individuelle samtaler, teorioplæg og undervisning målrettet borgere, der ofte har brug for støtte til at arbejde med vaner i forhold til sundhed i et bredt perspektiv.

Vi har et gennemgående fokus på fastholdelse, brobygning og optimering af borgerens udbytte af de indsatser, de får hos os. Derfor er samarbejde, koordinering og ikke mindst det at skabe fællesskaber og sammenhænge mellem kommunens sundhedstilbud og de muligheder, der findes i lokalområderne et vigtigt parameter.

Som menneske kan du se dig selv ind i en kollegagruppe præget af høj faglighed, og som værner om et godt kollegialt fællesskab og sammenhold. En personalegruppe, hvor alt, hvad vi gør, tager udgangspunkt i værdierne åbenhed, engagement, ordentlighed, respekt, tillid og bygger på den brede forståelse af sundhed. Alle vores tilbud og indsatser er præget af, vi har borgeren og borgerens liv i centrum med fokus på at mestre eget liv, ud fra en sundhedspædagogisk tilgang. Du kan læse mere om Det Kommunale Sundhedscenter her – Det kommunale Sundhedscenter i SkanderborgDine faglige kompetencer

  • Du har en sundhedsfaglig baggrund som klinisk diætist
  • Du har erfaring med sundhedsfremme og rehabilitering til borgere med kroniske sygdomme
  • Du har erfaring med individuelle samtaler og undervisning i grupper
  • Du behersker sundhedspædagogiske metoder
  • Du vil gerne tage initiativ og støtte borgeren på forskellige måder
  • Du kan indgå i et samarbejde på tværs af faglighed, opgaver og trives i et tværfagligt miljø
  • Du har indlevelse og evner at skabe tryghed og tillid hos borgerne
  • Du har erfaring med anvendelse af metoden, Den Motiverende Samtale og gerne ACT i praksis
  • Du har erfaring med Holbæk modellen som er en metode til behandling af svær overvægt
  • Du er orienteret omkring de nye kvalitetsstandarder for borgere med kroniske sygdomme

Hvem er du

  • Du har gode samarbejdsevner og er tydelig i din kommunikation
  • Du er udadvendt som person og trives med at opdyrke nye og stærke relationer
  • Du er initiativrig, fleksibel og kan håndtere forandringer
  • Du kan indgå i et team og sideløbende arbejde selvstændigt
  • Du skal være fleksibel i forhold til arbejdstid og sted
  • Du har kørekort og egen bil til rådighed, således du kan komme rundt i kommunen

Vi tilbyder

  • Et arbejde med stor kontaktflade til borgerne, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med borgerne med udgangspunkt i deres mål, ønsker og drømme
  • At du bliver en del af en engageret afdeling, hvor du har mulighed for supervision, sparring og udvikling både monofagligt og tværfagligt
  • En stilling, hvor du bliver en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen omkring og med borgerne
  • Et job med stor selvstændighed og indflydelse i forhold til dine arbejdsopgaver
  • Et job, hvor du er selvtilrettelæggende i forhold til din arbejdstid. Din arbejdstid er fortrinsvis i dagtimerne på hverdage, men der vil forekomme aktiviteter sen eftermiddag og aften, hvilket planlægges i forhold til de opgaver, du varetager med dine kollegaer
  • Et udfordrende og meningsfuldt job

Vi vil gerne læse konkrete eksempler i din ansøgning på, hvordan din erfaring er med ernæringsindsatser og diætvejledning relateret til borgere med kroniske sygdomme.

Du bedes vedlægge en motiveret ansøgning samt CV.Hvem er vi
Du bliver en del af Det Kommunale Sundhedscenter, hvor 18 dygtige og entusiastiske kolleger alle arbejder med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering ud fra et erklæret mål om at mindske uligheden i sundhed.

Den særlige Skanderborg-kultur er åben og tillidsbaseret, beslutningsvejene er korte, og ”Skanderborg-modellen” med udpræget lokal beslutningskompetence er udtryk for, vi ser en værdi i at træffe beslutninger tæt på borgerne. Det er styrende for det gode samarbejde i Skanderborg Kommune, vi viser hinanden tillid, skaber relationer, deler ressourcer og tænker nyt.Ansøgningsfrist og samtaler
Der er ansøgningsfrist den 23. september kl. 12.00, og ansættelsessamtaler finder sted den 25. september mellem kl. 08.00-11.00. Kandidaterne vil få besked om mulig samtale den 24. september om formiddagen.Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fastansættelse med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Løn efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse den 1. november.

Du får din primære arbejdsplads i Det Kommunale Sundhedscenter på Sygehusvej 7, 8660 Skanderborg, men du skal påregne en del aktiviteter uden for huset, aften og rundt i kommunen.Nærmere oplysninger om stillingen
For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Det Kommunale Sundhedscenter, Lars Kjær Johansen, på telefon 21 69 57 59 eller mail: [email protected]

En tilfredsstillende straffeattest skal kunne forelægges.

Vi opfordrer til, du orienterer dig om Skanderborg Kommune på kommunens hjemmeside

I Skanderborg Kommune har vi en vision Mennesker møde Mennesker

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skanderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638253//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.