Få opslag som dette inden alle andre

Tilkaldevikarer til botilbud for unge og voksne med medfødt døvblindhed - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Botilbud Ungdomshjemmet
Tilbud til Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab
Specialsektoren
Region Nordjylland

Vil du finde ud af, om det er noget for dig, eller ved du det allerede og har lyst til at prøve kræfter med vores specialiserede §108 tilbud for personer med medfødt døvblindhed? Så kom og bliv tilkaldevikar og vores nye kollega på botilbud Ungdomshjemmet.

Vi er specialuddannede til at støtte samt kommunikere med beboerne med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger.

Hvis du vælger at være en af vores nye teamplayere, vil vi gerne hjælpe dig med at få erfaring, og du vil få tilkoblet en mentor. Vi er et hus, der rummer mange spændende opgaver, og her er rig mulighed for læring og udvikling.
Når du starter hos os, vil vi tilbyde dig et introforløb, så vi sammen kan skabe rammen for et godt hverdagsliv for beboerne.

Stillingen er perfekt for dig, hvis du:

  • Ønsker et meningsgivende arbejde, der gør en forskel for beboerne
  • Ønsker at arbejde med kommunikation, omsorg, helhedspleje og den enkeltes livskvalitet
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig har blik for at hjælpe beboerne sammen med det faste personale
  • Tager ansvar og bidrager til det gode samarbejde med beboere og pårørende
  • Har en positiv og anerkendende indstilling og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er en god rollemodel, der kan motivere og inspirere andre
  • Er mødestabil

Hos os kan du få:

  • Et arbejde som fast tilkaldevikar
  • En arbejdsplads, hvor beboeren er i centrum, og som har et særligt fokus på nysgerrighed og dialog, hvor ordentlighed råder, og hvor et godt og sikkert arbejdsmiljø vægtes højt
  • Et spændende indblik i det specialiserede område vedrørende døvblindhed
  • Gode muligheder for at indhente viden og erfaring inden for specialområdet, som kan bruges i mange andre sammenhænge
  • Erfaring med relationsarbejde og muligheder for selvstændige og kreative opgaver
  • Mulighed for at udvikle dig selv og din selvstændighed
  • Rig mulighed for at få indblik i hverdagens etiske dilemmaer

Om Ungdomshjemmet:
Ungdomshjemmet er et tilbud til unge og voksne med funktionsnedsættelsen medfødt døvblindhed. Vi fokuserer på døvblindheden som en specifik funktionsnedsættelse. Vi arbejder med totalkommunikation, herunder tegnsprog, konkreter, taktil tilgængelighed og taktil kommunikation. Disse er alle essentielle for, at personer med medfødt døvblindhed skal have mulighed for at begribe både den verden, som omgiver dem, samt kommunikationen med personerne omkring dem. Her hos os er det vores fornemste opgave at møde beboerne, der hvor de er, og at skabe udvikling og trivsel for den enkelte. Der kan forekomme udadreagerende adfærd som kommunikationsform.

Læs mere om os her: Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed om Høretab

Og kig indenfor i vores hverdag, og se meget mere fra os (og de øvrige afdelinger i vores tilbud) på Facebook/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland samt på Instagram/doevblindhedoghoeretab

Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Løn fastsættes efter gældende overenskomst
  • Ansættelse sker løbende
  • Der er oftest aften- og weekendarbejde og evt. nattevagter, hvis dette ønskes

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagog med særlige funktioner Lisbeth Frederiksen på 40 23 56 99.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2638296//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.