Få opslag som dette inden alle andre

Vil du skabe meningsfuld hverdagsbeskæftigelse sammen med personer med førtidspension og civilsamfundet?

Aalborg Kommune



Vil du skabe meningsfuld hverdagsbeskæftigelse sammen med personer med førtidspension og civilsamfundet?

Del jobopslag ved at kopiere linket

Drømmer du om et job, hvor du dagligt gør en forskel for voksne med forskellige udfordringer? Hvor du er en vigtig medspiller, i udviklingen af deres potentialer, og hvor du har friheden til at følge deres drømme og ønsker?Motiveres du samtidig af at samarbejde med eksterne aktører, civilsamfundet og kollegaer på tværs af afdelinger? Så er det til tasterne – fordi vi har jobbet til dig!

Dine primære arbejdsopgaver
Som koordinator i Aalborg AKTIV er dine opgaver at:

  • Skabe beskæftigelsesmuligheder sammen med den enkelte og civilsamfundet.
  • Opsøge muligheder for beskæftigelse i virksomheder, frivillige foreninger og andre relevante tilbud.
  • Undersøge eksisterende beskæftigelsesmuligheder eller skabe nye muligheder internt i kommunen.
  • Have individuelle forløb og gruppeforløb med personer med førtidspension, hvor vi anvender forskellige metoder og samtaleværktøjer.
  • Tage udgangspunkt i- og være nysgerrig på den enkeltes drømme og ønsker.

Om dig
Det vigtigste for os er, at du:

  • Har sans for netværksdannelse og trives med at banke på døre.
  • Interesserer dig for relationsarbejde og er nysgerrig på andre mennesker.
  • Er dygtig til at spotte ressourcer og potentialer.
  • Trives både med at være i lange processer, hvor tingene tages i den enkeltes tempo og processer hvor alting går meget stærkt.
  • Kan lægge dine egne overbevisninger til side og tage udgangspunkt i det, den enkelte bringer på banen.
  • Har erfaring med- og faglig viden om mennesker i udsatte og sårbare positioner.
  • Trives med at formilde arbejdsmetoder og resultater til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Ser dig selv som en aktiv del af et team, som løfter opgaverne i samlet flok - og samtidig trives du med at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger på egen hånd.
  • Tør at udfordre eksisterende rammer
  • Har en kreativ tilgang til arbejdsopgaverne

Hvem er vi?
Aalborg AKTIV er en ikke-visitereret enhed, hvilket betyder, at personer med førtidspension kan komme ind fra gaden og starte i et forløb hos os – uden henvisning. Vi har ikke adgang til journaler og beskæftiger os udelukkede med det, den enkelte ønsker.

Vi har rammerne til at se det hele menneske. Vi har friheden til at tænke store tanker sammen med den enkelte, og vi kan skabe nye, kreative løsninger. Vi arbejder ud fra en Recovery orienteret rehabiliterende tilgang, hvor vi sætter den enkeltes ønsker og drømme først - og vi har altid fokus på den enkeltes ressourcer og hvordan de kan sættes i spil.

Der er stor fleksibilitet i arbejdet, hvilket både giver dig frihed og skæve arbejdstider i ny og næ.

Vi er ti medarbejdere og en leder. Vi deler ledelse med Aalborg FRI-TID og FREMDRIFT og har et tæt samarbejde med dem.
Vi hører under Voksensocialafdelingens tværgående enheder og arbejder på tværs af afdelingen. Det betyder, at du i dit arbejde vil møde mennesker med mange forskellige baggrunde og udfordringer.

Vi tilbyder
Som koordinator hos os får du:

  • En arbejdsplads med forskelligartede arbejdsopgaver.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er rum for faglig udvikling.
  • Et job hvor du gør en reel og vigtig forskel for det enkelte menneske.
  • Indflydelse på eget job og Aalborg AKTIVs udvikling og retning.
  • En arbejdsplads der gerne vil ”forstyrres” og som er åben overfor nye idéer og input.
  • Et team med forskellige fagligheder og høj grad af faglig sparring blandt kollegaer.
  • Et godt og omsorgsfuldt kollegafællesskab med fokus på hinandens individuelle styrker.

Arbejdsstedets adresse: Henning Smiths vej 7, 1. sal 9000 Aalborg.

Sådan forløber processen

  • Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2024 kl. 12.00.
  • Vi forventer at afholde samtaler mandag den 21. oktober 2024.
  • En eventuelt anden runde af samtaler onsdag den 23. oktober 2024.
  • Vi vil gerne byde dig velkommen i jobbet snarest muligt eller senest pr. 1. december 2024.

Vil du vide mere?
Du kan lære os bedre at kende på:
www.aalborgaktiv.dk
www.facebook.com/aalborgaktiv1

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:

Leder Anne Sophie Lund Skibsted på telefon: 2520 5395.
Hun træffes onsdag den 18. september kl. 9-11 og onsdag den 2. oktober kl. 9-11.

Medarbejder Nikolaj Kühn på telefon: 25205374.
Han træffes fredag d. 27. september 9-11 og fredag d. 4. oktober 9-11.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:

  • Vores organisation
  • Vision for Job og Velfærd
  • Personalepolitik
  • Ledelsespolitik

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
08.10.2024

Kontaktperson
Anne Sophie Lund Skibsted +4599315395

Stillingskategori
Administration og sagsbehandling

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638303//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.