Få opslag som dette inden alle andre

Klinisk sygeplejespecialist søges til Kirurgisk Afdeling A, landets største kirurgiske afdeling

Region Syddanmark


Vil du være en del af vores team i Odense, så har vi en stilling på fuldtid ledig til dig i sengeafsnit A2, fra 1. november eller efter aftale.
Vi tilbyder:

  • Udviklingsorienterede kollegaer og for nuværende tre andre kliniske sygeplejespecialister, der alle er en del af afdelingens vækstforum som er ledet af vores to kliniske sygeplejeforskere
  • Mulighed for at udvikle den kliniske sygeplejespecialist funktion i samarbejde med oversygeplejersken
  • At arbejde i en afdeling hvor der er fokus på, at patienter og pårørende føler sig set, hørt og inddraget
  • Individuel introduktion og oplæring til afdelingen og specialet, afhængigt af dine kompetencer og behov
  • Et godt arbejdsmiljø med positive og engagerede kolleger, der kan lide hinandens selskab også uden for arbejdstiden
  • Et samarbejde med chefsygeplejersken og oversygeplejersken, hvor du vil blive en vigtig medspiller, der skal udarbejde, igangsætte og implementere lokale mål og initiativer for den faglige udvikling, kvalitet og patientsikkerhed
  • At der tilstræbes størst mulig harmoni mellem arbejdsliv og privatliv, og stor medindflydelse i vagtplanlægningen. Du forventes at arbejde hver fjerde weekend og to helligdagsvagter om året. Samt cirka 4 vagter pr. 12 ugers rul
  • En synlig ledelse i hverdagen der prioriterer udviklingsarbejdet i afdelingen.

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, som:

  • Kan identificere og analysere kliniske problemstillinger samt initiere udviklingstiltag i samarbejde med afsnittets personale, oversygeplejerske, sygeplejeforskere, og udviklingssygeplejerske
  • Har lyst til at arbejde med at styrke og udvikle vores patientforløb på A2, særligt ønskes et fokus og viden om samarbejdet med kommunen
  • Understøtter afdelingens visioner, strategier og udviklingsplan
  • Kan planlægge og udføre undervisning for kollegaer samt supervisere kollegaer med udgangspunkt i deres forudsætninger. Der er behov for et særligt fokus på den postgraduate oplæring og uddannelse i afsnittet
  • Er initiativrig og arbejder metodisk og analyserende mhp. at implementere sygepleje, udviklingstiltag og forskningsresultater i vores afsnit
  • Har lyst til at arbejde med afsnit A2 også tværfagligt i processen imod Nyt OUH
  • Er holdspiller, har gode samarbejdsevner, og et godt humør
  • Trives med at være rollemodel.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Master i klinisk sygepleje (MKS), kandidatgrad i sygepleje (Cand.Cur), sundhedsfaglig kandidat (Cant.Scient.San)
  • Kan håndtere komplekse problemstillinger ud fra din viden og erfaring, og er teoretisk velfunderet med analytiske evner
  • Kan formidle faglig viden og erfaringer klart og forståeligt såvel i tale som på skrift
  • Gode pædagogiske- og samarbejdsevner.

Hvem er vi?
Vi er en flok dybt engagerede sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, fysioterapeuter og diætist, men forskellige erfaring og baggrund for vores nuværende arbejde i A2.

I A2 varetager vi pleje og behandling på højt specialiseret niveau inden for nedre abdominal kirurgi, hovedsageligt omfattende cancer i tyktarm og tyndtarm. Derudover har vi patienter med benigne sygdomme som Crohns, Colitis, appendicit, akutte patienter, samt meget andet. Du vil møde du den unge kronikker med lange og gentagne indlæggelsesforløb såvel som den ældre patientgruppe både efter kortere indlæggelser, i cancerforløb og til pallierende pleje. Kort sagt vil du få mulighed for at bruge hele paletten inden for sygeplejen.

Det kliniske arbejde spiller en afgørende rolle for vores patienter. Vi har derfor konstant fokus på, at styrke sygeplejen og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet til gavn for vores patienter. Du skal derfor have lyst til at arbejde med udvikling i den daglige klinik og til at støtte op om de nøglepersoner der allerede er ansat og som har forskellige funktionsområder ved siden af det kliniske arbejde.

Som klinisk sygeplejespecialist, vil du have ca. halvdelen af dine arbejdsdage afsat til det kvalitetsudviklende arbejde, dog ikke i ferieperioderne.

Hos os er det gode arbejdsmiljø og det sociale fællesskab med kollegaer også i fokus. Endelig gør vi en stor indsat for at der er ledelse tilstede på alle hverdage, dette være sig oversygeplejerske og stedfortrædere. Så det er altid muligt at få sparring på sine spørgsmål.

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet og Regionernes Lønnings- og Takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse. Region Syddanmark anvender prøvetid for nyansatte i regionen.

Inden endelig ansættelse påregnes det, at der indhentes referencer - så du bedes enten i din ansøgning eller medbragt til eventuel indkaldt samtale, medbringe data på hvem vi kan kontakte derom.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske på A2 Mette Marie Nordestgaard, mobil 2967 7169 eller e-mail: [email protected]
Alternativt kan du kontakte stedfortræder for oversygeplejersken, Lise Lotte Hansen, mobil 2381 3961.

Du er meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en snak om job og afsnit, du ringer bare.
OUH´s internetside, Facebook og LinkedIn kan du læse mere om afdelingen.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23. september 2024
Samtaler forventes afholdt den 1. oktober 2024.
Ansøgning skal være vedlagt CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring

Afdeling: Kirurgisk Afdeling A Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske med specialfunktion

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2638409//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.