Få opslag som dette inden alle andre

Senior auditor

Mazars Denmark



Vil du være en vigtig medspiller i serviceringen af internationale såvel som danske kunder i Mazars i Danmark? Trives du med at yde revision og rådgivning i tæt samarbejde med kunden, hvor du ikke er bange for at fravige normen og skræddersy dine løsninger? Vi tilbyder
Stillingen som Senior auditor er på mange måder en ”klassisk” revisor-stilling, hvor du eksponeres for hele paletten af revisionsdiscipliner - men hos os er fokus desuden på ud-af-boksen tænkning, tæthed på kunden samt din personlige udvikling. I Mazars i Danmark er vi store nok til at have alle procedurer og retningslinjer på plads, men små nok til, at du virkelig kan påvirke dit eget job, udvikle dig professionelt og bringe personlig værdi til dit arbejde.

Du bliver en del af revisionsteamet med reference til din teamleder. Sammen planlægger I de opgaver, som matcher dine kompetencer og udfordrer dig professionelt. Vores kundeportefølje består af internationale virksomheder, store som små, såvel som danske inden for forskellige industrier. Vi samarbejder tæt med vores internationale kollegaer fra mange lande i Mazars og udveksler derfor også mange opgaver med hinanden.

Mazars i Danmark består af kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund og som alle er forskellige steder i deres liv. Vi arbejder sammen ud fra gensidig respekt og hjælper hinanden med at holde vores fokus og engagement i top, selv i travle perioder med mange opgaver. Hos os bliver du en del af en sund arbejdskultur, hvor den gode balance mellem ”livet” og ”arbejdet” er noget, som vi er særligt stolte af. Overtid er ikke et mål hos os – men gensidig fleksibilitet og at yde sit bedste er!

Hovedansvarsområder

  • End-to-end servicering af vores kunder
  • Planlægning af opgaver inden for budget og deadline
  • Revisionsopgaver, fra planlægning til udførelse og afslutning
  • Regnskabsopstillinger
  • Compliance-relaterede opgaver

Vi søger
Vi søger en team-player med et åbent sind og en selvstarter-attitude, som godt tør afvige fra normen. Du har måske afsluttet eller er i gang med en HD, og har arbejdet med revision i en årrække. Du kan dine processer til fingerspidserne og leder altid efter nye måder at forbedre dem og dig på. Dit integritetsniveau er højt, og du bringer god energi til teamet og arbejdet.

Som ideel kandidat har du desuden:

  • 2-5 års revisor-erfaring og en solid “værktøjskasse” inden for paletten af revisionsdiscipliner.
  • Et stort engagement i forhold til at lære fra dig og give din viden og ekspertise videre til yngre eller nye kolleger.
  • Gode IT-kundskaber og nemt ved at lære nye IT-systemer. Derudover er kendskab til Microsoft Office-pakken er nødvendig.
  • Flydende dansk både mundtligt og skriftligt er et krav.
  • Stærke samarbejdsevner.
  • En positiv, åben og service-minded personlighed.

I Mazars arbejder vi med tal – men vi ER ikke tal. Hos os er medarbejderens udvikling og trivsel i fokus, og der er en verden af udviklingsmuligheder for dig, som tager initiativ og viser interesse, hjælpsomhed og engagement.

Stillingen er til vores nyindrettede åbne kontorer beliggende Midtermolen på Østerbro. Er du den rette til jobbet send da din ansøgning, CV og eventuelle referencer til nedenstående mail og anfør ”Senior auditor” i emnefeltet.

[email protected]

Lær mere om Mazars her: https://dan.mazars.dk/Hjemmeside/Job-og-karriere

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mazars Denmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mazars Denmark

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2638470//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.