Få opslag som dette inden alle andre

Controller til internationale projekter

Det Danske Kulturinstitut



Vi søger en controller, der kan holde styr på økonomien i vores mange indsatser. Vi er en institution i fortsat udvikling og vækst med store programmer blandt andet finansieret af Danida og EU samt driftsbevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen. Vi søger derfor en stærk controller, der har erfaring med økonomistyring og opfølgning på projekter. Erfaring med monitering af donorfinansierede programmer vil være en fordel.

Vi tilbyder en dynamisk international arbejdsplads, der arbejder for at fremme international dialog og forståelse gennem kunst- og kulturprojekter.

Vi arbejder i 18 lande, som er dækket af seks internationale afdelinger. Aktiviteterne i Ukraine, Belarus, Moldova, Georgien, Aserbajdsjan og Armenien koordineres af den regionale afdeling for De Østlige Nabolande, som varetages delvist fra København men også fra projektkontorer i Moldova og Georgien. Dansk Kulturinstituts aktiviteter i Østersøregionen koordineres fra afdelingen i Riga samt fra vores kontor i Vilnius. Aktiviteterne i Kina og Mongoliet varetages af afdelingen i Beijing, aktiviteterne i Brasilien varetages af afdelingen i Sao Paolo. Aktiviteterne i Indien og Tyrkiet koordineres fra hovedkontoret i København suppleret med fleksibel projektimplementering i landene.

På hovedkontoret i København bliver du en del af det økonomiske og administrative team, som foruden dig består af en controller, to regnskabsmedarbejdere, en kontorassistent, en administrativ koordinator, en studentermedhjælper og en økonomichef. To dage er sjældent ens – og opgaverne har ofte en højaktuel dimension.

Dansk Kulturinstitut benytter Dynamic 365 Business Central herunder projektmodul og tidsregistrering samt Power BI som rapporteringspakke, desuden har vi Continia til kreditor workflow og udgift afregning med integration til BC. Erfaring med disse systemer vil være en fordel, men ellers tilbyder vi grundig oplæring.

Arbejdsopgaver

  • Ansvar for afdelings- og driftsprojekter herunder budgetopfølgning og månedsrapportering
  • Monitorering af projekter og programmer
  • Vejledning af projekt og finansfolk i donor og regnskabsmæssige spørgsmål
  • Udarbejdelse og udvikling af rapporter og analyser herunder måneds- og årsregnskab
  • Bistå med kvalitetskontrol af budget, regnskab og projektrevision
  • Kvartalsvis partnerevaluering af alle DKI-projekter
  • Bidrage til/ være ansvarlig for Power BI model/CRM-udvikling til projekt håndtering
  • Bidrage til at vedligeholde og udvikle instrukser, vejledninger mm.
  • Andre administrative og økonomiske ad hoc-opgaver
  • Der vil forekomme rejsevirksomhed ifm. tilsyn af institutter og programmer (3-4 rejser om året).

Personlige kompetencer

  • Regnskabsfaglige kompetencer inden for projektøkonomi
  • Kendskab til DANIDA og EU-retningslinjer vil være en stor fordel
  • Gode kompetencer inden for Excel, 365 BC og Power BI (el.lign.)
  • Højt niveau af sprogkundskaber på dansk og engelsk
  • Kendskab til lønadministration vil være en fordel
  • En god teamplayer med mod på mange typer af opgaver.

Vi tilbyder

  • En godt sammentømret arbejdsplads med hovedkontor i det charmerende Vartov
  • Et stærkt internationalt teamwork med kollegaer og partnere i hele verden
  • Pensionsordning jf. statens overenskomst (1/3 eget bidrag og 2/3 arbejdsgiverbidrag).
  • Løn og arbejdsvilkår følger Statens overenskomst.
  • En fleksibel 37 timers arbejdsuge inkl. betalt frokostpause

Arbejdspladsen er Dansk Kulturinstituts hovedkontor, Vartov, Farvergade 27 L, 2. sal, 1463 København K. Vi værdsætter vores tætte samarbejde på kontoret her på Vartov. Hjemmearbejdsdage kan aftales.

Sådan ansøger du
Motiveret ansøgning og CV skal søges via Jobindex: Controller til internationale projekter | Jobannonce | Jobindex
Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at ringe til økonomichef Karina Mortensen 5239 2565 eller sende en mail på [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Danske Kulturinstitut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Danske Kulturinstitut

Farvergade 27L, 2., 1463 København K

Vi tror på, at kunst og kultur er blandt Danmarks vigtigste råvarer. Sammen med vores partnere udvikler vi internationale aktiviteter, som skubber ved vante grænser og skaber gensidig værdi og inspiration. Især når det gælder ligestilling, uddannelse, bæredygtig udvikling, demokrati og aktivt medborgerskab. Vigtige værdier for Danmark og for verden.

Arbejdspladsen har lige nu 25 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 16 studerende og praktikanter.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2638635//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.