Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger pressechef til europaministeren

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger pressechef til europaministeren
Er du iderig, fremsynet og strategisk tænkende? Udenrigsministeriet søger en pressechef for europaministeren, som kan omsætte europapolitiske dagsordener til nyhedsoverskrifter, sikre faglig forankring, lede et team og navigere i en dynamisk hverdag, hvor nyhedsstrømmen kører i et højt tempo
Udenrigsministeriet søger en pressechef til at lede et team af 1-2 presserådgivere, der sammen har ansvar for at betjene europaministeren på presse- og kommunikationsområdet. Som pressechef har du det overordnede ansvar for håndteringen af alle pressesager for europaministeren. Det omfatter både dag-til-dag håndtering af indkomne pressespørgsmål, løbende opståede sager og samtidig sikre det strategiske sigte for europaministeren frem mod og under det danske EU-formandskab. Pressechefen har ansvar for, at teamet leverer pressemateriale til ministerens rejser, arrangementer. samt indlæg, taler og anden kommunikation af høj kvalitet til tiden. Endelig skal pressechefen og teamet bistå ministeren ifm. rejser.

Hvem er du?
Vi søger en pressechef, der motiveres af en omskiftelig hverdag, hvor holdindsatsen er i centrum. Vi forventer, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som journalist eller fra universitetet, solid journalistisk/kommunikationsmæssig erfaring gerne fra en politisk ledet organisation, gode sprogkundskaber på dansk/engelsk og gerne fransk, et godt netværk blandt journalister og redaktører og et indgående kendskab til pressens arbejde, herunder gerne fra Bruxelles. Du skal besidde grundig politisk forståelse og have erfaring med politisk kommunikation. Det er vigtigt for os, at du er initiativrig og har både motivationen og evnerne til at udvikle og lede arbejdet på presseområdet.

Organisatorisk placering
Teamet er placeret i Minister- og Ledelsessekretariatet, Udenrigsministeriet, og du refererer til chefen herfor. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med presseteamet for udenrigsministeren, ministersekretariatet for europaministeren og være i tæt kontakt med europaministeren, Udenrigsministeriets direktion, fagkontorer og EU-repræsentationen i Bruxelles.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som chefkonsulent i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Ansættelse sker uden forflyttelsespligt. Der er et funktionstillæg for deltagelse i Udenrigsministeriets pressevagtsordning.

Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i løbet af ansættelsen.

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist og kontakt
Ansøgningsfristen er onsdag d. 18. september 2024. Du søger under ”Job” på www.um.dk. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Skulle du have spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget eller kan findes på www.um.dk, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef i Minister- og Ledelsessekretariatet Maria Tarp, [email protected], +45 41381663 og hvis du har spørgsmål til løn og vilkår kan du kontakte HR-konsulent Eva Bagge Steenberg, [email protected], +45 29102148.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge en stilling i UM.

Se her hvordan vi behandler dine personoplysninger, når du ansøger en stilling hos Udenrigsministeriet.

Om os
Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handelspolitik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Ansøgningsfrist: 18 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2638766//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.