Få opslag som dette inden alle andre

Compliance Manager

Aalborg Lufthavn



Aalborg Lufthavn
Compliance Manager

Er du Aalborg Lufthavns nye Compliance Manager?
Har du erfaring fra luftfart? Vil du være med til at sikre, at Aalborg Lufthavn fortsat lever op til gældende samt kommende regler og lovgivning? Brænder du for at tilegne dig, omsætte og formidle lovstof? Så er du måske vores nye Compliance Manager.

I luftfartsbranchen er der en lang række lovmæssige krav, vi løbende skal sikre, vi lever op til og får implementeret på den rette måde de relevante steder i organisationen. Som Compliance Manager er din overordnede opgave samt ansvar at sikre, vi følger og er compliant med gældende lovgivning samt procedurer.

Jobbet
Din dagligdag er meget afvekslende med en bred vifte af opgaver, heriblandt:

  • Tilsikre compliance ift. gældende regler, lovgivning samt EU-forordninger for Lufttrafik og ”Flyvepladser”
  • Implementering af samt fokus på at de enkelte luftfartsselskabers procedurer og regler overholdes
  • Vedligehold og ajourføring af lufthavnens flyvepladshåndbog
  • Ansvar for intern audit af at vi i Aalborg Lufthavn er compliant med regler, lovgivning, og procedurer
  • Facilitator ved ekstern audit
  • Afrapportering til Lufthavnsdirektøren

Du vil have en stor berøringsflade – både internt med lufthavnens medarbejdere samt eksternt med bl.a. flyselskaber, myndigheder, leverandører og andre lufthavne. Det er vigtigt, at du evner at skabe gode relationer og etablere et positivt samarbejde med lufthavnens øvrige medarbejdere, da det i høj grad er medarbejderne, der i dagligdagen skal implementere og efterleve regler og procedurer.

Desuden vil du indgå i tæt samarbejde med vores Safety Manager og du refererer direkte til lufthavnsdirektøren.

Din profil
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig, så længe du har lyst til og flair for at tilegne dig ny viden ift. regler og lovgivning. Det er til gengæld en forudsætning, at du har erfaring fra luftfart - enten på jorden eller i luften - og gerne fra en tilsvarende stilling – dog ikke et krav. Du har måske også arbejdet med compliance i et andet job.

Vores Compliance Manager er derforuden:

  • fleksibel, da hverdagen i en lufthavn kan være meget omskiftelig
  • god til at kommunikere og få folk med ved at være åben og transparent
  • struktureret og har et godt overblik, selv når der er mange opgaver i gang samtidigt
  • god til at prioritere sin tid og opgaver i forhold til vigtighed
  • pragmatisk og løsningsorienteret i sin tilgang til, hvordan opgaver udføres

Det er et krav, at du taler, skriver og forstår både dansk og engelsk på et højt niveau, da begge sprog er en naturlig del af din arbejdsdag.

Du tilbydes
Du kan se frem til et spændende og dynamisk job, hvor ikke to dage er ens.

Vi sikrer naturligvis den nødvendige oplæring, og der er plads til medindflydelse i jobbet. Du vil få mulighed for deltagelse i relevant videreuddannelse og konferencer inden for feltet, således du får opbygget et netværk og tilsikret dig den nødvendige viden.

Du bliver del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og får dygtige samt engagerede kolleger. Vi lægger vægt på trivsel og gode interne relationer.

Medarbejderne i Aalborg Lufthavn arbejder sammen om at skabe en god oplevelse for vores gæster, hvor vi vil være kendt for en fleksibel og professionel adfærd. Der er en uformel tone, og vi lægger vægt på gode interne relationer. Du bliver en del af en dynamisk virksomhed med et stærkt brand og en medarbejderstab, der brænder for at arbejde inden for luftfartsbranchen.

Du kan læse mere om vores DNA og værdier på Lufthavnens DNA.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer samt sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Det er et krav for stillingen, at du kan sikkerhedsgodkendes af politiet og PET.

Kontakt
Yderligere oplysninger om jobbet får du ved at henvende dig til lufthavnsdirektør Niels Hemmingsen på telefon: 31 32 61 37 eller mail: [email protected].

Ansøgning
Du bedes sende din ansøgning snarest muligt og senest fredag den 22.09.2024.

Vi afholder samtaler løbende, da stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at vi udelukkende modtager ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Ansøgningsfrist:
22. september 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Lufthavn



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (22.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Lufthavn

Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2639012//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.