Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter med interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik søges til Forsvarsakademiet til foråret 2025

Forsvaret



Studerer du på en videregående uddannelse og vil du styrke dine faglige kompetencer? Har du lyst til at prøve kræfter med en arbejdsplads, hvor forskning, undervisning, analyse og diverse administrationsopgaver går hånd i hånd? Er du samtidig interesseret i strategi, sikkerhedspolitik, internationale konflikter, militærhistorie, kulturforståelse og/eller krigsteori? Så skal du søge en praktikplads på Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier til foråret 2025.

Om os
Forsvarsakademiet (FAK) uddanner danske og udenlandske officerer og sergenter, og forsker i sikkerhedspolitik, strategi, kulturforståelse, militære operationer, ledelse, militærhistorie og militær teknologi. Vi er ca. 500 ansatte - sagsbehandlere, lektorer, officerer, forskere og mange andre både civile og militære, hertil kommer ca. 550 kadetter.

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile fagkundskaber mødes.
    • Mulighed for at understøtte og deltage i fagligt relevante konferencer, møder og interne seminarer.
    • Forskningsmiljø med kontakt til andre universiteter og internationale institutioner.
    • Tilknytning til analyse- eller forskningsprojekter med ansvar for eget delprojekt.
    • Mulighed for selvstændig fordybelse og sparring.
    • Mulighed for at skabe sig et netværk til forsvaret og civile forskningsinstitutioner.
    • Mulighed for at lære Forsvarets organisation og opgaver at kende.
    • Understøttelse af administrativt arbejde.
    Om Institut for Strategi og Krigsstudier
    Institut for Strategi og Krigsstudier (ISK) er Forsvarets forsknings- og undervisningsenhed inden for strategi, sikkerhedspolitik, krigs- og konfliktteori, militærhistorie og kulturforståelse.Vi søger praktikanter til forårssemesteret 2025:
    • 2 praktikanter til Sektion for Strategi
    • 1-2 praktikanter til Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier
    • 1-2 praktikanter til Center for Stabiliseringsindsatser (CFS)

Instituttets medarbejdere besidder enten en dyb militærfaglig baggrund eller en civil uddannelses- og forskningsbaggrund på kandidat- eller ph.d.-niveau inden for humaniora og/eller samfundsvidenskab. Gennem en tværfaglig tilgang søger ISK at skabe, undervise i og formidle relevant viden om strategi, militærhistorie, krigsteori og kulturforståelse på højt internationalt niveau. Læs mere om ISK her. https://www.fak.dk/da/forskning-og-udvikling/institut-for-strategi-og-krigsstudier/

• Sektion for Strategi (herunder Center for Arktiske Sikkerhedsstudier og Center for Samfundssikkerhed).
• Sektion for Militærhistorie og Krigsstudier.
• Center for Stabiliseringsindsatser.

ISK er ét af i alt fire institutter på FAK. ISK består af følgende enheder:

Om stillingen
Du bliver tilknyttet relevante projekter og indgår i et dagligt samarbejde med både civile og militære medarbejdere ud fra en vurdering af din specifikke faglighed og forudgående kvalifikationer. Vores arbejde i foråret 2025 inkluderer blandt andet moduler på Forsvarets officersskoler, militærhistorisk analyse (1939-nu) samt forskning i hybrid krigsførelse, atompolitik, maritim strategi, intra-statslige konflikter, våbenkapløbet i cyberspace, stabiliseringsindsatser, stormagtskonkurrence i Arktis og samfundssikkerhed.

Praktikstillingerne er fysisk placeret på Svanemøllens Kaserne på Østerbro i København.

SEKTION FOR STRATEGI
Er du fascineret af forsvars- og sikkerhedspolitik? Ønsker du at dykke ned i komplekse spørgsmål om Danmarks strategiske rammebetingelser?

Sektion for Strategi har til opgave at undervise, forske, levere myndighedsbetjening og formidling i Strategi. Vores vidensproduktion er rettet imod de sikkerhedspolitiske udfordringer, der har relevans for Danmark og Forsvaret. Vi uddanner Forsvarets officerskorps i strategisk tænkning, og bibringer dem viden og kompetencer, der gør dem i stand til at agere i et omskifteligt strategisk miljø.

Som praktikant i Sektion for Strategi bliver du en del af et inspirerende fagligt miljø, hvor militære og civile ekspertiser mødes. Du bliver tilknyttet forsknings- og analyseprojekter, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt under vejledning af erfarne forskere og sammen med dygtige kollegaer. Din hverdag omfattet opgaver såsom undervisningsstøtte, forskningsassistance og projektudvikling. Du bidraget til kurser og moduler på Forsvarets officersskoler og deltage i forskningsprojekter. Derudover får du mulighed for at udvikle dine analytiske og formidlingsmæssige færdigheder samt lære at håndtere komplekse problemstillinger.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte studielektor Dorthe Nyemann på [email protected] eller +45 7281 7588.

SEKTION FOR MILITÆRHISTORIE OG KRIGSTEORI
Vil du gerne prøve dig selv af i et dynamisk miljø, hvor militærhistorie og krigsteori er i centrum?

Sektionen for Militærhistorie og Krigsteori har til opgave at forske og undervise i militærhistorie og krigsteori. Gennem forskning i tidligere konflikter og krige kan der indvindes viden, der kan informere udviklingen i fremtidige konflikter. Sektionen gennemfører forskningsbaseret undervisning på officersskolerne, Master i militære studier, efteruddannelseskurser og årlige Staff Rides i Europa. Som praktikant i Sektionen bliver du inddraget i forskningsprojekter om militærhistorie og krigsteori, og du vil ligeledes støtte undervisningen på Forsvarsakademiets uddannelser. Gennem praktikforløbet får du indsigt i såvel specifikke krige og konflikter som militære doktriner og strategier, og du indgår i sektionens flerfaglige miljø – både selvstændigt og sammen med kollegaer.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte major Adam Buschard på [email protected] eller +45 7281 7668.

CENTER FOR STABILISERINGSINDSATSER (CFS)
Er du interesseret i sikkerhedspolitik, internationalt sikkerhedssamarbejde og stabiliseringsindsatser i verdens brændpunkter? Vil du prøve kræfter med en dynamisk hverdag, som både inkluderer planlægning og implementering af konkrete projekter samt analyse og formidling af sikkerhedspolitiske dilemmaer?

CFS underviser, forsker og udvikler projekter, der relaterer sig til Danmarks militære stabiliseringsindsatser i bl.a Irak, Guineabugten, Afghanistan & Pakistan, Georgien, Moldova samt Sahel-regionen. Centeret udgør et unikt krydsfelt mellem forskning, undervisning og internationale sikkerhedssamarbejder i praksis gennem dets bidrag til Danmarks samtænkte stabiliseringsindsatser i rammen af Freds- og Stabiliseringsfonden.

Stillingen hos CFS indebærer forskellige opgaver i en omskiftelig hverdag, herunder assistance til gennemførelsen af internationale projekter, analyse, forskning, planlægning og undervisning. Desuden består arbejdet også i at undersøge et selvvalgt emne og på baggrund heraf skrive en kort selvstændig publikation. Forudgående viden om et eller flere af centerets indsatsområder er en fordel – men ikke et krav.

Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på [email protected] eller +45 4170 3717.

Om dig
Vi søger praktikanter, der er initiativrige, imødekommende og omstillingsparate med lyst til at indgå i forskellige analyse- og forskningsprojekter. Du kan arbejde selvstændigt og fordybe dig i længerevarende projekter, men kan også agere i samspil med kollegaer. Du er studerende på en SU-berettiget kandidatuddannelse, hvor et praktikforløb på Forsvarsakademiet ville være et fagligt bidrag til din uddannelse. Det kan eksempelvis være statskundskab, historie, human security, katastrofe- og risikomanagement, international sikkerhed og folkeret eller andet.

Du får indblik i en bred vifte af opgaver, som kan indebære selvstændige forskningstilknyttede opgaver, undervisningsstøtte og selvstændige oplæg, planlægning og facilitering af seminarer, konferencer eller andre større begivenheder.

Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingerne, at du har gode engelskkundskaber. Hvis du har særlige sprogfærdigheder f.eks. inden for arabisk, kinesisk eller russisk, må du gerne angive det i din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Hvis du vil vide mere om praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Hüseyin Yücel på mail [email protected] eller på telefon 4170 3717. Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anne-Marie Kristensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon +45 7281 9112 eller [email protected].

Ansøgningsfristen er mandag den 30. september 2024. Vi afholder samtaler til stillingerne umiddelbart efter ansøgningsfristen. Alle praktikforløb starter i udgangspunktet den 3. februar 2025 og løber til og med 30. juni 2025.

Praktikforløbet ved Forsvarsakademiet er ulønnet og på 37 timer. Praktikaftalen udfærdiges med den pågældende sektion eller center.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit praktikforløb.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Vi ser frem til at modtage din motiveret ansøgning, dit CV samt karakterudskrift. Du skal i ansøgningen anføre, om der er særlige faglige områder/enheder, du er interesseret i. Du er velkommen til at søge mere end én enhed.

OM FORSVARSAKADEMIET
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: København, Danmark

Ansøgningsfrist: 30 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639024//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.