Få opslag som dette inden alle andre

Financial controller søges til AO koncernen

Brødrene A. & O. Johansen A/S



Har du lyst til at arbejde i en spændende virksomhed, hvor du vil få et stort ansvar og egne opgaver indenfor Financial Controlling?

Som finanscontroller hos os får du en alsidig hverdag hvor ikke to dage er ens. Arbejdsopgaverne varierer i type og kompleksitet og du vil få selvstændigt ansvar for regnskaberne i flere af datterselskaberne.

Om jobbet
Stillingen er en nyoprettet stilling så der er rig mulighed for at sætte sit eget præg. Du vil få ansvaret for at udvikle og implementere store dele af den finansielle controlling i samspil med din leder. Du vil endvidere få selvstændigt ansvar for regnskaberne for koncernens datterselskaber med god støtte fra vores shared servicecenter.

Dine primære opgaver vil være:

  • Deltage i budget, måneds- og årsafslutninger
  • Udarbejde og implementere stærkere controlling og rapportering
  • Udarbejde og vedligeholde politikker og guidance for regnskab
  • Udvikle og implementere finansielle og interne kontroller
  • Faglig sparringspartner til kolleger indenfor- og udenfor finans
  • Deltagelse i projekter
  • Generelle ad hoc-analyser

Din profil
Vi forestiller os, at du er uddannet HD, cand.merc.aud eller tilsvarende og har minimum 5 års erfaring fra revisionsbranchen eller fra en tilsvarende stilling, gerne fra koncerner eller internationale virksomheder. Derudover er du:

  • Stærk i Excel og Power Point
  • Analytisk og kan gennemarbejde og videreformidle økonomiske data
  • Detaljeorienteret og præcis i din tilgang til opgaverne, og samtidig evner du at trække problemstillingerne op til et generelt niveau
  • Initiativrig og formår at følge opgaven helt til dørs
  • Du har erfaring med at drive projekter indenfor finansområdet
  • Du trives i en travl og udfordrende hverdag, hvor dagsordenen hurtigt kan skifte
  • Du kommunikerer klart og tydeligt på dansk og engelsk, og du kan formidle dine anbefalinger på en overbevisende måde
  • Du arbejder systematisk og selvstændigt
  • Du har erfaring med IFRS-regnskaber
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med M3 og Cognos, men ikke et krav

Velkommen til AO-familien
Måske har du hørt om os, måske har du ikke. Vi er en af Danmarks førende forhandlere af produkter inden for VVS, el, værktøj, beslag, beklædning og andet til bygge- og håndværksbranchen med butikker over hele landet. I AO udvikler vi hele tiden vores forretning, vores organisation er meget bred, og vi er kendt for at være nytænkende – fx har vi vundet priser for AO365 med vores døgnåbne butikker.

Men vidste du også, at AO ikke bare er en virksomhed – vi er faktisk lidt en familie. Vi har det sjovt sammen og kan grine sammen. Vi har en uformel omgangstone, er altid klar til at hjælpe hinanden. Du bliver en del af et team på seks dygtige og engagerede kollegaer der samarbejder tæt i en økonomiafdeling bestående af i alt 31 kollegaer. Vi tilbyder et spændende job med masser af udfordrende opgaver. Arbejdsmiljøet i AO-koncernen er præget af dynamik, fokus, effektivitet og ikke mindst teamspirit.

Vi tilbyder
en alsidig og spændende stilling i en ambitiøs og udviklingsorienteret virksomhed, hvor du får betydelig frihed til at skabe de bedste løsninger i samarbejde med den øvrige organisation.

Udover en konkurrencedygtig løn, tilbyder vi pensionsordning, sundhedsordning samt rig mulighed for faglig- og personlig udvikling. Vores aktive personaleforening sørger desuden løbende for sjove og hyggelige aktiviteter.

Er du vores nye kollega?
I AO ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning og CV via linket – gerne snarest muligt, da vi allerede står og mangler dig i teamet. Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rigtige kandidat er fundet.

Arbejdet foregår primært på vores kontor i Albertslund men mulighed for at arbejde hjemmefra.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Økonomichef, Nicolaj Petersen, på 5336 0040 eller [email protected]

Afdeling: Økonomiafdeling

Ansøgningsfrist: 02 October 2024

Placering: Rørvang 3, 2620, Albertslund, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brødrene A. & O. Johansen A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brødrene A. & O. Johansen A/S

Rørvang 3, 2620 Albertslund

Brødrene A & O Johansen A/S er en danskejet koncern, som blev grundlagt i 1914, og børsnoteret i 1963. AO er som grossist en af de førende videns- it- og logistikvirksomheder inden for byggebranchen med ca. 750 medarbejdere på hovedsædet i Albertslund samt i filialerne i Danmark, Sverige og Norge. Med sortimenter inden for VVS, EL, VA og Værktøj henvender koncernen sig til det professionelle marked via AO og til det private marked via BilligVVS, LavprisVVS og Greenline.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639200//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.