Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøs afdelingsleder til socialpsykiatrisk botilbud Hedebo i Brønderslev

Brønderslev Kommune



Brænder du for at lede et idrætscertificeret botilbud? Så har du en enestående chance, da vi søger en ambitiøs og aktiv afdelingsleder.

Vi søger en afdelingsleder med ledelseserfaring indenfor det specialiserede socialområde med tiltrædelse d. 1. december 2024.
Botilbuddet Hedebo, beliggende Vestmanna Alle 8 i Brønderslev, er målrettet borgere med betydelig og væsentlig psykisk funktionsnedsættelse og med svære psykiatriske problemstillinger som eksempelvis skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse og dobbeltdiagnose. Tilbuddet rummer 36 pladser fordelt på 4 afdelinger.

Vi tilbyder borgerne:

  • Midlertidige eller længerevarende ophold jvf. SEL § 107 og 108
  • Akut ophold eller aflastning jvf. SEL § 84 stk2
  • Anonym telefonrådgivning jvf SEL § 12.

På Hedebo arbejder vi ud fra et helhedsorienteret menneskesyn, hvor vi ser borgerne som kompetente og ligeværdige medborgere, der er eksperter i eget liv. Vi løser opgaverne i samspil med borgerne og sikrer borgerinddragelse ved at støtte borgerne i at være aktør i eget liv og med fokus på egenmestring.

Alle medarbejdere er derfor uddannet i at kunne møde borgerne med en rehabiliterende og recovery-understøttende tilgang. Det er borgernes drømme og håb, der er afgørende for de mål og delmål der arbejdes hen imod, sammen med den enkelte borger.

Der er stort fokus på et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Alle medarbejdere har været på kursus i belastningspsykologi og kan anvende værktøjerne herfra.
Medarbejderstaben er bredt sammensat af såvel sundhedsfagligt som pædagogisk personale.

Hedebo har en særlig profil, som vi er meget stolte af. I 2023 blev Hedebo idrætscertificeret, som et af de få botilbud i Danmark. Det forpligter i høj grad. I praksis betyder det at ledelse, medarbejdere og borgere samarbejder om at understøtte og tilbyde en række sundhedsfremmende initiativer og fællesskabende aktiviteter, både på- og udenfor Hedebo.

Organisatorisk set, hører Hedebo under Området for Socialpsykiatri og Rusmiddel i Brønderslev Kommune og dermed refererer afdelingslederen på Hedebo til områdelederen for området, Anette Høg Blach.

Ledergruppen består af områdeleder og i alt 4 afdelingsledere, der dækker over Hedebo, Socialpædagogisk støtteteam og SKP, et Opgangsfællesskab, samværs- og aktivitetstilbud samt beskyttet beskæftigelse og et rusmiddelcenter.
Området indeholder en bred vifte af tilbud, men det er forskelligt, hvilke indsatser den enkelte afdeling, tilbyder borgerne. Fælles for området er kerneopgaven: ”Vi støtter borgeren i at vedligeholde, udvikle og mestre eget liv med udgangspunkt i den enkeltes drømme og med fokus på ligeværdighed og samarbejde".

Den fælles kerneopgave er fundamentet for ledergruppens tværgående og helhedsorienterede samarbejde for at sikre kvalitet og udvikling på alle niveauer i organisationen.

Du understøttes i din ledelsesrolle via et tæt samarbejde med:

  • Hedebos faglige koordinator, der har en sygeplejefaglig baggrund
  • En kompetent medarbejderstab
  • En fælles administrative medarbejder
  • En arbejdstidstilrettelægger
  • Et velfunderet og dynamisk lederteam, som har høje ambitioner sammen og hver for sig
  • Sparring og løbende opfølgning med områdeleder

Din profil
Vi forventer at du har:

  • En faglig uddannelse, der matcher det specialiserede socialområde
  • Ledererfaring fra lignende stilling
  • En lederuddannelse
  • Gerne psykiatrierfaring

Dine opgaver:
Som afdelingsleder har du en koordinerende rolle i forhold til både daglig drift og den mere langsigtede udvikling af afdelingen.

  • Af faglige ledelsesopgaver, skal du arbejde med:
    • At sikre at de faglige kompetencer er til stede og at alle indsatser leveres på et fagligt højt niveau og med høj kvalitet
    • Skabe indsigt i og forståelse for, hvordan leverandørrollen udføres i forhold til myndigheds bestilling af indsats, så der er sammenhæng mellem takst og indsats
    • Dokumentation som en faglig nødvendighed, hvor du er med til at sikre dokumentation af vores indsatser
    • Fokus på at borgerne inddrages i egne indsatsmål og arbejdet hermed
  • Personaleledelse kommer til udtryk ved at du:
    • Har fokus på at skabe gensidig tillid mellem ledelse og medarbejdere og har fokus på hvordan nysgerrighed, refleksion og dialog kan skabe et godt arbejdsmiljø
    • Uddelegerer opgaver
    • Er samarbejdsorienteret og inddragende i din ledelsesstil
    • Er i stand til at sætte retning og skabe følgeskab
    • Formår at være nærværende og tydelig og tør træffe en beslutning i en presset situation
  • Du arbejder med strategisk ledelse ved at du:
    • Oversætter og videreformidler udmeldte opgaver og udviklingstiltag til medarbejderniveauet
    • Formår at udmelde strategier, koordinere opgaverne, igangsætte processer og rammesætte arbejdet i tæt samspil med de enkelte teams
    • Er god til at navigere i samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Derudover er du en positiv rollemodel. Du kan lide at gå forrest og levendegøre vedtagne værdier og strategiske mål, gennem din egen personlige kommunikation og adfærd.

Vi vægter et ledelsesrum baseret på gensidig tillid og mandat til at træffe selvstændige beslutninger med afsæt i vores fælles kerneopgave og fælles værdier.

Ved opstart i stillingen vil du blive introduceret grundigt til opgaverne på Hedebo, og du vil få tilknyttet en lederkollega som mentor.

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen i vores lederteam. Vi er en ambitiøs og målrettet ledergruppe, der løser mange forskelligartede opgaver på de enkelte afdelinger. Du vil aldrig stå alene, vi sparrer med hinanden, vi hjælper og understøtter hinanden og vi mødes både formelt og mere uformelt.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.

Ansøgningsfrist: 24. september kl. 12.00.

Har du spørgsmål vedr. den ledige stilling, kan områdeleder Anette Høg Blach kontaktes på følgende tidspunkter: Torsdag 5. september kl. 8.00-10.00 og tirsdag 10. september kl. 14.00-15.00 på tlf. 2113 5696.

Ansættelsesprocessen løber over 2 samtaler inklusiv en tilbagemelding på Kompetenceprofil:

  • 1. samtale d. 30. september
  • Online tilbagemelding på Garuda Kompetenceprofil fredag d. 4. oktober
  • 2. samtale d. 8. oktober

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Anette Høg Blach
Områdeleder, Psykiatri
, [email protected]

Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:

  • Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
  • I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
  • Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.

Afdeling: Psykiatri

Ansøgningsfrist: 24 September 2024

Placering: Vestmanna Alle, 8, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2639313//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.