Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 25. september 2024 Løsningsorienteret AC-medarbejder/specialkonsulent til Gentofte Ejendomme

Gentofte Kommune



Har du lyst til at gøre en forskel i udviklingen og styringen af Gentofte Kommunes ejendomme og styrke Gentofte Ejendommes samarbejde med kommunens andre afdelinger? Så kan vi tilbyde en spændende og alsidig stilling, hvor du vil arbejde med en bred vifte af koordinerings-, administrations-, analyse- og udviklingsopgaver.

Om stillingen
Du vil blive en del af vores kundekoordinatorteam på 6 kolleger med samfundsvidenskabelige uddannelser, der også varetager stabsfunktion. Opgaverne spænder bredt lige fra praktisk koordinering af drifts- og vedligeholdelsesopgaver, dialog med borgere og institutioner, projektledelse i mindre omfang, facilitering af behov og ønsker hos kommunens afdelinger samt udarbejdelse af sagsfremstillinger til kommunalbestyrelse og direktion.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte

  • Administrative generalistopgaver i relation til forvaltningen af kommunens ejendomsportefølje. Det kunne fx være som koordinerende led mellem Gentofte Ejendomme og ejendommenes brugere.
  • Behandling af borgerhenvendelser fx i forbindelse med renovering af kommunale institutioner.
  • Udarbejdelse af dagsordenspunkter og notater m.v. til brug for bl.a. politisk behandling.
  • At fungere som sparringspartner for Gentofte Ejendommes ledelse og deltage i udviklingen af strategier inden for området.
  • Analyse-, udviklings- og styringsopgaver.

Vi tilbyder
en spændende og alsidig stilling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdet, fordi du vil blive en central figur i et engageret team, som vægter faglighed og en god positiv arbejdskultur højt. Kulturen bærer præg af en uformel tone, flad struktur og høj faglighed. Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt og fleksibilitet, hvor vi sparrer med hinanden om at løse udfordrende opgaver. Vi evner en god blanding af at have det sjovt og at have fokus på at forfølge og nå vores mål.

Sammen med dine kundekoordinatorkolleger er du en nøgleperson og omdrejningspunkt for Gentoftes Ejendommes samarbejde med kommunens andre afdelinger. Du får derfor en stor kontaktflade med samarbejdspartnere i og uden for organisationen. Vi tilbyder relevant efteruddannelse, så du kan fortsætte med at udvikle dine kompetencer.

Om dig
Stillingen kræver, at du fagligt er ambitiøs og nysgerrig, da du vil blive stillet overfor mange forskellige opgaver. Du skal derfor være løsningsorienteret, serviceminded og udadvendt, da du vil have en bred kontaktflade. Det er vigtigt, at du har en lyst og evne til at skabe netværk og facilitere samarbejde mellem borgere, kommunens andre afdelinger, den lokale tekniske servicepersonale samt Gentofte Ejendommes andre teams på rådhuset. For at kunne drive disse processer er det nødvendigt, at du er initiativrig og er i stand til at arbejde selvstændigt og trives i en afvekslende hverdag, hvor det sjældent at det hele former sig som planlagt.

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer

  • En samfundsvidenskabelig uddannelse.
  • Analytiske evner og kan lide at arbejde med tal.
  • Gode kommunikationsevner i skrift og tale.
  • Samarbejdsorienteret og personlig gennemslagskraft.
  • Har øje for løbende at udvikle opgaveløsningen.
  • Kan arbejde struktureret og målrettet og respektere deadlines.
  • Trives med skiftende arbejdsopgaver i en travl og afvekslende hverdag.
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation vil være en fordel, men er ikke et krav.

Om os
Gentofte Ejendomme styrer og har ansvaret for kommunens byggeopgaver herunder modernisere og vedligeholde samt drifte Gentofte Kommunes godt 400 ejendomme.

Vi er omkring 140 ansatte med primært byggefaglig baggrund, heraf ca. halvdelen på rådhuset den anden halvdel på kommunens institutioner.

Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokost og med fleksordning. Aflønning sker efter gældende AC-overenskomst med mulighed for kvalifikationstillæg. Fysisk placering er på Gentofte Rådhus med mulighed for at arbejde hjemme.

Ansættelse
1. samtale bliver afholdt i uge 40 og 2. samtale vil blive afholdt i uge 43. Før 2. samtale vil du blive bedt om at besvare en personlighedstest. Inden ansættelsen vil der blive indhentet straffe- og børneattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Søren Brink Schiønning
Souchef

Telefon: 30572031

Rasmus Bregenov-Pedersen
Kundekoordinator

Telefon: 39988514

Ansøgningsfrist: 25. september 2024 klokken: 12:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639354//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.