Få opslag som dette inden alle andre

Socialrådgiver/socialformidler på børne- og ungeområdet i Holbæk

Holbæk Kommune



Ønsker du at arbejde som socialrådgiver/socialformidler i en organisation som altid er i bevægelse?
Har du opmærksomhed på børn, unge og familiers ressourcer og netværk? Og kan du støtte dem i at tage styring i eget liv? Så er du måske vores nye kollage i Børn, Unge og Familier i Holbæk Kommune.
Du får fagligt dygtige kolleger, meningsfulde opgaver, mulighed for at udvikle dig i jobbet og fleksibel arbejdstid.

I Børn, Unge og Familier i Holbæk Kommune rummer vi alt fra Åben Rådgivning til de meget komplekse sager, vi hjælper børn, unge og familier med sociale udfordringer og familier med børn og unge med handicap. Børn Unge og Familier består af 2 myndighedsafdelinger og et Familiehus

Det er i den ene myndighedsafdeling ”Den Sociale Indgang” vi søger 2 nye kolleger. I Den Sociale Indgang arbejder vi med de forebyggende bestemmelser i barnets lov for målgruppen 0-18 år, hvilket betyder at vi samarbejder med frivillige organisationer, har rådgivere i dagtilbud og skoler, ligesom vi håndterer og vurderer alle nye henvendelser og underretninger. Vi screener, afklarer og koordinerer for at sikre, at borgerne modtager hurtig, målrettet og helhedsorienteret hjælp.

På børneområdet er vi aktuelt i gang med en proces, hvor vi tilpasser vores opgaver og arbejdsgange til barnets lov. Dette betyder at den nuværende organisering og opgaverne kan ændre sig i den kommende tid. Vi er derfor meget interesserede i at høre om hvilke områder, som har netop din interesse.

Dine opgaver
Som forebyggende børne- og ungerådgiver vil du skulle yde sparring og rådgivning til børn, unge og deres familier, afholde børnesamtaler og familiesamtaler samt deltage i samarbejdsmøder, eks. med sundhedsplejen, skoler og PPR m.fl. Formålet er at sikre, at familierne får den rette støtte, hvad enten det er i civilsamfundet, i tidligt forebyggende tilbud eller med længerevarende indsatser.

Du får dine egne sager med myndighedsopgaver i form af screening og afdækningsforløb med afsæt i barnets lov. Du vil desuden indgå i afdelingens drift hvor vi bl.a.:

  • Indgår i vagtfunktion, der blandt andet indebærer 24 timers vurderinger og at være til rådighed ved akutte situationer, der kræver en hurtig afklaring og fleksibel indsats.
  • varetager anonym og åben telefonisk og fysisk rådgivning
  • styrker og opdyrker samarbejdet med frivillige organisationer og tilbud
  • afholder partshøringer, børnesamtaler og deltager i netværksmøder mv.

Hvem er du?
Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring inden for det specialiserede børne- og ungeområde. Du brænder både for den akutte sagsbehandling som vagten indebærer og samtidig har du særlig interesse for det forebyggende arbejde, hvor du tilbyder børn, unge og familier rådgivning, hjælp og støtte til at forebygge sociale problemer.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • arbejder systematisk og effektivt i din sagsbehandling.
  • bevarer overblikket i en travl hverdag, hvor arbejdsopgaver og arbejdspres varierer
  • kommunikerer godt både i skrift og tale
  • er nysgerrig, ressourcefokuseret og fleksibel i den samlede løsning af vores kerneopgave
  • prioriterer i egne arbejdsopgaver og på eget initiativ opsøger tværfaglige opgaveløsninger
  • har en positiv livsindstilling og en god portion humor.

Det er et krav, at du har kørekort til personbil.

I Holbæk Kommune har vi implementeret sammenhængende borgerforløb. Vi tilbyder borgere og familier, der har komplekse sager på tværs af kerneområder, en samlet plan, en fast tovholder og et tværfagligt team. Med den koordinerede sagsbehandling er vi fælles om at støtte op om borgeres og familiers trivsel og udvikling med det formål at sikre, at alle bliver mødt med det rigtige for at sikre fastholdelse i skole, uddannelse og beskæftigelse.

Det får du hos os
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger af begge køn, som er gode til at drage omsorg for hinanden i dagligdagen.

Vi har et højt fagligt niveau og komplementerer hinanden med relevant viden samt prioriterer tid til sparring og vidensdeling, ligesom vi har ekstern supervision og fokus på onboarding af nye kolleger.

Vi er i gang med et kompetenceløft på tværs af det almene område og myndighedsområdet i anvendelse af løsningsfokuseret facilitering af inddragende netværksmøder, som du vil blive en del af.

Du får fleksible arbejdstider, dog skal du være til rådighed i den daglige telefontid fra klokken 8.30 til 10.00.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Vil du vide mere
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christel Lorenz på telefon 7236 4637 og faglig leder Maria A. Damgaard på telefon 7236 7911

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 18. september 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. september 2024 med ansættelse senest den 1. november 2024.

Øvrige vilkår:
Der vil i forbindelse med opstart af ansættelsesforholdet blive indhentet straffeattest og børneattest.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: SIOU-Administrativt team

Ansøgningsfrist: 18 September 2024

Placering: Jernbanevej 6, Holbæk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (18.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639816//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.