Få opslag som dette inden alle andre

Bliv primærpædagog for 2-3 børn i basisgruppen i Børnehuset Sundby Algård | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Bliv primærpædagog for 2-3 børn i basisgruppen i Børnehuset Sundby Algård
Brænder du for at være med til at skabe det bedste og mest udviklende børnehaveliv for otte børn med særlige behov? Kan du arbejde inkluderende, anerkendende og ressourceorienteret, og trives du med at være i et hus, hvor du sammen med ledelse og kolleger tager ansvar for din egen og den fælles pædagogiske praksis?
Så er du måske vores kommende nye pædagog i basisgruppen i Børnehuset Sundby Algård.

Jobbets indhold
Du bliver pædagog i basisgruppen, der er for børn, der har fysiske og/eller psykiske handicap, og som har udbytte af samvær med børn i almengrupper. Vi er inkl. dig i alt fem uddannede (deltidsansatte) medarbejdere. Vi arbejder med udvikling i det lille fællesskab på stuen og i større fællesskaber med børn og medarbejdere fra vores ”almene” vuggestue og børnehave. Basisgruppen har en afdeling med tre små stuer og egen lille legeplads. Børnene har dermed deres eget trygge område, og samarbejdet med det øvrige hus kan planlægges efter børnenes forskellige og skiftende behov.

Du vil blive primærpædagog for en gruppe på 2-3 børn, hvor du får ansvar for den nære relation og det særlige kendskab til ”dine” børn. Din viden bruger du aktivt i samarbejdet med dine kolleger, så I får tilrettelagt den bedst mulige hverdag for hele gruppens børn. Du bliver ankerperson i et tæt, anerkendende og understøttende forældresamarbejde, hvor vi bruger ekstra tid på samtaler og guidning. I samarbejde med dine kolleger og afdelingsleder står du for at udarbejde udviklingsplaner og dokumentation for dine primære børn. Du vil derudover være fast deltager i det tværfaglige samarbejde om ”dine” børn.

Du bliver en del af arbejdet med at skabe en god hverdagsstruktur og det løbende arbejde ift. ugeplaner med fokus på hvert barn i gruppen, hvor vi med udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone udarbejder fokuserede mål for børnenes læring. Du kommer til at arbejde med visualisering, piktogrammer, fotos/fortællinger, sansemotorik, kommunikation og sprog og med det inkluderende samarbejde ift. vores almene børnehave- og vuggestueafdeling. Vi kommer på besøg og får besøg fra almen, vi har faste aftaler i ugeplanen, og vi kan arbejdede med blandede grupper med børn fra almen og basisgruppe.

Forventninger til dig
Du har erfaring fra tidligere arbejde med børn, der har særlige behov, og du kan bidrage til at skabe trygge rammer og forudsigelighed gennem daglige rutiner, ugeplaner, målrettede pædagogiske aktiviteter samt igangsætte og understøtte børneinitierede aktiviteter og leg. Det er en fordel, hvis du har viden om eller erfaring indenfor autisme, men det er ikke noget krav.

Du kan lave udviklingsplaner (SMTTE), planlægge og skabe rutiner og aktiviteter til børn ud fra deres nærmeste udviklingszone, ligesom du kan udføre og se mening med evaluering. Du har nemt ved mundtlig og skriftlig fremstilling.

Du møder børnene, så de får lyst til mere kontakt og samspil. Du kan samarbejde med børnehave- og vuggestueafdelingen, hvor målet er, at basisgruppens børn skal være en aktiv del af fællesskabet – ikke kun fysisk til stede. Du finder muligheder og er ikke bange for at afprøve nye ting.

Du skal kunne noget særligt, du kan lave med børnene fx rolleleg, natur, science, skraldeskulpturer eller musik. Du skal også være god til at dække op til leg og sætte leg i gang.

Hvad vi kan tilbyde?
Et hus med engagerede, åbne og dygtige kolleger, der møder børnene i børnehøjde, og hvor man som medarbejder bliver godt modtaget, har medindflydelse og bliver hørt. Og hvor vi samarbejder om inklusion.

En alsidig og spændende børnegruppe med forskellige behov, ressourcer og udfordringer, hvor du næsten hver dag vil opleve små sejre med børnene. Samt en aktiv og engageret forældregruppe.

En etableret medarbejdergruppe, der består af uddannede pædagoger med erfaring indenfor normal og/eller specialområdet samt en psykomotorisk terapeut, der sammen med dig vil skabe god pædagogisk kvalitet for vores børn.

Om Sundby Algård
Sundby Algård er en integreret institution med tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper og en basisgruppe. Alle stuer har mere end et rum og egen udgang ud til en legeplads. Vi har flere mindre rum som fx kreativt rum, ekstra stue, rolighedsrum og puderum, hvor man kan gå fra med en mindre gruppe børn. Vi er i gang med at indrette et sansemotorisk rum, og vi har to Christianiacykler og flere tur-vogne.

Vi kan bruge naboinstitutionens (fritidsklubbens) legeplads og gymnastiksal. Vi ligger ved flere gode legepladser blandt andet en besøgsbondegård, som vi ofte benytter.

Vi udvikler den pædagogiske praksis på stuemøder, fælles møder og afdelingsmøder. Vi har blandt andet fokus på indretning af udviklende legezoner i hele huset, at forstå børns intentioner, at skabe sproglige øvebaner med fx fem turtagninger samt natur og bæredygtighed. I januar 2024 startede vi et KIDS forløb op i samarbejde med en psykolog.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 32-37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse bliver der indhentet referencer, samtykke til reference samt børne- og straffeattest. Ansættelse er med start snarest muligt.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om os, så er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Anne-Mette Skyte eller leder Eva Boserup på 3258 7905. Hvis du ikke kan få fat i os, kan du sende en mail til [email protected], så vi kan vende tilbage til dig. Du har mulighed for at aftale et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 19. september 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 19.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.