Få opslag som dette inden alle andre

Empatisk socialrådgiver eller socialformidler til Borgercenter Voksne i Københavns Kommune, som er god til koordinering | Københavns Kommunes hjemmesi

Københavns Kommune



Empatisk socialrådgiver eller socialformidler til Borgercenter Voksne i Københavns Kommune, som er god til koordinering
Banker dit hjerte for at arbejde med socialt udsatte borgere med komplekse problemstillinger? Har du lyst til at støtte dem i at deltage i relevante sociale, helbreds- og beskæftigelsesmæssige indsatser? Og er du frisk på at gøre det i rollen som Koordinerende sagsbehandler for borgere med Ressourceforløb forankret i socialforvaltningen?
Som Koordinerende Sagsbehandler hos os har du ca. 50 sager og du følger typisk en borger i 1-3 år. Dine primære opgaver er at holde opfølgende samtaler med borgere og samarbejdspartnere, og at koordinere og iværksætte indsatser med udgangspunkt rehabiliteringsteamets indstilling.

For de fleste borgere, vil der være behov for længerevarende helbredsmæssige og sociale indsatser, sideløbende med de beskæftigelsesrettede. I afdelingen har vi generelt et meget velfungerende samarbejde med vores borgere og vi får også positive tilbagemeldinger fra borgerne.

Det er også din opgave at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, når borgernes sag igen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Det er vigtigt, at du har fokus på at inddrage borgerne i alle faser af ressourceforløbet, at du prioriterer løbende at inddrage relevante samarbejdspartnere, og at du også har øje for at indtænke borgerens netværk, når det er relevant. Vi lægger vægt på at være tilgængelige for borgere og samarbejdspartnere.

Som koordinerende sagsbehandler er det vigtigt, at du er god til at strukturere og planlægge både i forhold til at have overblik over de enkelte borgeres sager og i forhold til at have styr på dine arbejdsopgaver og din kalender. Du skal desuden være klar på at navigere i mange forskellige IT-systemer, vi arbejder primært i Fasit.

Du bliver en del af et team på 10 medarbejdere med en god blanding af erfarne og nyere kolleger, alle med socialfaglig baggrund, og et flertal med flere års erfaring indenfor området. I teamet har vi møder hver anden uge, faglige temamøder hver anden uge og supervision ca. en gang om måneden.

Vi er en del af Bolig og Beskæftigelsesenheden, som er en enhed under Borgercenter Voksne med ca. 100 ansatte, hvis målgruppe er borgere med sociale og psykiske udfordringer, og har til formål at støtte borgerne i at være en del af samfundet, på egne og samfundets betingelser.

Hos os får du en spændende og varieret arbejdsdag med god mulighed for faglig udvikling.

Du får en fleksibel arbejdstid, hvor du har stor autonomi i arbejdet og frihed i forhold til planlægning af egen hverdag og mulighed for dage med hjemmearbejde.

Du får en arbejdsplads, hvor der bliver støttet op om kompetenceudvikling.

Du får et kursus i konflikthåndtering, som løbende afvikles for alle nye medarbejdere.

Vi ønsker en kollega, som:

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • er empatisk og har et velafstemt moralsk kompas
  • brænder for at arbejde med udsatte borgere med komplekse problemstillinger
  • kommer med erfaring fra tidligere at have arbejdet med en lignende målgruppe
  • har erfaring og lyst til arbejde motiverende og relationelt i længerevarende forløb
  • har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet og en tværfaglig forståelse for socialt arbejde
  • har gode kommunikationsevner og forstår at benytte forskellige samtaleteknikker
  • bidrager med godt humør og gåpåmod i en til tider travl hverdag
  • er systematisk i sit arbejde med borgeren, og er god til at dokumentere
  • har et bredt kendskab til social- og beskæftigelseslovgivningen
  • har et godt kendskab til kommunens tilbud eller er god til at tilegne sig et sådant kendskab

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse vil ske efter principperne for Ny Løn og i henhold til aftale med forhandlingsberettiget organisation, dog ikke efter overenskomst for akademikere.

Vi har to ledige fuldtidsstillinger, som er vikariater på et år med opstart senest den d. 1. november 2024 eller hurtigst muligt.

Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Mere information
Din arbejdsplads bliver på Vibevej i København NV.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Jóhann Karlsson på telefon 2033 6477.

Søg via linket senest søndag den 22. september 2024
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 39.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Søg jobbet
Område: Sagsbehandling

Ansøgningsfrist: 22.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2639845//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.