Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til digital kommunikation

Nordea-fonden



Brænder du for sociale medier? Elsker du at producere digitalt indhold? Og har du lyst til at arbejde med en masse forskellige opgaver inden for kommunikation? Så er du måske Nordea-fondens nye studentermedhjælper i kommunikationsafdelingen. Ansøgningsfristen er 26. september kl. 12.

Opgaver og ansvarsområder
Nordea-fonden søger en studentermedhjælper, der kan bidrage til arbejdet med fondens digitale kanaler og som har formidlingsevnerne i orden. Du får en vigtig rolle i at opdatere fondens hjemmeside, hjælpe med kampagnearbejde, udarbejde indhold til SoMe, opsætte annoncer (f.eks. i META) og andre ad hoc-opgaver.

Du vil samtidig få mulighed for at arbejde med medieovervågning, hjælpe med digitale brugerundersøgelser (f.eks. via Survey Monkey) og lave analyser – alt sammen i tæt samarbejde med Nordea-fondens kommunikationsteam.

Du vil også bidrage til videreudvikle vores digitale løsninger, som kan styrke fondens videndeling og netværksdannelse i form af f.eks. webinarer. Desuden får du mulighed for at deltage i afvikling af events, seminarer og konferencer – både online i vores Studie gode liv og fysisk i vores konferencefaciliteter. Vi forventer derfor, at du også er serviceminded og har lyst til at hjælpe med praktiske opgaver.

Udover Nordea-fonden vil du også være tilknyttet Tietgenfonden med fokus på hjemmeside, udvikling og vedligeholdelse af brandet og fondens sociale medier.

Din faglige kompetencer

  • I gang med relevant videregående uddannelse inden for kommunikation/journalistik. Vi ser gerne, at du er bachelorstuderende på dit 2.-3. semester.
  • Erfaring med at producere indhold til sociale medier og digitale platforme
  • God til skabe overblik og prioritere i opgaver
  • En god formidler både mundtligt og skriftligt
  • Kan arbejde selvstændigt og med deadlines
  • Godt kendskab til Microsoft Word, PowerPoint, Excel og gerne basale færdigheder inden for billedbehandling og produktion af video
  • Det er en ekstra fordel, hvis du har CMS-erfaring

Som person er du

  • Analytisk og struktureret i din tilgang til opgaver
  • Nysgerrig og glad for at kaste dig over nye opgaver
  • Du har styr på detaljen og sætter en ære i at levere i høj kvalitet
  • Interesse for civilsamfund og fonde

Rammerne
Du vil indgå i vores kommunikationsteam, som består af fire kommunikatører, der elsker at øse ud af deres erfaringer.

Teamet tilrettelægger arbejdet efter fondens fire kommunikationsstrategiske målsætninger:

    • At øge kendskabet til fondens virke
    • At stimulere relevante dialoger og ansøgninger
    • At understøtte støttede projekters kommunikation, videndeling og netværk
    • At udvise åbenhed om fondens arbejdsmetoder

    Den røde tråd i kommunikationsarbejdet er at sikre, at fonden er til gavn og tilgængelig. Både digitalt og fysisk.

    Arbejdstid
    Arbejdstiden kan variere, men er som udgangspunkt 15 timer ugentligt fordelt på to dage. Vi foretrækker en vis fleksibilitet, så det er muligt at aftale eventuel ekstra arbejdstid i perioder med spidsbelastning. Ligesom vi også er fleksible i forbindelse med eksamensperioder.

    Nordea-fonden har til huse i Heerings Gaard på Christianshavn, og det meste af dit arbejde foregår her. Dog kan vi få brug for, at du deltager i enkelte møder/arrangementer ude i landet.

    Ansættelsesproces
    Skriv en motiveret skriftlig ansøgning og vedhæft dit CV til [email protected] mrk. 'Digital kommunikationsstudent' senest 26. september 2024 kl. 12.
    Du er også meget velkommen til at sende en kort videopræsentation af dig selv og din motivation for jobbet. Maks 1 minut.

    Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Signe Balling på [email protected] eller tlf. 4070 3779.

    Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 40. Inden samtalen vil du blive givet en case-opgave.

    Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men senest 1. november 2024.
    Du vil overlappe med vores nuværende, dygtige studentermedhjælper i et par måneder.

    Om Nordea-fonden
    Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter projekter, som fremmer gode liv i Danmark, Grønland og på Færøerne. Vi har ikke nogen færdig opskrift på det gode liv, men tror på, at det er noget vi skaber sammen.

    Vi uddeler årligt ca. 900 mio. kr. til projekter inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi uddeler også legater til studieophold i udlandet.

    I det daglige arbejde lægger vi vægt på at spille hinanden gode gennem et godt og fagligt samarbejde. Vores kultur er båret af et stærkt fællesskab baseret på tre værdier, som det fælles udgangspunkt i samspillet med vores omverden og hinanden:

    • Respekt - bygger bro mellem mennesker
    • Engagement - skaber muligheder
    • Ordentlighed - et grundlag for tillid

    Om Tietgenfonden
    Tietgenfonden støtter almennyttige aktiviteter, der fremmer virkelyst og vækst i erhvervslivet med særligt fokus på kvalitet og stolthed i håndværksfagene. Vi uddeler ca. 40 mio. kr. årligt.

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Nordea-fonden



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Nordea-fonden

    Heerings Gaard Overgaden neden Vandet 11, 1414 København K

    Nordea-fonden har et almennyttigt og velgørende formål. Hvert år uddeler vi ca. 500 mio. kr. til projekter, som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi uddeler også legater til studieophold i udlandet og tilbyder legatboliger til internationale kapaciteter.


    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://jobbank.dk/job/2639860//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.