Få opslag som dette inden alle andre

Juridisk problemknuser til overenskomster og politikker

Administrations- og Servicestyrelsen



Juridisk problemknuser til overenskomster og politikker

Har du øje for de små spidsfindigheder, og har du lyst til at arbejde med politikker, retningslinjer og overenskomster i et ambitiøst kontor, der er med til at skabe rammerne for personaleområdet for hele Skatteministeriets koncern? Så kan du være vores nye kollega i kontor for Overenskomster og Politikker.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et fagligt skarpt kontor, der bl.a. arbejder med fortolkning, formidling og implementering af overenskomster samt politikker og retningslinjer på personaleområdet. Kontoret er med til at skabe rammer for hele Skatteministeriets koncern, så der er stor bevågenhed på og vidtrækkende effekt af kontorets arbejde.

Dine arbejdsopgaver kan fx omfatte:

  • Fortolkning og formidling af overenskomster, lovgivning mv. på det statslige område
  • Dialog med personaleorganisationer
  • Deltagelse i projekter vedr. udarbejdelse af politikker og retningslinjer på personaleområdet mv., fx lønpolitik og retningslinjer for rekruttering
  • Varetagelse af kontrol- og analyseopgaver
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til direktion, departement og tværgående mødefora.

Dine kompetencer
Vi ser gerne, at du har erfaring fra det statslige område, herunder erfaring med udarbejdelse af strategiske beslutningsoplæg samt fortolkning og formidling af overenskomster, lovgivning mv. på det statslige område.

Herudover er det en fordel, hvis du har en akademisk uddannelse som fx cand.jur., cand.merc.(jur.) eller lignende.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er detaljeorienteret og analytisk
  • Er en dygtig formidler med evne til at udarbejde korte og præcise beslutningsoplæg
  • Er indstillet på at arbejde i et miljø, hvor arbejdsdagene er fyldt med varierende opgaver, og hvor ændringer i prioriteringer kan ske med kort varsel
  • Har politisk tæft og gode samarbejdsevner – da du får mange sparringspartnere, herunder bl.a. ledere og HR-funktioner på tværs af Skatteministeriets koncern.

Overenskomster og Politikker – din enhed
Du bliver en del af kontoret Overenskomster og Politikker. Vi supporterer hele Skatteministeriets område med en lang række opgaver inden for bl.a. overenskomstfortolkning og -implementering samt udarbejdelse af og vejledning om personalepolitikker og -retningslinjer.

Kontoret er kendetegnet ved høj faglighed, stort engagement og et godt arbejdsmiljø med fokus på sparring og samarbejde på tværs. Vi har høje ambitioner for vores opgaver, som vi løser i fleksible rammer med plads til humor og læring.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest torsdag d. 26. september 2024.

Vi forventer ansættelse pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter. Vi afholder samtaler i uge 40 og 41, og der vil indgå en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Inden ansættelse indhentes der straffeattest.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt kontorchef Estrid Glud Johansen på 72 37 08 62.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

Lokation: Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup

Ansøgningsfrist: 26 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Administrations- og Servicestyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Administrations- og Servicestyrelsen

Brændgårdvej 10, 7400 Herning

Administrations- og Servicestyrelsens kerneopgave er at understøtte hele Skatteministeriets koncern med effektiv service og administration.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2639945//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.