Få opslag som dette inden alle andre

Sagsbehandler til grundvand og drikkevand

Egedal Kommune



Drømmer du om at arbejde med beskyttelse af vores fremtidige grundvand og vandmiljø samt sikring af rent drikkevand, og er du klar til at samarbejde om klima- og miljøopgaver? Kan du bruge din tekniske viden og kommunikere, så der opnås gode resultater?

Har du erfaring med eller mod på at arbejde med myndighedsopgaver vedrørende grundvand og drikkevand og lyst til at samarbejde med vandværkerne i Egedal Kommune? Og kan du samtidig arbejde projektorienteret og navigere i en politisk styret organisation, så kan denne stilling være noget for dig.

Om os
Du vil indgå i afdelingen for Natur og Affald, hvor vi samarbejder uformelt på tværs af fagligheder, og hvor samarbejde og vidensdeling er en vigtig del af hverdagen. Vi lægger stor vægt på, at vores samarbejde foregår på en ligefrem og rummelig måde i et gensidigt motiverende og engagerende arbejdsmiljø således, at vi kan levere service af høj kvalitet til borgere, politikere og kollegaer m.fl.

Du vil indgå som en del af vandgruppen, der dagligt varetager en bred vifte af opgaver inden for vand- og klimaområdet, herunder drikkevands- og grundvandsområdet. En nærmere fordeling af arbejdsopgaver vil blive aftalt efter tiltrædelse på baggrund af erfaring og kvalifikationer.

Om dig
Du er engageret med en relevant uddannelse, fx cand.scient. med naturvidenskabeligt fokus såsom geolog eller ingeniør, eller har tilsvarende erhvervserfaring. I sidste ende er det vigtigste for os, at du har gå-på-mod, er teamplayer og har lyst til at bidrage til afdelingens opgaveløsning.

Vi søger en person, der formår at agere i feltet mellem faglighed og politik. Du har erfaring med eller mod på at arbejde med miljølovgivning, offentlig sagsbehandling og er god til at arbejde struktureret og systematisk.

Da vi samarbejder på tværs og er i kontakt med borgere, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både i skrift og tale. På det personlige plan lægger vi vægt på, at du er humoristisk, udadvendt, samarbejdsorienteret, initiativrig og struktureret.

Vi ser gerne at du har:

  • Relevant uddannelse, fx cand.scient. med naturvidenskabeligt fokus såsom geolog eller ingeniør.
  • Evt. myndighedserfaring inden for grundvand og drikkevand.
  • Kendskab til almindelige IT-værktøjer såsom ESDH, GIS/Q-GIS, GeoEnviron og Office-pakken.
  • Gode kompetencer til håndtering af data, herunder opsætning, beregning og videreformidling.

Vi tilbyder
I Natur og Affald vil du få en række spændende arbejdsopgaver inden for vandområdet på en arbejdsplads med et højt aktivitetsniveau og mange faglige udfordringer. Du vil få et alsidigt job med engagerede kollegaer og et godt arbejdsmiljø sammen med en ledelse, der forventer, at du tænker i udvikling og er initiativrig samtidig med, at du holder fokus på opgaverne. Godt humør, hjælpsomhed og en uformel omgangstone er en naturlig del af vores hverdag.

Af arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
  • Udarbejdelse af digital vandforsyningsplan.
  • Tilsyn med drikkevandskvalitet og udarbejdelse af kontrolprogrammer for drikkevandskvalitet jf. drikkevandsbekendtgørelsen.
  • Indsats i kommunens boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
  • Miljøscreeninger og øvrige vurderinger af planer og projekter i kommunen, som kan medføre en risiko for grundvandskvaliteten.
  • Faglige input vedrørende grundvand til miljøvurderinger, VVM-screeninger, lokalplaner, nedsivningstilladelser, jordvarmesager og øvrige opgaver internt i kommunen.
  • Samarbejde med kommunens almene vandværker om blandt andet regulativer, forsyningsgrænser, takster, BNBO, tilladelser mm.
  • Tilsyn med den tekniske tilstand af vandværkerne i kommunen.

Du vil få et stort selvstændigt ansvar og det forventes således, at du hurtigt kan varetage opgaver i forhold til det interne og eksterne samarbejde på de ovenstående områder.

Stillingen er placeret i Klima, natur og miljø, hvor vi på rådhuset er ca. 40 medarbejdere.

Klima, natur og miljø er placeret på Egedal Kommunes rådhus, Dronning Dagmars Vej 200 i Ølstykke. Rådhuset ligger lige ved Egedal Station, som har togafgang til og fra København og Frederikssund ca. hver 10. min.

Udover flotte og moderne kontorfaciliteter, tilbyder vi god kantineordning, træningsfaciliteter, samt en røgfri arbejdsplads.

Ansøgning og tiltrædelse
Ansøgninger, inkl. CV og eksamenspapirer, skal være os i hænde senest torsdag d. 19. september 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. september om eftermiddagen og onsdag d. 25. september 2024 om formiddagen med tiltrædelse snarest muligt.

Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med start fra d. 1. november 2024 (eller hurtigst muligt).

Stillingen er på fuld tid, dvs. med en ugentlig arbejdstid på 37 timer, i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Natur og Affald, Ida Bode på tlf. nr. 7259 7345.

Afdeling: Klima, natur og miljø

Ansøgningsfrist: 19 September 2024

Placering: Dronning Dagmars Vej 200, 3650, Ølstykke

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640237//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.