1 virksomhedskonsulent søges til Jobcenter Guldborgsunds unge-indsats ”Ungegarantien”
Guldborgsund Kommune
1 virksomhedskonsulent søges til Jobcenter Guldborgsunds unge-indsats ”Ungegarantien”, som er en del af Job & Virksomhedsservice
Vil du gøre en forskel og være med til at sikre de bedste muligheder for at unge får en uddannelse og kommer i arbejde, Og samtidig være med til at imødekomme lokale virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft? Så er dette job måske lige noget for dig.
Vi søger 1 virksomhedskonsulent til vores Ungegaranti indsats, som handler om at hjælpe alle ledige unge godt på vej i livet. Ungegarantien har særligt fokus på at give unge ledige med særlige forudsætninger og ekstra brug for støtte, muligheden for at få tilknytning til arbejdsmarkedet.
Job & Virksomhedsservice består af i alt 40 engagerede medarbejdere fordelt på 5 teams der arbejder med a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede, ressourceforløbsydelsesmodtagere og virksomhedsservice.
Du vil indgå i virksomhedsserviceteamet der består af 1 gruppeleder, 19 virksomhedskonsulenter og 1 administrativ medarbejder.
Der arbejdes tæt og koordineret sammen i virksomhedsserviceteamet. Samtidig er der et tæt samspil og samarbejde med afdelingen Unge og Uddannelse omkring beskæftigelsesindsatsen, og du vil arbejde tæt sammen med 2 dedikerede medarbejder er tilknyttet ”Ungegarantien”.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen.
Stillingens nøgleopgaver:
- Iværksættelse samt opfølgning på virksomhedspraktikker og lønnede timer til ledige aktivitetsparate og uddannelsesparate unge fra 18-29 år.
- Opsøgende kontakt til virksomheder
- Handicapkompenserende ordninger, f.eks. hjælpemidler og personlig assistance
Vi tilbyder:
- et arbejdsområde, hvor der arbejdes teambaseret for at nå de mål, der er sat
- en resultatorienteret arbejdsplads
- mulighed for at påvirke og udvikle indsatsen
- et uformelt og positivt arbejdsmiljø med gode og professionelle kolleger
Vi forventer at du:
- har en bred erhvervsmæssig erfaring, kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen og erfaring med at samarbejde med virksomheder
- er omstillingsparat og har gode samarbejdsevner
- har evnen til at arbejde i en virksomhed, hvor værdierne blandt andet er professionalisme, tillid og åbenhed
- er vedholdende og fleksibel
- er udadvendt og god til at skabe kontakt
- har datadisciplin, let ved at skabe overblik og er grundlæggende struktureret anlagt
- har kendskab til engelsk
- kan benytte egen bil til udekørende opgaver
- er indstillet på at du kan blive flyttet til andre opgaver i virksomhedskonsulent-teamet ved behov
- er udtalt teamplayer og har en god social forståelse samt et positivt menneske-syn
- evner at arbejde i en politisk styret organisation, hvor ny lovgivning og beslutninger ofte stiller krav til omstillingsparathed og personlig fleksibilitet
Det er en fordel, at du har kendskab til det lokale erhvervsliv.
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingerne er til besættelse snarest muligt og senest pr. 1. november 2024.
Mere information: Kan fås ved henvendelse til gruppeleder Michael Gerhard Jensen tlf. 2518 0356, virksomhedskonsulent Signe Skytte tlf. 2518 0926.
Ansøgningsfrist: Torsdag 19. september 2024.
Samtaler: Forventes afholdt mandag 23. september 2024.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Afdeling: Job & Virksomhedsservice
Ansøgningsfrist: 19 September 2024
Placering: Dronningensgade 26-28, 4800, Nykøbing F
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: