Få opslag som dette inden alle andre

Product Owner, R&D

Power Stow A/S



Skal du være vores nye Product Owner?
Er du udadvendt, og drømmer du om en rolle, hvor dit ansvar er at være brobyggeren mellem kunder, specialister og dem ude på produktionsgulvet? Er du forretningsminded, og nyder du at bygge struktur, processer og bringe overblik til dynamiske omgivelser med omskiftende prioriteter og dybe faglige ekspertiser i en voksende virksomhed? Så er det måske dig, som vi er på udkig efter til en nyoprettet stilling som Product Owner hos Power Stow. Dit ansvar vil være at binde forretningen bedre sammen i udviklingen af nye og eksisterende produkter samt professionalisere frameworket og processerne i virksomhedens transformation fra en lille til en mellemstor forretning.

Power Stow er en førende producent af Ground Support Equipment (GSE), og vi udvikler systemer, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods. Vi er en ingeniørvirksomhed som fremmer os gennem vores fælles forkærlighed for innovation. Som Product Owner vil du være en central spiller i at facilitere den innovation, og du vil blive en del af R&D-afdelingen samt være bindeleddet mellem resten af forretningen og vores kunder. Du vil få ansvaret for at oprette og lede arbejdsgrupper for at drive forbedringer i produkter og processer på en struktureret måde med project charters, scopes, ansvarsfordeling, osv. Din opgave her vil være at sikre, at alle aspekter af produktet opfylder kvalitetsstandarder og de identificerede brugerbehov, samt at vi når i mål med forandringer til rette tid og løfter forretningens professionelle niveau.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Samle feedback og input fra kunder enten direkte eller gennem andre afdelinger med kundekontakt for at følge op på forbedringer og skabe værdi for fremtidige løsninger
  • Udvikle og vedligeholde et samlet produkt-roadmap, der koordinerer udviklingsaktiviteter for mekanik, hardware og software samt større produktændringer i produktionen eller PTA.
  • Udarbejde, kortlægge og præsentere business cases for at prioritere opgaver, vurdere mulig størrelse af dem og strategisk tilrettelægge produktlancering.
  • Koordinere og facilitere samarbejdet mellem alle afdelinger ved opstarts-, status- og frigivelsesmøder for at sikre klare kommunikationslinjer og fælles mål.
  • Planlægge og koordinere omfattende testforløb, acceptkriterier og varighed af test.
  • Udføre markeds- og konkurrentanalyser, fokusere på både hardware- og softwaretrends, og hvordan de påvirker produktstrategien.
  • Samtidig har vi flere spændende projekter på vej inden for robotteknologi, produktudvikling, og meget mere. Her vil du arbejde tæt sammen med vores R&D Director og resten af holdet i både mekanik-, hardware- og software-udviklingsmøder for at overvåge udviklingen af prototyper og sikre kontinuerlig fremdrift samt korrekt integration.

Din profil og erfaring rummer blandt andet:

  • En teknisk uddannelse på min. bachelorniveau som ingeniør, maskinmester eller andet lign.
  • Mindst 4 års erfaring fra en lignende rolle som Product Owner, Project Manager, Lead Engineer i en international produktionsvirksomhed med en intern udviklingsafdeling, ideelt i kombination med tidligere teknisk specialiseret erfaring.
  • Erfaring med at lede tekniske projekter indenfor eks. automation, maskinopbygning, integration af software, hardware, mekanik og lignende.
  • Solide og dokumenterede projektledelsesfærdigheder.

Det vil være en fordel, hvis du også er:

  • Certificeret inden for projektledelse som PRINCE2, PMP, Agile, mm.

Som person trives du i dynamik og finder hurtigt den røde tråd. Du er struktureret og god til at se mønstre, så du effektivt kan sætte rammer op, uanset om det er for hvordan du håndterer stakeholders eller hvordan du går til bestemte projekter. Du er udadvendt og empatisk samt vant til at analysere situationer og behov for bedst at tilrettelægge din tilgang. Du har stærke problemløsningsevner og sørger for at der altid bliver fulgt op og eksekveret, så der konstant er momentum i de mange projekter som du er vant til at håndtere. Det er et krav, at du er både dansk- og engelsktalende.

Du vil referere til R&D Director, Anders Højholdt Daugaard samt indgå i udviklingsteamet bestående af ti andre medarbejdere fordelt på henholdsvis mekanik, el og software.

Power Stow tilbyder dig:
Vi tilbyder en arbejdsplads med korte beslutningsprocesser, og plads til både personlig og professionel vækst. Vores flade organisationsstruktur sikrer, at vi kender hinanden samt virksomhedens mål og værdier. Du kan forvente dygtige kolleger, en fantastisk teamånd og fokus på hver medarbejders velbefindende. Medarbejderfordele inkluderer sundhedsforsikring, frokostordning, fitnesstilskud, personaleforening, diverse sociale arrangementer, og meget mere.

Er du interesseret?
Du bedes uploade dit CV og din ansøgning (valgfrit) gennem vores ansøgningsportal ved at trykke ”Apply now” nederst på siden. Vi opfordrer alle kvalificerede personer til at søge rollen, uagtet køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.

Vi behandler ansøgninger efterhånden som de modtages, og indkalder til samtaler løbende. Opstart vil være snarest muligt, men vi er villige til at vente på den rette kandidat. Du er også velkommen til at kontakte HR Business Consultant, Zaen A. Bashir på +45 4277 3694 eller via mail på [email protected] for at lære mere om muligheden.

Power Stow A/S er en international virksomhed inden for systemløsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet ved håndtering af flytbart gods og er markedsledende i branchen. Vi har indtil nu eksporteret vores løsninger til over 35 lande, hvor vores udstyr arbejder 24/7 i mere end 200 lufthavne. Power Stow A/S er dansk- og familieejet med domicil i Gadstrup, med datterselskaber i USA, Hong Kong, Kina, UK og Italien, og vi er i alt ca. 175 ansatte. For Power Stow er det af central betydning, at vi alle sammen har samme grundholdning til at være en del af virksomheden. Det er netop vores fælles værdier, der gør det muligt at nå vores mål og indfri virksomhedens mission og vision, som skaber et godt arbejdsmiljø hos Power Stow A/S.

Apply for the position Product Owner
Apply now Power Stow [email protected] Contact Website Privacy Powered by

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Power Stow A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Power Stow A/S

Erhvervsparken 7, 4621 Gadstrup

Power Stow was established in 2003. Founder Martin Vestergaard had a vision for a system that could improve working conditions for airport ramp agents, enhance efficiency and reduce turnaround times without compromising on quality or performance. The Rollertrack Conveyor, a unique belt loader extension, was introduced in 2005. With strong focus on quality and innovation, and listening to the needs of our customers, Power Stow is now the world´s leading provider of the extendable belt loader technology.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640519//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.