Få opslag som dette inden alle andre

Skoleleder (GENOPSLAG)

Dansk Skoleforening For Sydslesvig



Jens Jessen-Skolen

Jobnr:
6039
Institution:
Jens Jessen-Skolen
Ansættelsestidspunkt:
01. januar 2025
Lønindplacering:
Speciel overenskomst for skoleledere m.fl.
Ugentlig arbejdstid:
Fuldt timetal
Særlige bemærkninger:
Dansk Skoleforening for Sydslesvig søger en skoleleder til Jens Jessen-Skolen i Flensborg med tiltrædelse 01.01.2025, men meget gerne før hvis muligt.

Nærmere oplysninger:

Du kan få nærmere oplysninger ved at kontakte skolechef, Søren Neess Priisholm (+49 (0) 461 504 71 13 eller mail: [email protected]).

Handicap er ikke en hindring. Ansøgere med handicap, der er lige så kvalificerede som de øvrige ansøgere, har fortrinsadgang til stillingen.

Læs mere om Skoleforeningens behandling af dine personoplysninger i forbindelse med din ansøgning: Ledige stillinger/Oplysningspligt - Dansk Skoleforening (skoleforeningen.org)

Adresse:
Ansøgninger med relevante bilag (bl.a. kopier af eksamensbeviser fra læreruddannelsen og udtalelser) og angivelse af stilling og jobnummer sendes til [email protected]

Ansøgningsfrist:
30. september 2024 08:00
Offentliggjort:
06. september 2024
Andre:
Skoleleder på Jens Jessen-Skolen
Er du en inspirerende og nærværende leder, der brænder for at gøre en forskel for børnenes og medarbejdernes dagligdag? Har du erfaring med relationel ledelse og skoleudvikling? Så er det dig, vi søger som ny skoleleder på Jens Jessen-Skolen i Flensborg.

Jens Jessen-Skolen ligger i Flensborgs nordøstlige del ved Mürwig og er bydelens danske grund- og fællesskole op til 10. klasse. Til kommende skoleår er der 310 elever fordelt på 1.-10. klasse og 28 medarbejdere på skolen. Skolen har gennemgået flere renoveringer og råder over en stor hal, nyere faglokaler og moderne it-udstyr. Lærerteamet er velfungerende, engageret og prioriterer fagligheden og det sociale højt.

Jens Jessen-Skolen søger en dedikeret skoleleder, der kan bidrage til vores dynamiske og inspirerende læringsmiljø. Vores lærere er dygtige og engagerede, og sammen arbejder vi på at skabe en inkluderende skole, hvor eleverne respekterer hinanden og samarbejder om at skabe en god atmosfære. Med støtte fra medarbejdere, elever, forældre og samarbejdsrådet vil du blive en del af et givende og samarbejdsorienteret miljø.

Vi lægger stor vægt på et godt og demokratisk læringsmiljø, hvor der er plads til forskelligheder. Rummelighed, respekt og tålmodighed er centrale værdier i vores stræben efter høj faglighed og trivsel. Vi er en skole, der både respekterer traditioner og har et klart fokus på fremtiden med udviklingsparate medarbejdere.

Du er god til at holde mange bolde i luften uden at lade dig stresse og kan arbejde sammen med mange mennesker, mens du håndterer forskellige administrative opgaver med en god organisatorisk sans. Du mestrer kommunikation, inklusive de svære samtaler, og formår at kommunikere på øjenhøjde. Inddragelse af medarbejderne og en fælles opgavefordeling er vigtige aspekter af dit lederskab, hvor du driver skolen med et fladt hierarki. Nærvær, anerkendelse og åbne døre er essentielle for dig, og du har interesse i både medarbejdernes og skolens udvikling.

Du har kendskab til mindretallet og evner at tænke "ud af boksen" ved at se muligheder fremfor hindringer. Du understøtter dit personale og er synlig for børnene og støtter op om udfordringer, når de opstår. Du står fast ved dine holdninger hvor det giver mening, men kan også give efter når en anden idé opstår og er mere meningsfyldt. Respekt for omgang med andre er vigtigt for dig. Du er fagligt stærk og optaget af udvikling og tendenser inden for børn, unge, pædagogik og skoleudvikling. Din stærke faglighed bruges til at udvikle skolens undervisning og give sparring og støtte til lærere og pædagoger. Du bygger og vedligeholder relationer til både børn og voksne, og du er stærk på konflikthåndtering med et godt overblik til at håndtere kompleksitet.

Du kan relatere og iscenesætte visioner, rammesætning og grundlag for beslutninger, så dine omgivelser forstår dem. Dit personlige drive sikrer fremdrift i de initiativer, som sættes i gang. Du er lyttende, empatisk og arbejder med tillid som en kærneværdi. Med et stærkt personligt fundament, høj integritet og personlige værdier håndterer du konflikter og problemer effektivt. Du kan undervise og har forståelse for administration, herunder forretningsdrift. Som tydelig og nærværende personaleleder har du en baggrund, der har sit afsæt i lærergerningen, og du har ledelseserfaring og meget gerne en lederuddannelse.

Hvis du kan se dig selv i denne rolle og er klar til at gøre en forskel på Jens Jessen-Skolen, ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Se også nærmere på foreningens hjemmeside www.skoleforeningen.org og få et mangfoldigt indblik i en spændende pædagogisk hverdag i vores mindretalsinstitutioner.

Som for alle skoler i Skoleforeningen, er der knyttet en undervisningsforpligtigelse. Dette er afhængigt af skolernes størrelse.

Du kan få nærmere oplysninger ved at kontakte skolechef, Søren Neess Priisholm (+49 (0) 461 504 71 13, mail: [email protected]).

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 men meget gerne før hvis muligt.

Ansøgningsfrist er mandag den 30. september. 2024, kl. 8.00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Skoleforening For Sydslesvig



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Skoleforening For Sydslesvig

Postboks 389 Hermesvej 10, 6330 Padborg

Velkommen til Skoleforeningen! Vores primære opgave består i at sikre det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. Vores institutioner formidler dansk sprog og kultur, men vi driver ikke værdineutrale sprogskoler.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2640557//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.