Få opslag som dette inden alle andre

Student med interesse for databehandling og analyse af forsyningssektoren

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Vand arbejder vi for, at vandforsyning, spildevandshåndtering og klimatilpasning drives, finansieres og udvikles så effektivt som muligt – til gavn for husholdningers økonomi og virksomheders konkurrenceevne og under hensyntagen til grøn omstilling og høj forsyningssikkerhed.

Dine arbejdsopgaver
Vi søger en analytisk stærk student, der har lyst til at bidrage til økonomisk regulering af monopoler i den danske vandsektor og til datadrevne, økonomiske analyser. Der er mulighed for tidligt ansvar, og det forventes, at du har mod på en stejl læringskurve.

Opgaverne vil blive tilpasset dine kvalifikationer og vil typisk omfatte:

- Databehandling, beregninger og figuropsætninger

- Bidrag til økonomiske dele af afgørelser, herunder om samfundsøkonomi og investeringer i klimatilpasningsprojekter

- Bidrag til økonomiske analyser og økonomisk metodeudvikling

- Ad hoc-opgaver

Hvad forventer vi af dig?
Du er godt i gang med en økonomisk eller matematisk uddannelse (stud.polit, stud.oecon, stud.scient.oecon, stud.mat, stud.merc.mat, stud.oecon.agro eller lign.). Du er analytisk stærk og kan lide at arbejde med større mængder data. Du holder dig ikke tilbage, når du får en god idé, der kan bidrage til faglige løsninger på komplekse problemstillinger. Du er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et velfungerende center.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

- Er grundig

- Er fortrolig med excel

- Har gode skriftlige kommunikationsevner

- Har kendskab til eller lyst til programmering i R samt VBA-programmering

Bliv en del af Forsyningssekretariatet
Du bliver en del af et center, der i dag består af omkring 25 kolleger, heraf fem studentermedhjælpere, en souschef og to kontorchefer. Vi varetager den løbende regulering af vandselskaberne, udarbejder analyser og artikler på dansk og engelsk, arbejder sammen med relevante forskningsmiljøer og arbejder kontinuerligt med metode- og modeludvikling, håndterer store mængder data og bidrager aktivt til at udvikle forsyningspolitikken i Danmark. Opgaverne er varierede og komplekse og kræver stærk faglighed og ikke mindst evne til klar formidling. Vores opgaver har både politisk og erhvervsmæssig fokus, og arbejdet foregår derfor i tæt dialog med både sektoren, andre myndigheder og erhvervslivet.

Vi har en hverdag præget af fokus på resultater på et højt fagligt niveau, et stort engagement, godt humør og en stærk holdånd. Vi sparrer med hinanden i et ligefremt sprog. Hos os kan du desuden være sikker på ledelsens kontinuerlige fokus på din faglige og personlige udvikling.

Du kan læse mere om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på kfst.dk, og du kan se en kort film om at være ansat i styrelsen. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Dine ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som student i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Derudover indgår vores studenter også i centerets resultatløns ordning.

Arbejdstiden forventes at være mellem 15-20 timer om ugen og vil blive aftalt ved ansættelsen. Der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder og ferie, når din arbejdstid tilrettelægges.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på kfst.dk senest mandag d. 23. september 2024 kl. 10. Husk at uploade dit CV og karakterudskrifter sammen med din ansøgning. Vi tager kun ansøgninger indsendt via det angivne ansøgningssystem i betragtning. Samtaler vil blive afholdt i perioden mellem uge 39 og 41. Opstart er snarest muligt.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Jonas Juul Henriksen på tlf. 4171 5204. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at kontakte vores HR-rekrutteringspartner Nada Alkerdi på tlf. 91 39 94 30.

Afdeling:
Carl Jacobsens Vej 35, Valby

Lokation: Valby

Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en uafhængig konkurrencemyndighed. Vi arbejder for velfungerende markeder, som kan stimulere vækst og innovation til gavn for hele det danske samfund. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.


Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640598//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.