Få opslag som dette inden alle andre

Løsningsorienteret Management Assistent med administrativ flair

EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



Vil du helt tæt på ledelsen i Danmarks Eksport- og Investeringsfond EIFO? I Secretariat søger vi en selvstændig og løsningsorienteret kollega med tæft og interesse for de administrative opgaver.

Secretariat, der organisatorisk er placeret under General Counsel, har et tæt samarbejde med Corporate Legal, for hvem der også vil være mulighed for at løse opgaver på sigt. Secretariat har aktuelt 6 medarbejdere, og denne stilling er en genbesættelse, da en af vores dygtige kollegaer har fået tilbudt andet job.

I Secretariat betjener og servicerer vi

  • Medlemmer af EIFOs koncernledelse
  • Bestyrelsen og dens bestyrelsesudvalg
  • EIFOs interne beslutningskomitéer

I denne stilling vil du få som opgave at

  • betjene et til to medlemmer af koncernledelsen (primært kalenderstyring, rejsebestilling og -afregning),
  • indgå i opgaverne i relation til bestyrelsens årshjul og være ansvarlig for en eller flere af de interne beslutningskomitéer og bestyrelsesudvalg, fx EIFOs interne kreditkomité, hvorved du kommer helt tæt på forretningen. Opgaverne spænder fra planlægning og deltagelse i møderne til mere praktiske opgaver i form af udsendelse af materiale og udfærdigelse af referater,
  • indgå i Secretariats øvrige opgaver i tæt samarbejde med Head of Secretariat, fx opgaver relateret til beredskab/krisestab, EIFOs Operating Model samt tværgående, faglige projekter på ad hoc basis.

Vi forestiller os, at du

  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Din formelle uddannelse er ikke afgørende, men du skal kunne varetage opgaver på både dansk og engelsk – og du kan være kandidat, bachelor eller have anden baggrund
  • har erfaring fra et ministerium, en styrelse eller den finansielle sektor, men du kan også være nyuddannet med et relevant studiejob i bagagen
  • har et veludviklet og ukueligt servicegen
  • arbejder struktureret og er god til at skabe overblik for dig selv og andre
  • har gode formidlingsevner, både skriftligt og mundtligt
  • hurtigt kan oparbejde en god relation til de mange afdelinger og interessenter internt i EIFO, idet der i stillingen skal bruges input fra hele huset
  • er velbevandret i Office-pakken – og generelt er it-mæssig stærk
  • går proaktivt og serviceminded til opgaverne med godt humør – også de mange lavpraktiske.

Vi tilbyder
Et fagligt udfordrende og afvekslende job i en spændende og resultatskabende virksomhed, hvor der på sigt også vil være mulighed for intern rokering. Da EIFO er en ung organisation, er der rig mulighed for at få indflydelse på opgaver, processer og brug af systemer.
Vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Dertil et godt socialt miljø med engagerede og dedikerede kolleger. Vores kontor har en attraktiv beliggenhed ved Orientkaj metrostation i Nordhavn.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Head of Secretariat Iben Tjelum, tlf. 20 19 45 10, [email protected], eller HR Partner Mette K. Mommer, tlf. 20 24 06 48, [email protected].

Ansøgning
Ansøgning med CV og andre relevante bilag vil vi gerne modtage senest den 1. oktober 2024. Der vil blive anvendt test i forløbet. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

EIFO opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har ca. 450 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.

Afdeling: Secretariat

Ansøgningsfrist: 01 October 2024

Placering: Haifagade, 3, 2150, Nordhavn

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond

Strandvejen 104B, 2900 Hellerup

Danmarks Eksport- og Investeringsfond samler de tre hidtidige statslige fonde Vækstfonden, EKF Danmarks Eksportkredit og Danmarks Grønne Investeringsfond i én fond. Vi kan i fællesskab tilbyde risikovillig finansiering til iværksættere, mindre- og mellemstore virksomheder samt eksportvirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2640622//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.